Døren står åben ind til det lille drengeværelse.

Rummet er omkring otte kvadratmeter stort, og det er indrettet som så mange andre teenageres. På skrivebordet ved siden af computeren ligger en mobiltelefon med to højttalere. I reolen står bunker af brætspil, et stereoanlæg samt en clockradio med lysende røde tal.

Kemiker Anette Ejersted fra Miljøstyrelsens Kemikalieenhed kigger sig omkring. Vi er hun på besøg i et hjem i Roskilde for at fortælle om de kemikalier, man typisk finder på et børneværelse.

Pænt, praktisk og pris er vigtigere end kemi
Det er Thomas og Mette Hermann, der bor her sammen med deres tre sønner på 9, 12 og 14 år. Lige nu befinder vi os på den ældste drengs værelse.

Hvor meget har I tænkt i indeklimaet?

»Ikke så meget andet, end at vi har sørget for at få et hus med ventilationsanlæg. Desuden har vi tænkt på det i forhold til den mellemste, som er astmatiker. Derfor er her ingen gulvtæpper, så vi kan gøre ordentligt rent, så her ikke bliver så støvet«, svarer Thomas Hermann, der viser os rundt.

»Men når vi køber ting til drengene, er det ikke noget, vi tænker specielt over. Der går vi efter, hvad der er pænt og praktisk kombineret med prisen. Også når vi snakker computere, som der er på alle tre børneværelser, så ved jeg faktisk ikke engang, om man kan få computere, der ikke afgiver så mange kemikalier«, siger Thomas Hermann henvendt til Anette Ejersted.

Det kan man godt, forklarer hun.

»Du kan få miljømærkede computere, hvor der er færre flammehæmmere i. Du kan i det hele taget få mange produkter, der er indeklimamærkede. Det gælder også møbler, tæpper og planker til gulve«, svarer Anette Ejersted.

Vær obs på den samlede virkning
Det er en god ide at gå særligt meget op i indeklimaet på børneværelset, forklarer Anette Ejersted. For rummene er små, og børnene er der ofte mange timer.

»Hvis du sidder i lang tid på et lille lukket værelse med alle mulige tændte elektroniske apparater, kan det godt blive ubehageligt, fordi produkterne afgiver forskellige kemiske stoffer. Især hvis der ikke er ventilation. Der kan du godt få hovedpine. Det er den samlede påvirkning, man skal være opmærksom på. Den, du bliver udsat for dag efter dag. Derfor er det godt at lufte ud jævnligt«, forklarer hun.

Stoffer binder sig til støv
De kemiske stoffer binder sig blandt andet til støvet.

Derfor er småbørn også særlig udsat for støv, fordi de kravler rundt på gulvet, putter snavsede fingre i munden og sutter på legetøjet. Men også større børn kommer i kontakt med støv, ikke mindst fordi de ofte selv står for rengøringen – eller snarere manglen på samme – på værelset.

»Noget af det, man typisk finder på børneværelser, er ftalater, som kan skade drengebørns forplantningsevner. De bruges til at blødgøre plastik og findes overalt, blandt andet i støvet. Hvis du har et børneværelse, som er rodet, kan du ikke gøre ordentligt rent og fjerne støvet. Man skal især passe på med papir og bøger, for de samler meget støv. Det samme gælder gulvtæpper«, konstaterer Anette Ejersted.

Sluk apparater når børn sover
Hun går hen til et lille bord på hjul, hvor der står fjernsyn, PlayStation og en Wii-spillekonsol. Ifølge Miljøstyrelsens undersøgelser afgiver apparaterne flest kemikalier, når de er nye. Fordampningen bliver nemlig gradvist mindre med tiden. Det er ifølge Anette Ejersted en god ide at bruge elspareskinner, hvor man kan slukke for alle apparaterne på én gang. Der er i alt fald ingen grund til, at de står tændt, når børnene sover.

»Jo varmere apparaterne er, jo større risiko er der for, at der fordamper kemikalier. Derfor er det væsentligt, om fjernsynet står på standby, for der står det hele tiden og afdamper lidt. Man skal huske at slukke på kontakten. Det gælder også mobilopladere og transformatorer til halogenspots«, siger hun.

Tænk på indretningen straks
Faktisk er det en god ide at tænke på indeklimaet allerede, når man indretter børneværelset. Møbler kan indeholde en cocktail af forskellig kemi, som er blevet brugt i produktionen: flammehæmmere, opløsningsmidler og duftstoffer.

Ofte er møblerne pakket ind i plastik, og en cocktail af forskellige kemikalier, kan sprede sig i lokalet, når man åbner emballagen. Tit kan man ligefrem lugte det.

»Ny maling afgiver også dampe, så længe malingen hærder. Det kan tage nogle døgn. Andre gange en uges tid. Man bør gå efter vandbaseret maling, der er beregnet til indendørs brug. Malingen har et kodenummer, som siger noget om, hvor giftig den er at indånde og få på huden. Her skal man vælge en maling med et så lavt kodenummer, som overhovedet muligt«.

Trælegetøj kan også indeholde kemi
Anette Ejersted og Thomas Hermann forlader det lille rum og går et par skridt ned ad gangen til den yngste søns værelse. Han er 9 år gammel. Her bugner hylderne af plastiklegetøj i alle regnbuens farver. Men Lego-manden behøver man ikke frygte, mener Anette Ejersted:

»Tidligere var det hovedsageligt legetøj, der var lavet i blødt plast, der kunne udgøre en risiko, idet man bruger ftalater til at blødgøre plastik. Men de mest problematiske ftalater er nu blevet forbudt at bruge i legetøj«, siger hun.

Alle typer af ftalater er forbudt i legetøj til børn under tre år. Nogle former for ftalater er tilladt legetøj til større børn, så længe legetøjet ikke er beregnet til at komme i munden. Men de værste ftalater, som man ved, kan give skader på forplantningen, er forbudt i alle typer legetøj. Men selv om man køber trælegetøj, slipper man ikke nødvendigvis for kemi.

»Det kan være malet eller lakeret, og derfor kan der være kemikalier i. Bare fordi noget er naturligt, behøver det ikke betyde, at det er godt. Naturlige duftstoffer kan jo også give allergi«, fortæller Anette Ejersted og kigger på reolen, hvor der står kasser med legetøj.

Luft ud og gør rent er alfa-omega
»Er der nogen af dine børn, der nørkler med at male plastikfigurer«, spørger hun Thomas Hermann.

Han ryster på hovedet, men forklarer, at børnene selv maler figurerne, når de leger med Warhammer.

»Ja, det kan også give en tæt atmosfære. Børnene sidder tit med hovedet helt ned i malingen. Det kan godt give hovedpine. Det kan være det samme, når piger sidder og lægger neglelak med næsen lang tid nede i det«, siger Anette Ejersted.

Besøget er slut. Anette Ejersted er ikke alvorligt bekymret for drengenes ve og vel, fortæller hun. Så længe man sørger for at lufte godt ud og gøre rent, minimerer man kemikalietrykket betydeligt.

»Jeg er stadig imponeret over, hvor ryddeligt her er. Jeg tror altså ikke, at I har de værste drengeværelser i landet«.