Rikke er 25 år og har en piratkopieret Dolce & Gabbana-taske, en kasket, en Louis Vuitton-taske, en North Face-taske, og en Lacoste T-shirt.

Alle kopivarerne er købt på rejser til Tyrkiet, Vietnam og Thailand.

»Jeg købte taskerne, fordi de var pæne og billige. Det var på et kopimarked på Kos, hvor det var umuligt at få noget, som ikke var en kopi af et mærke«, siger Rikke.

Piratkopier sælger eksplosivt
Salget af piratkopierede produkter er eksploderet de seneste år. Ifølge OECD udgjorde værdien af internationalt handlede kopivarer i 2005, hvad der svarer til 1.000 milliarder kroner, samtidig med at flere og flere ulovlige kopivarer tilbageholdes ved EU’s grænser.

Ligesom Rikke, som gerne vil være anonym ud over fornavnet, køber 58 procent af de danske forbrugere deres piratkopierede varer på udlandsrejser, og en forbrugerundersøgelse fra 2007 viste, at næsten halvdelen af de adspurgte muligvis vil købe kopiprodukter i fremtiden.

Vi vil ikke betale for originalerne
Prisen er helt afgørende for folks eventuelle køb af et kopiprodukt, og ifølge Niels Blomgren-Hansen, professor i nationaløkonomi ved Copenhagen Business School, ligger lige netop her et stærkt incitament for piraterne til at fremstille kopiprodukter.

»Det er i den grad dyre varemærker, som bliver kopieret, hvor priserne på originalvaren ligger langt over produktionsomkostningerne, og derfor er der profit at tjene ved at kopiere«, siger Niels Blomgren-Hansen.

Afvejningen er, siger han, hvor langt en patentbeskyttelse af et bestemt produkt skal strække sig.

»Derfor kan man spørge, om man ikke kan få lov til at nyde en smuk arkitekttegnet, men kopieret stol, uden at den skal koste det hvide ud af øjnene«, siger Niels Blomgren-Hansen videre.

Forbrugerne skal beskyttes
Erhvervsminister Bendt Bendtsens (K) ønske om at skærpe straffen for at fremstille, importere eller sælge piratkopierede produkter skal ikke blot beskytte dansk industri, men også forbrugerne, siger Bente Skovgaard Kristensen, kontorchef i Patent- og Varemærkestyrelsen.

»Piratkopieringen har bredt sig til flere og flere varer, og kopierne er blevet bedre og bedre. Nogle kan være harmløse, men andre er det ikke. Dolce & Gabbana-tasker kan typisk være fyldt med ftalater, og et batteri til en mobiltelefon kan være besnærende billigt, men også farligt«, siger Bente Skovgaard Kristensen.

30. december 2006 døde en syvårig engelsk dreng af elektrisk stød fra en piratkopieret oplader til en mobiltelefon.

Kopierne indtager medicinalindustrien
Samtidig har piratkopieringen bredt sig til andre sundhedsfølsomme områder som kosmetiske produkter, lægemidler og bekæmpelsesmidler.

»Når der er tale om piratkopiering af for eksempel produkter, som bliver sundhedsfarlige for forbrugerne, er der tale om en alvorlig forbrydelse, og så skal strafferammerne modsvare forbrydelsens grovhed«, siger Bente Skovgaard Kristensen.

Erhvervsministerens ønske om hårdere straffe for kopiering bliver således parallelle med straffe for tyveri. Inden for ophavsret er der i forvejen en strafferamme på seks år for tilsvarende kriminalitet.

Firma efterforsker selv
Ivan Kudsk er såkaldt anticounterfeit manager hos Danfoss i Nordborg på Als. Han er chef for selskabets afdeling for opklaring af ulovlige kopier.

»Vi har et laboratorium, som ligger på linje med kriminalpolitiets tekniske afdeling. Vi kan sammenligne fotos, udføre mikroskopi og røntgenfotografering«, forklarer Ivan Kudsk.

I nogle tilfælde er kopierne så håndværksmæssigt professionelt gennemført, at selv de, som står for produktionen, ikke kan se, om der er tale om en kopi eller ej. Så må de skære eksempelvis en ventil igennem for at kunne afsløre forfalskningen.

»Indmaden lever slet ikke op til den standard, vi har for vores produkter. Det vil sige, at forbrugerne får ikke den vare, de forventer at have købt, og de får ikke nogen garanti«, siger Ivan Kudsk.

Danfoss har tidligere konstateret, at en kopi af en af firmaets ventiler afgav tungmetaller, som nåede ud til brugerne. Kopiproduktet var også i fare for at sprænges.

»Kopipirater er ligeglade med garantier og kvalitet. De føler ikke noget produktansvar«, siger Ivan Kudsk.