Annonce

Vigilds Blog

Familieliv 2. maj. 2009 KL. 12.00

Sexlysten styrede hendes liv

Porno, tvangsonani og utroskab har i mange år været skyggesiden af en nu 38-årig kvindes tilværelse.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Test dig selv

Er du sex- afhængig?

Psykolog og forsker Gert Martin Hald, Sexologisk Klinik på Rigshospitalet, er ekspert i sexafhængighed. Selv om de på klinikken behandler hvert enkelt tilfælde helt unikt, kan der alligevel godt opstilles en række punkter, der peger i retning af et afhængighedsproblem:

1. Afhængigheden har været til stede over længere tid – minimum en måned.

2. Afhængigheden opleves som ’ude af kontrol’ og ’ustyrlig’. Selv om du ønsker at mindske dine seksuelle tanker eller handlinger lykkes dette ikke. Du har ikke kontrol over afhængigheden. Afhængigheden kontrollerer dig.

3. Afhængigheden har haft eller er ved at få betydelige individuelle, sociale eller arbejdsmæssige konsekvenser som for eksempel tab af partner, fyring, social isolation etc.

4. Ofte skal der mere og mere til for at tilfredsstille din afhængighed således, at du efterhånden bruger en større og større del af din tid på at tilfredsstille din afhængighed.

5. Når du har lavet aftaler med dig selv eller andre omkring din afhængighed, bryder du dem hurtigt og falder tilbage i dit gamle mønster.

6. Afhængigheden opleves som pinefuld.

I flere år lå der mange typer sexlegetøj i hendes lejlighed.

Og når hun gik i seng, var fjernsynet stillet ind på natkasseporno på Kanal København. Udløsningen var nemlig i mange år hendes sovepille og blev aften efter aften et tvangsritual, hun skulle igennem for at kunne sove. Uanset sengetiden. Det betød et underskud af nattesøvn, der gjorde det svært at komme op i det rette gear på sit 8 til 16-job dagen efter.

Tvangsonani og mange skiftende partnere kunne nemlig sende hende ud på en ekstatisk virkelighedsflugt, når hun ville væk fra sig selv og sine følelser.

Dobbeltliv og løgne
Hun blev kendt som hende, der altid kom for sent. At det var, fordi hun skulle have nervøsiteten ud af kroppen, fik ingen at vide. Den primære grund til forsinkelsen kunne hun nemlig ikke sige højt. Derfor blev hun rodet ud i et dobbeltliv med løgne og dårlige undskyldninger sideløbende med en tilværelse, der umiddelbart ligner de fleste andres.

»Jeg kunne jo ikke sige til folk, at jeg kom for sent, fordi jeg lå og var i gang med mig selv«, forklarer hun.

Hun har ønsket at fortælle sin historie under dæknavnet Signe, fordi hun søgte og fik hjælp mod sin sexafhængighed i en selvhjælpsgruppe, hvor et af kravene er anonymitet. Og det hjalp at dele sin skyggeside med ligesindede i et fællesskab, hvor hun kan finde støtte. Hun er begyndt at forstå sine mønstre bedre, selv om hun stadig har lang vej igen.

Sex er som et fix
Men nu er Kanal København fjernet fra kanalvælgeren. Sexlegetøjet er blevet kasseret. Og efter endnu et selvdestruktivt, mislykket forhold har 38-årige Signe erkendt, at hun har en forkvaklet opfattelse af kærlighed og er så afhængig af sex, at hun ikke kan styre det. Signe tror ikke, at hun er født med en større appetit på sex end andre.

Ifølge hende selv kan forskellige ting igennem hendes opvækst have gjort hende til en afhængig person. Afhængig af fixet, der i et kortvarigt øjeblik kan sende hende på en ekstatisk, eskapistisk rejse, der får hende til at glemme alt omkring sig.

Afhængigheden er en tilstand, der bliver værre, jo længere tid man lukker af for de lurende, larmende faresignaler.

»Afhængigheden udvikler sig langsomt. Den er først snigende, så overrumplende, og til sidst bliver den magtfuld«, forklarer hun.

Hvem har magten?
Signe tror lige så godt, at hun kunne være blevet afhængig af spil, alkohol eller stoffer, men nu var det lige sex, der fik hende i nettet. Hun indså nemlig tidligt, at det var et glimrende magtmiddel over for det modsatte køn, som hun aldrig helt har lært at forstå. Det er senere gået op for hende, at det ikke var hende, der havde magten. Men at det var sex, der havde magten over hende.

Men for Signe handler det hele inderst inde om det basale behov for anerkendelse og om at blive elsket for den, hun er. Og det er netop den nære relation til andre mennesker, der har været problemet.

Signe har lært hjemmefra, at hun skal indordne sig. Derfor har hun haft tendens til at ofre sin egen lykke og gå på kompromis med sig selv, så hun ikke ødelagde den gode stemning. Og den følelse har hun taget med i relationen til det modsatte køn.

Op i rækken
»Hvis jeg vidste, at en fyr ville mig, reagerede jeg ved at acceptere det og stille mig op i rækken som kandidat uden at mærke efter, om det var noget, jeg havde lyst til«, fortæller hun.

I de tidlige teenageår, hvor drengene og pigerne begyndte at udforske hinanden, så hun i første omgang genert til ude på sidelinjen.

Hendes intuition fortalte hende nemlig, at drengene let kunne blive et forstyrrende element i hendes liv.

Men til et halbal i ottende klasse besluttede hun sig for at overvinde sin frygt. I stedet for at gå roligt til værks, udvalgte hun sig en tilfældig dreng. Hun gik målrettet hen til ham og sagde, at han skulle lære hende at kysse.

Nyforelsket og utro
Et års tid senere havde hun sin første seksuelle erfaring med en mere eller mindre tilfældig klassekammerat på en græsplæne, hvor andre kunne stå og kigge på.

Lige siden har sex næsten altid været første skridt, når hun har mødt en fyr. På den måde har hun kunnet bevare den gode stemning, samtidig med at hun er sluppet for at mærke sine følelser. Hun fik samtidig at vide, at sex var noget, hun var god til. Hun har derfor levet i den tro, at hun har kunnet holde på en kæreste ved at yde sex.

Men sex har haft så meget magt over hende, at hun ofte er blevet kørt helt derud, hvor hun har ydet så meget sex, at det til sidst har gjort både fysisk og psykisk ondt, og hvor døren til sexlivet har været så åben, at kærestens venner gav hende sexlegetøj i værtindegave. Og derud, hvor hun som nyforelsket har været utro.

Tømmermænd af engangsknald
På trods af at kærlighed nærmest har været en besættelse for hende, har hun været den utro part. Faktisk har hun været stort set alle sine kærester utro. Det er aldrig blevet opdaget, men hun har stået alene tilbage med løgnen og den dårlige samvittighed.

»Jeg fik ’tømmermænd’ af engangsknald og begyndte at skamme mig. Jeg kan måske høre et rungende nej i mig, men alligevel bliver det et ja. Når jeg først har været fanget i rusen, har jeg ikke kunnet træde ud af den igen«, forklarer Signe.

Når hun ser tilbage, ville hun ønske, at hun tidligere havde været i stand til at indse, at hun var forkert på den.

»Det var ikke sådan, at jeg ville have haft mit første kys, det var ikke sådan, jeg ville have haft sex første gang, og det er ikke sådan, at jeg vil have været i mine parforhold«, siger Signe.

Politiken kender Signes rigtige navn.

Annonce

PRIVATØKONOMI – Fokus på din økonomi

Læs Politiken hver MANDAG BESTIL I DAG

- Få det bedste fra politiken.dk/tjek på mail

Annoncer
Biler & MC
12. feb. KL. 19.15
udsving. Benzinpriserne er i næsten konstant bevægelse. Man kan tit spare 1,50 kroner i forhold til listeprisen. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Med apps på smartphonen finder du billig benzin

Der er ofte billigt brændstof på særlige steder og tidspunkter. Et par apps hjælper.

Dine penge
10. feb. KL. 14.58
Postlovløshed. En fyldt brevkasse signalerer fri bane til indbrudstyve, og med den nye lov om brevkasser står 'sladrehanken' nu frit fremme. - Foto: FINN FRANDSEN

Advarsel: Din nye postkasse kan invitere tyvene indenfor i ferien

Din nye brevkasse kan afsløre, at du er på vinterferie, pointerer forsikringsselskab.

Spil
10. feb. KL. 16.40
I Andy Grammers musikvideo skal man løbende vælge, hvordan historien skal forløbe ved at klikke på en af de to mulige veje på skærmen.

Fredagsspil: Musikvideoen rykker på spil

To nye musikvideoer fra Japan og USA bruger spil - på to vidt forskellige måder.

Annoncer
Annoncer

Frokost-fitness:
Find alle øvelser her


Er du gået glip af en af Birgitte Nymanns øvelser, så find dem her!

1-2 minutters træning lyder ikke af meget, men frokostfitness kan gøre en forskel. Politiken har i samarbejde med træningsekspert Birgitte Nymann lavet en række små træningsvideoer med træningsekspert Birgitte Nymann, der viser dig vej til velvære på arbejdet.

Klik her: Frokostfitness - alle øvelserne

Vi tjekker

Find dit næste motionsløb


MOTIONSLØB over hele Danmark på motionslob.dk
MARATONLØB over hele verden på marathons.ahotu.com

Seneste tv på tjek

02:34

10. feb. KL. 07.49 TV Her er årets bedste computerspil