Mand står med arm beskyttende om kvinde. Sådan var det konventionelle bryllupsfoto for år tilbage, men nu er der andre boller på suppen.

Det konstaterer Lektor, ph.d. og kunstkritiker Mette Sandbye, som har forsket i bryllupsbilledernes udvikling gennem tiden.

»I dag ser du billeder, hvor kvinden er mere aktiv og manden er passiv. For eksempel står kvinden, mens manden sidder og kigger beundrende op. Det er en leg med det klassiske billede, hvor den stærke mand står og den svage kvinde sidder, eller hvor manden står med en beskyttende arm om livet på kvinden«.

Med billedlegen prøver nutidens par at signalere en ligeværdighed, mener Mette Sandbye.

Brudepar iscenesætter hele dagen
Billederne fra den store dag er en del af den store pakke, som et bryllup er blevet siden starten af halvfemserne.

»Op til 70'erne og 80'erne, hvor bryllup blev set som noget borgerligt i mange kredse, ændrede bryllupsfotografiet sig ikke nævneværdigt. Men siden 90'erne er alting blevet superiscenesat. Nu skal bryllupper være lidt Barbara Cartland-agtige, samtidig med at vi gerne vil signalere, at vi altså skriver 2008«, siger Mette Sandbye.

Nogle vælger mere erotiske billeder, eller eksperimenterer med romantiske prins- og prinsesse billeder ude i naturen.

»Folk hæger om deres individualitet og vil gerne skabe deres særlige historie om den store dag. Det bruger de også billederne til«, siger hun.

Billeder viser magt og styrke
To mennesker sammen er et af historiens klassiske motiver og findes helt tilbage på antikke statuer. Derfor afkoder vi billeder med den slags motiver lynhurtigt.

»Er der en person, der står, og en anden, der sidder, viser den stående styrke og virker beskyttende. Det virker også magtfuldt, hvis du kigger ind i kameraet, mens den anden kigger væk«, siger Mette Sandbye om to klassiske positurer.

Men den klassiske, sårbare prinsesse findes dog stadig.

»Billeder, hvor kvinden sidder med sin hvide kjole bredt ud midt i naturen signalerer, at hun har brug for beskyttelse«.