Annonce
Familieliv 25. nov. 2008 KL. 08.46

S og SF siger nej til madordning i børnehaver

Det er for dyr en løsning, og kvaliteten er ikke sikret, mener både S og SF, der stemmer nej til madordning.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Læs mere:

Selv om Socialdemokraterne selv har været bannerfører for en madordning i alle vuggestuer og børnehaver, vil partiet stemme nej, når regeringens forslag om et sundt måltid mad i dag er til afstemning i Folketinget.

»Regeringens madforslag vil betyde, at forældrebetalingen kommer til at stige voldsomt, og børnene får dårlig mad. Det er discount, når det er værst, og det vil vi altså ikke støtte,« siger socialordfører Mette Frederiksen (S), som er stærkt utilfreds med, at regeringens løfte om mad i vuggestuer og børnehaver er brugerbetalt, skriver Berlingske Tidende.

Regeringen finansierer madordningen ved at give kommunerne lov til at hæve forældrebetalingen fra 25 til 30 pct.

Ordning koster for meget
For børn i vuggestuer vil det betyde en månedlig prisstigning på 758 kr. i gennemsnit i de kommuner, som i dag ikke har en madordningen og 531 kr. i kommuner, som allerede har en madordning i dag.

Prisstigningen for børnehavebørn vil i gennemsnit være på 403 kr. om måneden i kommuner uden en madordning i dag, og 280 kr. de steder, der i dag serverer mad.

»Det er jo tusindvis af kroner om året, som forældrene skal betale ekstra for en madordning, som måske er rigtig dårlig,« siger Mette Frederiksen (S) og henviser til, at mange daginstitutioner i dag ikke har et køkken, som egner sig til at lave mad i til mange børn:

»Men regeringen vil ikke betale for, at institutionerne kan bygge køkkener, og derfor skal en del institutioner købe maden ude i byen. Og da der kun er afsat cirka 15 kr. pr. måltid mad, er der kun råd til at købe dårlig mad. Men både i forhold til indlæring, koncentration og sundhed er det afgørende, at vores børn får noget ordentligt at spise,« siger Mette Frederiksen.

Også SF vil trykke på nej-knappen
Partiets ordfører Pernille Vigsø Bagge er meget utilfreds med den måde, regeringen finansierer madordningen:

»Hvis det skal strikkes så elendigt sammen økonomisk, så vil vi hellere være fri,« siger Vigsø Bagge til Berlingske Tidende.

Behøver ikke være discount
De Konservative ærgrer sig over, at S og SF ikke vil tage ansvar, når begge partier har talt varmt for madordninger i både skoler og institutioner.

Og bare fordi maden bliver købt ude i byen, behøver det absolut ikke at blive et discountmåltid, påpeger K-ordfører Vivi Kier.

»Man kan prøve at spørge nogle af de forældre, som allerede i dag benytter sig af forældrebetalt mad i skolerne. Min fornemmelse er, at den kvalitet, og det de får tilbudt, er noget børnene gerne vil spise, og som er både sundt og lødigt,« siger Vivi Kier.

Hun afviser også, at madordningen er for dyr, og peger på, at på alle andre tidspunkter, betaler forældrene selv for maden:

»Forældre køber selv mad lørdage, søndage og i ferier. Derfor finder jeg det meget naturligt, at forældre også selv betaler for den mad, som deres børn får serveret i daginstitutionerne,« siger Vivi Kier.

ritzau

Se også

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer
Annoncer

Frokost-fitness:
Find alle øvelser her


Er du gået glip af en af Birgitte Nymanns øvelser, så find dem her!

1-2 minutters træning lyder ikke af meget, men frokostfitness kan gøre en forskel. Politiken har i samarbejde med træningsekspert Birgitte Nymann lavet en række små træningsvideoer med træningsekspert Birgitte Nymann, der viser dig vej til velvære på arbejdet.

Klik her: Frokostfitness - alle øvelserne

Politiken plus

Vi tjekker

Find dit næste motionsløb


MOTIONSLØB over hele Danmark på motionslob.dk
MARATONLØB over hele verden på marathons.ahotu.com