Annonce
Familieliv 25. feb. 2009 KL. 10.54

Efterskoler gør børn til rygere

Hvis du sender dit barn på efterskole, fordobler du risikoen for, at barnet bliver ryger

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Debat i Folketinget

Til efteråret skal rygeloven og herunder undtagelsen for efterskolerne igen diskuteres i Folketinget.

Formand for uddannelsesudvalget Charlotte Dyremose (K) er stærkt skeptisk over for at indføre rygeforbud på efterskolerne.

Læs mere:

Efterskoler fungerer som udklækningscentraler for nye rygere mellem 14 og 18 år.

Det vurderer Kræftens Bekæmpelse, som i dag offentliggør en ny undersøgelse, der viser, at eleverne har lov til at ryge løs på halvdelen af landets efterskoler. Det skriver gratisavisen 24timer.

Siden august 2007 har det været forbudt at ryge på alle danske folkeskoler, men efterskolerne er undtaget den regel. Ifølge Kræftens Bekæmpelse burde forbuddet også gælde på efterskolerne.

På baggrund af den nye undersøgelse har organisationen regnet ud, at et rygeforbud på alle landets 262 efterskoler vil kunne forhindre minimum 500 elever om året i at blive rygere.

Dobbeltmoral at lade unge under 18 ryge
»Og det tal er konservativt sat. Vi frygter, at det virkelige tal er tættere på 1.000 børn om året. Vores undersøgelse viser, at der er dobbelt så stor risiko for, at dit barn bliver ryger, hvis du sender det på en af de efterskoler, der ikke har rygeforbud, end hvis du vælger en med rygeforbud eller slet ikke sender det på efterskole,« siger projektleder Poul Dengsøe Jensen fra Kræftens Bekæmpelse til 24Timer.

»I øvrigt er det fuldstændig dobbeltmoralsk, at børn og unge under 18 år ifølge loven ikke må købe cigaretter, men de må altså godt ryge dem på statsstøttede institutioner,« tilføjer Poul Dengsøe Jensen.

I december viste en Gallup-undersøgelse, at 77 procent af danskerne går ind for, at der skal være rygeforbud på skoler for børn under 18 år – herunder også efterskoler.

Rygeforbud virker
Og det giver god mening, for en ph.d.-afhandling lavet af kandidat i folkesundhedsvidenskab Christina W. Schnohr, viser tydeligt, at færre børn og unge ryger i lande med rygeforbud i skolen.

»Billedet er helt klart. Hvis der på en skole med totalt rygeforbud var 100 børn, der røg til daglig, var der 150 rygere på skoler med en delvis eller slet ingen rygepolitik,« fortæller Christina W. Schnohr.

En del af de efterskoler, der i dag har rygeforbud, har tidligere forsøgt sig med forskellige former for rygeregler, der skulle begrænse elevernes rygning. Tiltagene bestod blandt andet af forbud mod rygning på værelserne, særlige rygerum indendøre og rygeskure udenfor.

Blød rygepolitik spiller fallit
Men en blød rygepolitik batter ikke på samme måde som et totalt forbud, vil forstander Per Jacobsen fra Musikefterskolen i Humble på Langeland godt skrive under på. Efter i flere år at have set på, hvordan hans efterskole producerede 30 til 40 nye rygere årligt, besluttede han og skolens bestyrelse, at det skulle stoppes.

»Vi havde rygeområde, samtaler, forældremøder, nedtrapningsperioder, rygestopkurser, og lige meget hjalp det os. De røg bare videre, og det kostede os 20 ud af 120 elever, som vi sendte hjem, fordi de ikke ville overholde regler og aftaler. Det var helt kaotisk.«

Per Jacobsen lærte af erfaringerne, og i dag er der ingen pardon på efterskolen. Rygning er 100 procent forbudt. Uanset om eleverne er på skolen, ude i byen eller på den anden side af øen.

»Vi bruger ikke længere tiden på rygning, men på musik. Eleverne har selv valgt, om de vil skolen og fællesskabet, eller om cigaretten er vigtigst,« fortæller Per Jacobsen.

nyheder@pol.dk

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer
Annoncer

Frokost-fitness:
Find alle øvelser her


Er du gået glip af en af Birgitte Nymanns øvelser, så find dem her!

1-2 minutters træning lyder ikke af meget, men frokostfitness kan gøre en forskel. Politiken har i samarbejde med træningsekspert Birgitte Nymann lavet en række små træningsvideoer med træningsekspert Birgitte Nymann, der viser dig vej til velvære på arbejdet.

Klik her: Frokostfitness - alle øvelserne

Politiken plus

Vi tjekker

Find dit næste motionsløb


MOTIONSLØB over hele Danmark på motionslob.dk
MARATONLØB over hele verden på marathons.ahotu.com