Otte, niiiii og så lige – pyha – ti!

Et humørfyldt hit fra højttalerne i træningscentret får de sidste gentagelser hjulpet hjem i fin stil.

Står den derimod på slatten softpop, er de selv samme vægte på fitnessmaskinen pludselig urokkeligt tunge og træningscyklen ramt af massiv modvind.

Eller hvad med løbeturen, som varer længere og virker mere uoverkommelig, når akkompagnementet består af tilfældig trafikstøj og spredte fuglefløjt. Mens det med den rette musik i ørerne går raskt ud over stepperne, og pludselig har man overgået sig selv på både distance og tid.

Ingen tvivl – musik har stor betydning for idrætsudøvere og motionister på alle planer.

En af verdens førende forskere i musik og idræt, idrætspsykolog Costas Karageorghis fra Brunel University i London, peger på fire ting, som musik kan gøre for sportsudøvere og motionister:

1. Musikken kan få en idrætsudøvers opmærksomhed til at flytte sig og overdøve oplevelsen af træthed og udmattelse.

2. En række forsøg har vist, at man med den rette musik til udfoldelserne bliver hurtigere, stærkere og mere fokuseret og kan yde op til 20 procent mere.

3. Musik og rytme kan støtte indlæringen af fysiske færdigheder.

4. Musik har stor indflydelse på idrætsudøverens humør og kan bruges både til at stimulere, berolige og motivere med.

Rytmisk musik er et plus
Ifølge Costas Karageorghis styres vores oplevelse af musik af flere forskellige faktorer. Nogle af dem knytter sig til musikken og handler om rytmen, som stimulerer menneskets iboende rytmesans, og melodi og harmoni, der har indflydelse på sindsstemningen.

Costas Karageorghis’ forskning viser, at hvis et stykke musik virkelig skal være inspirerende, skal det have stærke rytmiske kvaliteter, der matcher aktiviteten, og rytmen skal svare nogenlunde til det antal hjerteslag, som øvelsen kræver af udøveren.

Et tempo på 120 til 140 taktslag i minuttet korresponderer fint med en gennemsnitlig motionsudøvers hjerterytme – et tempo, som et væld af rocksange og hitlistenumre ligger ganske tæt på. Men man kan også gå efter tempoet i bevægelserne, f.eks. i løb eller hop. Går det rigtigt tjept, f.eks. 200 taktslag i minuttet, hopper man bare på hvert andet taktslag.

Positiv musik hjælper
Melodien er også vigtig og skal være af en type, der skruer op for humøret. Musikken må også gerne associeres til fysisk aktivitet på en eller anden måde, for eksempel hvis teksten handler om at hoppe eller løbe, eller man kan genkende musikken fra film, tv eller en sportssammenhæng.

En klassiker er mere eller mindre intense udgaver af ’Gonna Fly Now’ fra filmen ’Rocky’, som stadig bruges som både mental optakt og undervejs i sportskampe, løb og til træning i mange sammenhænge.

Sangen bringer lytteren i en tilstand af optimisme og opstemt spænding, skriver Costas Karageorghis i sit bidrag i en ny bog om musik og sport, ’Sport and Exercise Psychology’.

En vals i tankerne
Der behøver ikke at være et sæt fysiske højttalere på væggene eller i ørerne, for at man kan få musik til sin træning. Den amerikanske neurolog Oliver Sacks, som blandt andet beskæftiger sig med sammenhænge mellem rytme og bevægelse, påpeger, at der ikke er forskel på, om man hører musikken eller forestiller sig den.

Ifølge New York Times er han selv glad for at svømme og spiller gerne en vals i tankerne i takt til sine svømmetag.

Meget af forskningen i musik og træning kredser om især aerobic og løb. Men når man hører den tungeste techno og heavy metal banke ud af højttalerne, hvor massive muskler løfter jern, står det klart, at musik også motiverer under styrketræning.

Høj, aggressiv musik holder en oppe, især mellem øvelserne, mener Shawn Perine fra det amerikanske bodybuildermagasin Flex.

Og lad os så ikke glemme dem, som helst er fri for akkompagnement til deres træning. Dem, som altid tigger om at få slukket for anlægget i træningssalen. Eller bare gør det.