En ny mærkningsordning sætter solfaktor på tøjet, men eksperter advarer mod hysteri.

Hvad gør du, hvis den dejlige forårssol har gjort dine skuldre tomatrøde, og armene har opnået en nuance af kogt hummer – men du gerne vil være ude og nyde solen en time længere?

Du trækker sandsynligvis i den lyse bomuldsskjorte og føler dig sikker på, at skaderne på din hud i hvert fald ikke bliver forværret.

Men det gør de. Med mindre dit tøj er af en helt særlig støbning, der fuldstændig blokerer for sollysets indtrængen.

At tage en almindelig T-shirt på svarer nemlig bare til at smøre sig ind i solcreme med en faktor mellem 4 og 12 afhængig af blusens materiale, farve og vævning.

En tynd tshirt er ikke nok
De fleste af os ser tøj som den ultimative beskyttelse mod solen, men den opfattelse skal der rokkes ved, mener Kræftens Bekæmpelse.

Organisationen, som for tredje år i træk står i spidsen for en landsdækkende kampagne for sikre solvaner, sætter denne sommer derfor fokus på såkaldt uv-beskyttende tøj.

Tøjet er dukket op på det danske marked inden for de senere år og har hidtil primært kunnet fås som børnebadetøj med ærmer og ben. Tekstilerne er kendetegnet ved at være vævet så tæt, at stort set ingen af de skadelige uv-stråler trænger igennem.

»Selv om alle efterhånden kender risikoen, bliver danskerne stadig solskoldede i stor stil«, siger projektmedarbejder Line Rasmussen fra Kræftens Bekæmpelse.

»Én af de misforståelser, vi skal have ryddet af vejen, er, at hvis bare man har en tynd, hvid bluse på, kan man rende rundt i middagssolen uden anden beskyttelse. Der er en grund til, at folk i Mellemøsten klæder sig i flere lag tøj«, konstaterer hun.
Sollyset  er skar-pest midt på dagen, hvor det er en god idé at søge skygge. Modellen er i soltestet tøj fra designduoen Baum und Pferdgarten, som blev vist frem på et modeshow på Teknologisk Institut tidligere på ugen.
Vask svækker solbeskyttelse
Solkampagnen blev i denne uge åbnet med et modeshow på Teknologisk Institut, som fra i dag kan teste, hvor meget et bestemt stykke tøj beskytter mod solen.

Producenter og andre tøjvirksomheder kan sende deres varer ind til undersøgelse og få et officielt mærke på tøjet med et nummer, der nogenlunde svarer til faktortallet på en solcreme.

Meget tynde stoffer kan for eksempel have faktoren to, som betyder, at cirka halvdelen af solstrålerne strømmer lige igennem. Testen tager højde for, at materialet kan miste sin beskyttende virkning efter flere vaske, efter slid, når det er vådt, eller når det bliver strakt. En bluse mærket med faktor ti vil derfor typisk beskytte med en endnu højere faktor, hvis den er ny, tør og sidder løst på kroppen.

På et bord i Teknologisk Instituts lokaler har eksperterne lagt en masse stofprøver frem, så man selv kan forvisse sig om pointen: Det er stort set umuligt for det uprøvede øje at gætte, hvor meget de forskellige stoffer beskytter mod solen.

En gul kjole hænger på en gine. Den er fremstillet i noget, der føles som meget tæt vævet viskose og ligner noget, der ville være smart i solen. Men nej, demonstrerer Line Dahl Kristensen fra instituttet. Når man strækker stoffet en smule, kan man nærmest se lige igennem, og kjolen har efter nærmere undersøgelse fået mærket med faktor to.

Kræftkurven skal knækkes
Solhat, siesta, solcreme og sluk solariet, lyder mantraet fra Kræftens Bekæmpelse, som håber snart at kunne knække den stejlt stigende kurve for tilfælde af hud- og modermærkekræft herhjemme. Hver dag får 22 danskere stillet én af de to diagnoser, og hudkræft er i dag den kræftform, der rammer flest.

Spørgsmålet er, om vi er på vej i modsat retning, hvor solcreme med faktor 50, parasoller og nu uigennemtrængeligt soltøj gør os syge, fordi vi afskærer os fra de gavnlige virkninger, solen også kan have.

Susanne B. Gjedde er speciallæge ved Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse. Hun kan godt være bekymret for, om lancering af uv-sikkert tøj giver et skub i retning af en ny grøftekant.

»Vi skal forhåbentlig ikke tilbage til begyndelsen af 1900-tallet, hvor man badede i langærmet tøj. Vi skal have sol i begrænsede mængder, men uden at blive forbrændt. Sollys giver os D-vitamin og har positiv betydning for humøret, så vi mener, man skal betragte uv-sikkert tøj som et supplement til solcreme for særligt udsatte grupper. Det kan være børn, der opholder sig længe i solen, eller folk, der er blevet solskoldet og har brug for at holde strålerne helt ude«, siger Susanne B. Gjedde, som i øvrigt anbefaler alle at følge Kræftens Bekæmpelses solråd.

Overlæge Jesper Clausager fra Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium har beskæftiget sig med uv-strålernes påvirkning af kroppen. Også han er en smule skeptisk over for idéen om uv-sikkert tøj.

»Det lyder ubehageligt at skulle rende rundt i bagende sol med langærmet tøj på, og idéen om smart hverdagstøj med solfaktor 80 skal nok mere betragtes som en gimmick«, siger Jesper Clausager.

Solen giver vitamin
Aktuelle nyhedshistorier om visse danskeres mangel på det vigtige vitamin D, som vi især får fra sollys, har vakt bekymring i befolkningen. Nogle er begyndt at ringe til Sundhedsstyrelsen og spørge, om de skal tage tilskud af D-vitamin, og andre går til lægen for at blive testet for D-vitaminmangel.

Susanne B. Gjedde fra Sundhedsstyrelsen kan godt forstå, hvis danskerne efterhånden er lettere rundtossede af de mange råd og formaninger om solvaner.

»I de senere år er danskerne blevet meget opmærksomme på solens skadelige effekter, og det er jo virkelig positivt. Men nogle er blevet så forskrækkede, at de og deres børn slet ikke får sol på kroppen. Nu er der så kommet fokus på D-vitamin, og folk bliver bange for, om de får nok af det. Men de skal ikke begynde at gå ud og blive solskoldede, fordi de tror, det er en god måde at få D-vitamin på«, siger Susanne B. Gjedde.

Få sol hver dag
Af samme grund har Sundhedsstyrelsen nu nedsat et ekspertudvalg for at finde ud af, om grupper i befolkningen er i underskud af vitaminet.

Jesper Clausager vurderer ikke D-vitaminmangel som noget problem for folk, der beskytter sig mod solen uden at overdrive.

»Der skal ikke mere end cirka ti minutters direkte sollys om dagen til at give os det, vi har brug for«, siger han med henvisning til en international undersøgelse.

Tommelfingerreglen gælder sol på arme og ben hver dag, hele året.

Da de færreste af os nordboere får så meget sol i vinterhalvåret, skal vi således have lidt mere end de daglige ti minutter om sommeren, så vi kan samle til depoterne.