Annonce
Familieliv 22. apr. 2009 KL. 19.52

Alarmer forveksler insekter med tyveknægte

Edderkopper, fluer og myg udløser tusinder af falske alarmer om året, fordi overvågningscensorer tror, at de er tyve.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

De er små, men er til stor irritation for flere af Danmarks sikkerhedsselskaber og deres kunder.

Flere tusind gange om året rykker vagtværn ud til falske alarmopkald, som skyldes, at fluer, myg og andre små insekter kravler ind i sensorer på overvågningssystemer og på den måde sætter gang i alarmen.

Andre gange går alarmen i gang, fordi en edderkop sætter sit spind op foran censoren.

Kryb koster kassen
»Vi har 140.000 udrykninger om året, og 2.000 til 3.000 af dem skyldes insekter«, fortæller Kristian Durhuus, administrende direktør for G4S, som er Danmarks største sikkerhedsselskab.

96 procent af G4S' kunder har ifølge Kristian Durhuus et abonnement, som sikrer, at det er G4S, der betaler for at rykke ud, når alarmen går rundt i Danmark.

Kristian Durhuus har ingen nøjagtig statistik over, hvor mange penge insektudrykningerne koster G4S om året, men det er ikke et lille beløb.

»Jeg vil mene, at det er et millionbeløb«, siger G4S-direktøren.

Problemet har været større
Selv om insekterne fortsat irriterer vagtselskabet, så har problemet været større.

»For fem år siden var insekterne et stort problem, fordi detektorerne kun reagerede på bevægelse, men nu kan nye detektorer også registrere kropstemperatur«, forklarer Kristian Durhuus

Han uddyber, at det derfor primært er gamle overvågningsanlæg, insekterne får til at alarmere i dag.

Flere alarmer om sommeren
De nye temperaturfølsomme detektorer forhindrer som udgangspunkt alarmerne i at gå i gang, når der blot er tale om et insekt og ikke et menneske med en kropstemperatur på 37 grader, der registreres.

Men når temperaturen bevæger sig over 20 grader, så bliver temperaturdetektorens evne til at skelne dårligere,

»Derfor rykker vi mere forgæves ud, når det er sommer og varmt«, forklarer Kristian Durhuus.

Hver fjerde alarm skyldes dyr
Vagtselskabet Danguard kender også til insekternes drillerier.

»Ud af ti udrykninger skyldes mellem to og tre, at dyr har sat gang i alarmen«, siger Danguards vagtchef, Christian Hansen.

Han gør dog opmærksom på, at dyrene i opgørelsen ikke kun er insekter, men også dyr som vildt farede fugle og mus.

Regning til kunden
Hos Danguard bestemmer abonnementet, om det er vagtselskabet eller kunden, der skal have pungen op af lommen for at betale for insekternes kribleri.

»Hvis kunden skal betale, koster det mellem 500 kroner og 1.200 kroner uden moms, når vi rykker ud«, siger Christian Hansen.

Ifølge Danguard-chefen er det dog stadig primært menneskers fejlbetjening af systemerne, der sætter gang i fejlalarmerne.

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer
Annoncer

Frokost-fitness:
Find alle øvelser her


Er du gået glip af en af Birgitte Nymanns øvelser, så find dem her!

1-2 minutters træning lyder ikke af meget, men frokostfitness kan gøre en forskel. Politiken har i samarbejde med træningsekspert Birgitte Nymann lavet en række små træningsvideoer med træningsekspert Birgitte Nymann, der viser dig vej til velvære på arbejdet.

Klik her: Frokostfitness - alle øvelserne

Politiken plus

Vi tjekker

Find dit næste motionsløb


MOTIONSLØB over hele Danmark på motionslob.dk
MARATONLØB over hele verden på marathons.ahotu.com