Annonce
Familieliv 2. maj. 2009 KL. 09.00

Danskere klager over sexafhængighed

Sexologer oplever i stigende grad, at folk vil af med en sygelig sexlyst. Problemet bunder ofte et helt andet sted.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Her får du hjælp

Har du mistanke om, at du er sexafhængig, er der hjælp at hente.

Med en henvisning fra din praktiserende læge kan du henvende dig på Sexologisk Klinik på Rigshospitalet i København.

Derudover er der i Danmark to fællesskaber, hvor sexafhængige i hele landet kan finde støtte og udveksle erfaringer med andre ligesindede. De arbejder ud fra samme 12-trinsprincip som Anonyme Alkoholikere:

Anonyme Sex- og Kærlighedsafhængige, SLAA
(Sex and Love Addicts Anonymous).
www.slaa-danmark.dk

Anonyme Sexafhængige, SAA
(Sex Addicts Anonymous)
www.saa-danmark.dk

Læs mere:

Sex er godt, og mere sex er endnu bedre, vil de fleste voksne tænke.

Men et stigende antal danskere føler, at de har fået sex så meget på hjernen, at de søger hjælp til at komme af med sexafhængigheden, fortæller både sexologer og danske fællesskaber for sexafhængige.

Sexologisk Klinik på Rigshospitalet har oprettet grupper for folk med sygelig trang til sex, efter at flere nu dukker op med en henvisning fra deres praktiserende læge.

Hvor antallet af patienter med deres læges ord for, at de havde brug for hjælp mod sexafhængighed, har ligget stabilt på 6-8 om året, steg det i fjor til 21.

Netporno har gjort problemet synligt
Gert Martin Hald, der er psykolog på Sexologisk Klinik og som forsker har skrevet ph.d. om unges forbrug af porno, mener ligesom andre fagfolk, at de mange muligheder for at finde netporno eller få en hed omgang sexchat har været med til at sætte gang i henvendelserne.

For det har samtidig betydet, at porno- og chatafhængighed er blevet taget op i medierne.

»Opmærksomheden betyder, at læger og sexologer får øjnene op for lidelsen. Det kan samtidig få dem, der har følt sig ensomme med problemet, til at søge hjælp, og det er jo positivt«, siger han.

Afhængigheden er pinefuld
Der findes ingen tal på antallet af sexafhængige med en reel lidelse. Langt de fleste går i de anonyme selvhjælpsgrupper og når aldrig frem til at få lægelig hjælp. Og hvornår bliver behovet så ekstremt, at det kan betegnes som en afhængighed?

»Jeg vil beskrive det som en vedvarende pinefuld tilstand, der er kendetegnet ved en ukontrollerbar optagethed af sex, som er så problematisk, at den har konsekvenser i hverdagen«, siger Gert Martin Hald.

Der kan nemlig ikke sættes lighedstegn mellem stor appetit på lagengymnastik og afhængighed. Man kan sagtens være sexfikseret, uden at det er et problem:

»Nyforelskede par opfylder mange symptomer på sexafhængighed. I sådan et tilfælde er der jo slet ikke tale om en afhængighed, for det er jo ikke et problem for dem. De synes bare, at det er rart«, siger Gert Martin Hald.

Flere selvhjælpsgrupper
At der er flere, som slet ikke finder sextrangen rar, har man bl.a. mærket hos fællesskabet for Anonyme Sex- og Kærlighedsafhængige.

Her er mailhenvendelserne steget med en tredjedel på to år, og der er blevet oprettet flere selvhjælpsgrupper. For fem år siden blev der holdt et møde om ugen i København.

I dag er antallet af ugentlige møder oppe på fem, og oven i det har også et andet selvhjælps-fællesskab, Anonyme Sexafhængige, etableret sig i Danmark.

Koner tror utroskab er sygeligt
Sexolog og parterapeut Tanja Glückstadt, der driver sin private praksis i København, oplever også flere henvendelser om afhængighed af sex og porno – især fra mænd, som er blevet afsløret i utroskab. Hun prøver først at finde ud af, hvorfor de tror, at de er sexafhængige.

»Tror de selv, at de er afhængige, eller tror de det, fordi konen siger det. Første del af terapien handler om at erkende, at det er ude af kontrol. Det næste skridt er at finde ud af, hvad det er, de bruger sex til«, siger Tanja Glückstadt.

Ud over utroskab og mange skiftende partnere kan lidelsen komme til udtryk ved et overforbrug af porno, tvangsonani, prostituerede og sexchat på internettet.

Mange indser først, at lidelsen er reel, når ægteskabet er i opløsning på grund af evindelig utroskab – eller når arbejdet bliver svært at passe på grund af for mange pauser med tvangsonani på toilettet.

Flugten fra virkeligheden
Afhængige personer bruger sex og kærlighed som en virkelighedsflugt. Afhængighedseksperter sidestiller derfor lidelsen med andre misbrugsformer som narkotika og alkoholisme.

For egentlig er sexafhængige ikke afhængige af sex – de er afhængige af den virkning, sex har. Ligesom en brandert udløser sex dopamin, som er det signalstof i hjernen, der bringer nydelse og får ting til at føles meningsfulde.

Og ligesom en ludoman med en voksende gæld trøster sig ved at spille gælden endnu større, bliver en sexafhængig ved med at være utro, vel vidende at familielivet er på spil. Men i mange tilfælde bunder den evige jagt efter sex i andre problemer, mener eksperterne.

Ifølge sexolog Vivi Hollænder, der har konsultation i Ballerup og Nykøbing Sj., kan sidespring således ikke altid undskyldes med et afhængighedsproblem.

»Jeg har haft flere, der har henvendt sig, fordi de troede, at de var sexafhængige, men ved nærmere afklaring har det hver gang drejet sig om problemer i parforholdet«, fortæller Vivi Hollænder.

Parforhold tages op til revision
Også på Sexologisk Klinik på Rigshospitalet sker det, at mistanken om sexafhængighed bliver afblæst, og personen i stedet tager sit parforhold op til revision.

Men det betyder ikke, at notorisk utroskab ikke anses som en pinefuld tilstand med kroniske moralske tømmermænd. Det kan nemlig være et udtryk for lavt selvværd, hvor behandlingen kan være med til at stoppe de mange sidespring.

»I hvert enkelt tilfælde går vi ind og tager stilling til, om der er tale om sexafhængighed, og om dette hænger sammen med for eksempel stress, depression, lavt selvværd eller social isolation«, siger psykolog Gert Martin Hald og forklarer, at der derfor er fokus på underliggende årsager til afhængigheden.

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer
Annoncer

Frokost-fitness:
Find alle øvelser her


Er du gået glip af en af Birgitte Nymanns øvelser, så find dem her!

1-2 minutters træning lyder ikke af meget, men frokostfitness kan gøre en forskel. Politiken har i samarbejde med træningsekspert Birgitte Nymann lavet en række små træningsvideoer med træningsekspert Birgitte Nymann, der viser dig vej til velvære på arbejdet.

Klik her: Frokostfitness - alle øvelserne

Politiken plus

Vi tjekker

Find dit næste motionsløb


MOTIONSLØB over hele Danmark på motionslob.dk
MARATONLØB over hele verden på marathons.ahotu.com