De farlige kosttilskud

Fødevarestyrelsen skal trække kosttilskud tilbage, hvis de viser sig at være sundhedsskadelige. GraviFrisk og Fortodol er de to seneste eksempler.

GraviFrisk. Blev solgt som kvalmestillende middel til gravide indtil februar 2008, da Fødevarestyrelsen trak produktet tilbage.

Pillerne består af ingefærrod, der i sig selv ikke er farligt at spise. Koncentrationen i GraviFrisk er dog meget høj, svarende til at indtage to poser ingefærkrydderi om ugen, hvis man spiser pillerne dagligt.

Der er ikke foretaget forsøg, hvor mennesker har indtaget en så høj dosis, men tilsvarende forsøg på rotter har vist, at for meget ingefær giver et øget antal tidlige aborter og en påvirkning af de fødte fostres vækst.

Pillerne er stadig ude af handlen.

Fortodol. Blev trukket tilbage i marts i år, efter at en dansk kvinde kom i livsfare med akutte leverskader, da hun havde indtaget de små gurkemejerodspiller. Årsagen var lægemidlet Nimesulid, der på uforklarlig vis er havnet i mindst ét parti af pillerne, der er importeret fra Sverige.

Den danske importør, Anjo A/S, er i øjeblikket i gang med at undersøge resten af partierne.

Der er endnu ikke fundet en forklaring på, hvordan lægemidlet er endt i kosttilskuddene.

Plantepiller, urtepulver og blomsterdråber kæmper om pladsen i skabene i mange danske hjem.

Kosttilskudsbranchen er i massiv vækst, ikke mindst hjulpet på vej af de seneste års helsebølge, der får os til at kaste os over mere eller mindre alternative veje til et godt helbred.

Listen over kendte kosttilskud i Danmark tæller et sammensurium af omkring 1.300 helseprodukter fra klassiske vitamin- og mineralpiller over fiskeolier til forskellige plante- og urteekstrakter.

Skal ikke godkendes
Fælles for dem er, at de hverken skal godkendes eller kontrolleres, før vi kan købe dem i butikkerne. Det betyder, at vi reelt ikke ved, om nogle af dem kan være farlige at spise.

Alligevel anslår Fødevarestyrelsen, at 6 ud af 10 spiser kosttilskud dagligt. Primært mineral- og vitaminpiller, men også en hel del plante- og urteprodukter er populære i butikkerne, der årligt langer kosttilskud over disken for en milliard kroner.

Akutte leverskader
Fødevarestyrelsen har flere gange måttet trække kosttilskud tilbage, fordi de har vist sig at være farlige. De seneste eksempler er ingefærpillerne GraviFrisk og gurkemejekapslerne Fortodol.

GraviFrisk blev solgt til gravide, men ved nærmere undersøgelse viste det sig, at pillerne kunne være farlige for fostrene.

Fortodol blev trukket af markedet, efter at det havde sendt en kvinde på hospitalet med akutte leverskader.

Folk eksperimenterer
Forbrugerrådet ryster på hovedet over, at kosttilskudsprodukter ikke skal gennemgå nogen form for godkendelse, inden de kan købes i butikkerne. Rådet er særligt bekymret over de mange urte- og planteprodukter på markedet.

»Jeg forstår ikke, at folk tør eksperimentere med at spise disse plantestoffer, når der ikke stilles større krav til kvaliteten af dem, og når de hverken er dokumenteret ufarlige af en uvildig instans eller godkendt af myndighederne«, siger Sofie Krogh Holm, der er fødevarepolitisk medarbejder i Forbrugerrådet.

Naturligt betyder ikke uskadeligt
Kirsten Pilegaard, toksikolog på DTU Fødevareinstituttet, undrer sig ligesom Forbrugerrådet over, at så mange af os skovler kosttilskud ned i indkøbskurven uden skrupler.

Som ekspert i giftige planter forklarer hun, at ’naturlig’ langtfra altid er lig med sundt og sikkert.

»Forbrugere har en ide om, at hvis bare ingredienserne kommer fra naturen, så er produktet nok uskadeligt. Men sådan er det ikke nødvendigvis. Planter kan sagtens være giftige, give leverskader eller være kræftfremkaldende«, fortæller Kirsten Pilegaard.

Ofte findes dokumentationen ikke
Det er op til virksomhederne selv at kunne dokumentere, at de planter, de bruger, er uskadelige. Men uanset hvor dygtige virksomhederne er til at finde litteratur om planterne, kan de ikke altid vide, om de er ufarlige.

I mange tilfælde findes den fornødne dokumentation nemlig slet ikke, forklarer Kirsten Pilegaard.

E-numre kontrolleres bedre
Hun finder det paradoksalt, at de ellers så mistænkeliggjorte E-numre er langt bedre kontrolleret og styret end de planteingredienser, som forbrugerne ukritisk indtager i kosttilskud.

»Tilsætningsstoffer må ikke tilsættes fødevarer, før man har lavet grundige undersøgelser af, om de kan være kræftfremkaldende, påvirke reproduktionen eller have andre skadelige virkninger. Med naturingredienserne er det slet ikke sådan«, siger Kirsten Pilegaard.

Registreres som mad
Mange forbrugere har svært ved at skelne mellem kosttilskud og naturlægemidler, men der er flere væsentlige forskelle. Reglerne for naturlægemidlers indhold er stramme, og deres indhold bliver vendt og drejet under Lægemiddelstyrelsens lup, inden de kan godkendes og markedsføres.

Det er langt nemmere at få et kosttilskud på markedet.

Kosttilskuddene hører nemlig under fødevarelovgivningen som mad, og det betyder, at produkterne blot skal registreres ved en såkaldt anmeldelse til Fødevarestyrelsen, før de rammer butikshylderne.

Det er virksomhedernes eget ansvar at dokumentere, at deres produkter er ufarlige, når Fødevareregionerne kommer på stikprøvekontrol.

Stikprøvekontrollen er for grovmasket
Og netop kontrollen er Forbrugerrådets anden store bekymring, når det kommer til kosttilskud. Den er langtfra god nok, mener de.

»Vi mener, at kontrollen er alt for grovmasket, og at indholdet af kosttilskuddene alt for sjældent tjekkes. Det betyder, at der kan stå produkter med problematisk indhold rundt omkring på hylderne«, siger Sofie Krogh Holm.

Ingen statistik over kontrollen
Der er mange produkter at kontrollere på markedet. Siden begyndelsen af 2006 er der kommet omkring 800 produkter mere på Fødevarestyrelsens liste over anmeldte kosttilskud, der i dag tæller knap 1.300.

Der er nedsat en specialenhed, Kosttilskudsgruppen, der har særligt fokus på at få ryddet op i vildledende og sundhedsskadelige kosttilskud.

Men gruppen gør ikke op, hvor mange kosttilskud der bliver kontrolleret, og hvad de bliver undersøgt for.

Fødevarestyrelsen: Kontrolniveauet er fint
Souschef på Fødevarestyrelsens ernæringskontor, Jens Therkel Jensen, medgiver, at det er vigtigt at holde øje med kosttilskuddene for at komme eventuelt farlige produkter til livs. For det er ikke altid, virksomhederne kan dokumentere, at deres produkter er ufarlige, som de skal.

»Vi ser eksempler derude på, at virksomhederne ikke har været tilstrækkeligt grundige i deres litteratursøgning. Men jeg kan ikke udtale mig om omfanget, da vi ikke fører statistik over den udførte kontrol og resultaterne af denne kontrol«, fortæller Jens Therkel Jensen.

Alligevel mener han, at kontrolniveauet står fint mål med de problematiske produkter, kontrollanterne finder, når de kommer på besøg.

»Det vil være meget ressourcekrævende at kontrollere samtlige produkter på markedet, og jeg tvivler på, at resultaterne vil stå mål med indsatsen. De, der typisk sælger farlige produkter, lader nemlig hverken produkterne eller virksomhederne registrere hos myndighederne og indgår derfor alligevel ikke i kontrollen«, pointerer han.

Minister: Vi kan ikke godkende alt
I branchen forstår man ikke Forbrugerrådets skepsis.

»Jeg synes, det er en unødvendig bekymring, for kosttilskud er lige så kontrollerede som alle andre fødevarer«, siger Torben Damm, der er formand for Helsebranchens Leverandørforening.

Han kan ikke se problemet i, at de, der producerer og importerer kosttilskud, selv har ansvaret for, at deres produkter er ufarlige. Man bør hellere se på de uautoriserede salg af kosttilskud over nettet, for det er her, problemerne er, mener han.

Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) erkender, at markedet med kosttilskud er svært at overskue, og vil gerne arbejde for mere information til forbrugerne. Men hun mener ikke, at der er grund til at ændre i hverken kontrollen eller kosttilskuddenes vej ind på markedet.

»Man kan ikke begynde at godkende kosttilskud, ligesom man ikke kan godkende alle fødevarer. Hvis man skal godkende kosttilskud, skal man godkende alle mulige fødevarer, hvilket vi jo ikke gør«, siger hun.