Industrikemikaliet Bisphenol A skal fortsat kunne puttes i forskellige varer, selv om det kan give brystkræft, livmoderskader, nedsat indlæringsevne og forringet sædkvalitet.

Det ventes EU at beslutte mod de danske myndigheders vilje, når en arbejdsgruppe under EU har risikovurderet bisphenol A's farlighed, skriver Nyhedsmagasinet Ingeniøren.

Stoffet bliver brugt i blandt andet sutteflasker, drikke- og fødevareemballage, i tandfyldninger til børn samt i lak og maling.

En million ton om året
Stoffet, som årligt indgår i den europæiske plastproduktion i mængder på over en million ton, har været genstand for en årelang kamp mellem industrien og miljø- og sundhedsforkæmpere og er et af de mest omdiskuterede stoffer.

En del tyder dog på, at Bisphenol A vil få lov at forblive i produktion. Allerede i januar 2007 udtalte den europæiske fødevaremyndighed EFSA, European Food Safety Authority, sig positivt om en blåstempling.

Desuden er alternativerne til stoffet ikke indlysende, forklarer Miljøstyrelsens kemikalieekspert Henrik Søren Larsen:

»Der mangler endnu den endelige konklusion i arbejdet med EUs risikovurdering, men som det ser ud nu, vil produktionen af plast med Bisphenol A formentlig kunne fortsætte, med mindre nye oplysninger dukker op,« siger han til Ingeniøren.

Magtfuld kemi-lobby
Det har ellers ikke skortet på advarsler om de mulige hormonforstyrrende og kræftfremkaldende effekter forbundet med Bisphenol A (BPA) i de seneste 15 år.

Dels er kemikaliet tilsyneladende uden for kontrol og har spredt sig til mennesker, som fastslået i 2005 af det amerikanske Center for Disease Control and Prevention, der i undersøgelser fandt BPA i 95 procent af forsøgspersonerne i en test. Dels har adskillige studier påvist kemikaliets sundhedsskadelige effekter i pattedyr.

»Der er ingen tvivl om, at BPA har hormonforstyrrende effekter, men hele debatten går på, om det også har det ved de lave doser, som man finder i mennesker. Her har en ny og meget stor undersøgelse i forsøgsdyr vist, at stoffet ikke har effekter på reproduktionsevnen ved lave doser. Til gengæld tyder nye undersøgelser på, at lave doser kan påvirke hjernens udvikling og adfærden, især indlæringsevnen, og derfor er der behov for yderligere undersøgelser på det felt,« siger seniorforsker Ulla Hass fra DTUs Fødevareinstitut.

Bisphenol undgik den sorte liste
På trods af de fortsatte mistanker fandt Bisphenol A ikke vej til EUs sorte liste under udarbejdelsen af EUs nye kemikalielovgivning Reach, der trådte i kraft 1. juni 2007.

Ifølge Dan Jørgensen (S), der tilhører EU-parlamentets grønne fløj og var involveret i forhandlingerne om Reach, skyldes det, at kemikalieindustriens stærke lobby lagde en dæmper på politisk vilje til at lade de hormonforstyrrende stoffer omfatte af et generelt forbud eller indgå i den såkaldte godkendelsesordning.

Derfor indeholder lovgivningen i dag heller ingen krav om forbud eller regulering af anvendelsen af det omstridte kemikalie i plastprodukter som sutteflasker, drikke- og fødevareemballage, i tandfyldninger til børn samt i lak og maling.

Medlemslande kan gribe ind
Selvom stoffet ikke er blandt de ca. 4.000 stoffer, som enten er direkte forbudte eller kan blive underlagt begrænsninger, så indeholder Reach mulighed for, at EUs medlemslande kan indstille det enkelte kemikalie til et muligt forbud eller godkendelse.

Til spørgsmålet om Danmark har tænkt sig at indstille Bisphenol A, siger Henrik Søren Larsen fra Miljøstyrelsen:

»Bisphenol A er allerede i proces og er ved at blive risikovurderet i EU, og de resultater vil vi afvente. Men det er klart, at det er et af de stoffer, som vi vil have med i puljen af oplagte kandidater til at indstille til EU-agenturet for undersøgelser med mulig substitution eller forbud for øje.«

Danskere vurderer sagen
Hvis den kommende risikovurdering falder ud til fordel for Bisphenol A, vil man fra dansk side vurdere, om man er uenige i konklusionen.

Er det tilfældet, vil man ifølge Henrik Søren Larsen overveje, om der er mulighed for at skabe opbakning blandt de andre EU-lande, for at få stoffet undersøgt under Reach på baggrund af de mulige adfærdsændrende og hjernepåvirkende effekter, som Ulla Hass fra DTU har påpeget.