Børn med forældre på offentlige ydelser får dårligere mad, fordi de offentlige ydelser ikke er fulgt med prisstigningerne på fødevarer.

Der bliver flere dårligt ernærede børn i Danmark, hvis prisen på mad bliver ved med at stige, uden at de offentlige ydelser følger med. Det vurderer Bettina Post, næstformand i Dansk Socialrådgiverforening.

Markant stigning i fødevarepriser
Fødevarepriserne er i gennemsnit steget med syv procent fra 2007 til 2008, især basisfødevarer som brød, korn, og mælk er steget markant det seneste år.

I samme periode er kontanthjælpen steget med 2,9 procent.

»Kontanthjælpsmodtagere må prioritere, hvad der kommer i indkøbskurven«, siger Bettina Post, der mener, at det er 'helt vildt', at prisen på mælk er steget 18 procent. Bettina Post frygter, at prisstigningen betyder, at der kommer mindre mælk i kurven, og at det går ud over børnenes knogler.

Kontanthjælp som sikkerhedsnet
Bettina Post understreger, at det ikke skal være en luksus at være på kontanthjælp. Men at det skal fungere som et sikkerhedsnet, der midlertidigt sikrer, at man ikke falder ud af systemet.

»Hvis ikke politikerne vælger at se på satserne for ydelserne, så vil vi se en bølge af problemer«, forudser Bettina Post.

Konsekvenserne af prisstigningerne for kontanthjælpsmodtagere og andre på lave offentlige ydelser beskrives i en rapport fra Center for Alternativ Samfundsanalyse, Casa.

Frygter for sundheden
Rapporten er bestilt af Rådet for Socialt Udsatte, og formand Preben Brandt frygter også for modtagerne af overførselsindkomster, da de i forvejen er mindre sunde end resten af danskerne.

»Nu har vi dokumentation for, at prisstigningerne rammer, og vi frygter for sundheden blandt disse mennesker. Fordi mad fylder meget i deres smalle budget, vil de skære dér, og i forvejen ved vi fra andre undersøgelser, at de sundhedsmæssigt halter bagefter den øvrige befolkning«, siger Preben Brandt til Jyllands-Posten.

At mad fylder meget, når pengene er små, bekræfter Red Barnet.

Ikke råd til sund kost
Sanne Gylling, der er koordinator for et netværksprojekt for enlige forsørgere og deres børn, taler jævnligt med enlige mødre, der ikke har råd til at købe sund og varieret kost til deres børn.

»En mor fortalte, at hun har 30 kroner om dagen til mad til sig selv og barnet. Det kræver meget organisering, og konsekvensen bliver, at kvaliteten af den mad, børnene får, er dårligere, og det har indflydelse på børnenes trivsel. De får kød med mere fedt, mindre mælk og mindre frugt«, siger Sanne Gylling.