Kommunerne vil ikke betale de mange penge, som det koster at fremstille sund og god mad til skolebørnene. Og risikerer derfor, at leverandørerne af skolemad falder fra, skriver Børsen.

»De tager livet af os«, siger direktør Jan Michelsen, der er direktør for 123 Skolemad til avisen.

Firmaets vision er, at »sund og ernæringsrigtig mad skal gøres tilgængelig på alle skoler«. Men den vision er under stadigt kraftigere pres, fortæller Jan Michelsen.

Høje krav til maden
Han begrunder det blandt andet med Fødevarestyrelsens ernæringskrav til skolemad. Krav, som skolerne kan stille til eksterne skolemadsleverandører.

»Jeg er selvfølgelig glad for, at der stilles krav til madens sundheds- og ernæringsværdi, men så må det også koste noget. Der skal være respekt både fra køber og sælges side om, at man kan få sorte tal på begge sider,« siger han til Børsen FødevareSundhed.

123 Skolemad oplever i øjeblikket en gennemsnitlig prisstigning på 20 procent på alle produkter.

»Men vi får ikke lov til at hæve prisen, for så mister vi kunderne,« siger Jan Michelsen.

Tilskud fra staten skævvrider
Han peger på det skævvridende i, at regeringen bruger knap 9 mio. kr. på et skolemadsforsøg, der baserer sig på, at hver elev på de udvalgte forsøgsskoler får et dagligt, sundt måltid til 16 kr. plus moms. Prisen er alt inklusive, det vil for eksempel også transport og lønninger.

»Det ved enhver køkkenfaglig person ikke kan lade sig gøre,« siger Jan Michelsen og antyder, at en bæredygtig pris i hvert fald er mindst 10 kr. dyrere, hvis det skal leve op til ernæringskravene.

»Hånden på hjertet, vi tjener ingen ting på den sunde skolemad, men det gør vi så på nogle af de andre ting, vi har. Det mest solgte er pølsehorn - godt nok er det en fedtfattig pølse og fiberrigt brød. Salget af pølsehornene er hele forudsætningen for, at vi overlever. Det er sindssygt paradoksalt, men det er vores vilkår,« siger Jan Michelsen.

Et pølsehorn sælges i øvrigt altid sammen med et stykke frugt eller en grøntsag.

Kommunerne er hårdt presset
»Jeg ville ønske, at vi ikke var nødt til at sælge pølsehorn, holder vi op med det, er vi nødt til at lukke. Og så er børnene overladt til kiosk, tankstation og bagerbutikken«.

Jan Michelsen har svært ved at se, hvordan kommunerne skal kunne formulere mere realistiske udbud, når de udliciterer skolemaden.

»Kommunerne er presset økonomisk, de har faktisk viljen til at indføre sund skolemad, men vi vil se, at markedet kollapser, hvis ikke der snart indføres en støtteordning til skolemadsordningerne, sker der ikke noget fra regeringens side, lukker vi inden for få år, og det er jeg sikker på, at mange af vores konkurrenter også gør,« siger Jan Michelsen.

Madleverandører kører med underskud
En af konkurrenterne er Frydenholm, hvor direktør Mogens Jørgensen giver Jan Michelsen ret.

»Politikerne er nødt til at sætte sig ned og se på, hvad en skolemadsordning koster, og hvor sunde produkter de vil have på skolerne,« siger Mogens Jørgensen og fortæller, at der i løbet af fire år er investeret 10 mio. kr. i Frydenholm, der endnu ikke har fået sit første overskud.

»Vi vil ikke køre længere end højst nødvendigt. Vi leverer stadig mad ud fra de officielle sundheds- og ernæringsrigtige retningslinjer, men vi er meget tæt på, at det ikke længere er ansvarligt,« siger Mogens Jørgensen til Børsen FødevareSundhed.

Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) fastholder, at det er kommunernes bord, og at regeringen ikke kommer med en økonomisk håndsrækning.