Annonce
Familieliv 26. aug. 2008 KL. 15.36

Mæslinger er ikke længere en børnesygdom

Mæslinger er igen på vej frem - og nu blandt de 20 - 33-årige, fortæller Seruminstituttet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Mæslinger ses nu igen herhjemme, og der er en ny tendens i sygdommens udbredelse.

I dag er det ikke sjældent de 20- til 33-årige, som rammes. De har hverken opbygget immunitet ved at have haft sygdommen som børn eller gennem vaccination. Det skriver Berlingske.dk.

Lægerne skal derfor vænne sig af med at tænke på mæslinger som kun en børnesygdom, lyder det fra Seruminstituttet.

»På lægestudiet har vi lært, at mæslinger er noget med grædende børn med feber, røde øjne og udslæt. Så hos en voksen patient der kommer hjem med samme symptomer, vil man kunne mistænke en tropesygdom«.

Smitten sker i udlandet
Det siger overlæge Steffen Glismann ved epidemiologisk afdeling på Statens Seruminstitut.

Det er dermed ofte på udlandsrejsen, at de unge voksne samler sygdommen op.

Statens Seruminstitut overvåger de smitsomme sygdomme i Danmark, og her har man observeret tendensen til, at mæslinger nu også rammer den generation, som er født i årene op til 1987, hvor MFR-vaccinen blev en del af det danske børnevaccinationsprogram.

Man ved præcis, hvor mange procent af de yngre årgange, som er vaccineret mod mæslinger, og man ved, at der normalt ikke er mange i en helt uvaccineret befolkning, som ikke bliver smittet med mæslinger som børn.

Ingen tal på voksne og mæslinger
Men der er ingen nøjagtige tal for, hvor mange af de unge voksne, der hverken nåede at få sygdommen eller vaccinationen med. En kortlægning ville kræve, at man tog blodprøver af et repræsentativt udsnit af årgangene, og »det er meget svært at få folk til at afgive blod til den slags,« siger Steffen Glismann.

Da MFR-vaccinen blev et introduceret i børnevaccinationsprogrammet i 1987, tilbød man at børn op til 12 år kunne få vaccinen. Der var dog ikke mange, der tog imod tilbuddet.

Samtidig var antallet af mæslingetilfælde begyndt at falde allerede i 1980, formentlig fordi vaccinationsprogrammerne blev indført tidligere i vores nabolande.

Derfor er der ringere sandsynlighed for at børn i den periode er blevet smittede, og dermed naturligt immune mod sygdommen.

Indtil videre har der i år været syv danske mæslingetilfælde, som er registreret hos Seruminstituttet. Hele sidste år var der i alt to tilfælde, begge var unge voksne.

- De smittede er typisk uvaccinerede børn eller det er voksne, som i 1987 endnu ikke havde haft mæslinger, og som heller ikke siden er blevet vaccineret, siger Steffen Glismann til Berlingske.dk.

Disse ubeskyttede unge voksne har en stor risiko for at blive smittede, hvis de rejser til områder med mæslingeudbrud.

- Mæslinger er den mest smitsomme virussygdom, vi kender. Man siger populært, at mæslingevirus kan finde igennem nøglehuller for at nå frem til de modtagelige, siger Steffen Glismann.

Seruminstituttet kan i de enkelte sygdomstilfælde teste virussens oprindelse, og det viser sig, at de danske unge har hentet mæslinger dels i det aktuelle udbrud i Østrig/Schweiz og Sydtyskland, dels i det fjerne Østen.

Det er en forventelig udvikling for epidemiologerne, at de unge voksne overtager børnesygdommene et par årtier efter at vaccinationsprogrammerne er indført.

- Vi ser samme billede i Storbritannien, USA og Canada, siger Steffen Glismann.

Samtidig med, at det er en forventelig udvikling - og prisen for at nedbringe antallet af syge børn stiger - er det en meget uheldig udvikling for den enkelte voksne patient.

- Spædbørn og voksne bliver hårdest ramt, siger Steffen Glismann.

De to øvrige børnesygdomme i MFR-vaccinen er fåresyge og røde hunde. Fåresyge følger samme tendens som mæslinger til, at der er flere tilfælde hos de unge voksne, som ikke nåede at få sygdommen som børn, og som var for gamle til at komme med i børnevaccinationsprogrammet.

I år har der været 20 tilfælde af fåresyge mod tre tilfælde i samme periode 2007.

Hos voksne mænd kan fåresyge medføre sterilitet. Til gengæld kan lægerne meget nemt genkende sygdommen, fordi den ikke ligesom røde hunde og mæslinger har diffuse symptomer som udslæt og feber.

De diffuse symptomer betyder, at der er mange voksne danskere født før MFR-vaccinens indførelse, som reelt ikke ved, om de har haft mæslinger og røde hunde -uanset hvad deres mor hævder.

Røde hunde er ikke en alvorlig sygdom hos hverken voksne eller børn, men der er risiko for fosterskader, hvis gravide kvinder bliver smittede. Derfor tilbydes kvinder i den fødedygtige alder en enkeltstående vaccination mod røde hunde, hvis en blodprøve viser, at de ikke har haft sygdommen endnu.

MFR-vaccination tilbydes gratis til alle under 18 år, og til voksne hvis man er "udsat for smitterisiko". Ellers skal man selv betale.

De danske anbefalinger af voksenvaccination med MFR lyder på, at man skal få den, hvis man påtænker at rejse til områder med smitterisiko og hverken har haft mæslinger eller er blevet vaccineret. En del vælger derfor at få den som en del af rejsevaccinationen, når de skal til Østen.

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer
Annoncer

Frokost-fitness:
Find alle øvelser her


Er du gået glip af en af Birgitte Nymanns øvelser, så find dem her!

1-2 minutters træning lyder ikke af meget, men frokostfitness kan gøre en forskel. Politiken har i samarbejde med træningsekspert Birgitte Nymann lavet en række små træningsvideoer med træningsekspert Birgitte Nymann, der viser dig vej til velvære på arbejdet.

Klik her: Frokostfitness - alle øvelserne

Politiken plus

Vi tjekker

Find dit næste motionsløb


MOTIONSLØB over hele Danmark på motionslob.dk
MARATONLØB over hele verden på marathons.ahotu.com