Annonce
Familieliv 7. jul. 2009 KL. 12.49

Børnelæge: Legetøjsdyr kan kvæle børn

Børnelæge advarer mod legetøjet 'voksende dyr', der let kan ende i luftrøret og få den ene lunge til at falde sammen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Legetøjet ’voksende dyr’, der bliver solgt i boghandlerkæden Bog & Idé, kan være livsfarligt for børn, advarer en børnelæge.

Som tjek.dk skriver i dag, sælger boghandlerkæden Bog & Idé de små plastikdyr, der bliver helt op til 230 procent større, når de kommer i vand. Det viser en undersøgelse, som Forbrugerlaboratoriet har lavet for tjek.dk

LÆS ARTIKLENBog & Idé sælger farligt legetøj til børn

Ifølge EU-lovgivningen må legetøj - der kan afgive små dele - ellers kun kunne vokse med 50 procent.

Dele kan hives af
Men det er ikke det eneste problem, der er ved plastikdyrene. Forbrugerlaboratoriet vurderer også, at børn let kan hive små dele af dyrene – som et ben fra en edderkop eller blæksprutte.

Og det er dybt bekymrende, mener ledende overlæge Klaus Børch fra Hvidovre Hospitals børneafdeling.

»Vi ser jævnligt børn op til fem år, der sluger ting som mønter og glaskugler. Når man har et stykke legetøj, der kan udvide sig, er det meget bekymrende, hvis det kommer ned i luftrøret, fordi det let kan blokere for barnets luftveje«, forklarer børnelægen.

Kan sidde døgn i luftrør
Ifølge Forbrugerlaboratoriets test vokser plastikdyrene op til 230 procent efter 72 timer i vand. Inden berøring med vand var blækspruttens arm fire centimeter lang og seks millimeter tyk.

Efter de 72 timer var den vokset til knap otte centimeter i længden og 18 millimeter i tykkelsen.

Og det er ikke usædvanligt, at børn kan have fremmedlegemer siddende i luftrøret i flere døgn, før man opdager det.

LÆS ARTIKLENEU sortlister farligt legetøj

»Med legetøj, der kan udvide sig til den størrelse, vil der være en risiko for, at barnet bliver kvalt,« siger Klaus Børch.

Men selv hvis armen satte sig fast i barnets luftrør, inden den nåede at udvide sig, ville den – ifølge Klaus Børch - kunne kvæle et mindre barn på op til tre år.

»Barnet vil få en tillukning af den ene lunge, som derved falder sammen«, forklarer lægen.

Skader ikke i tarmene
Heldigvis kan de voksende legetøjsdyr ikke kan skade børn, hvis de sluger et ben eller en arm - via spiserøret - der ender nede i maven og i tarmene. Problemet er, hvis barnet får genstanden ned i luftrøret.

»Tarmene kan udvide sig op til fem gange deres normale størrelse, og legetøjet vil komme ud igen, så det er der ingen fare ved. Problemet er, hvis barnet får tingen i den gale hals og ned i luftrøret. Det ser vi tit ske,« forklarer han.

Forældre skal være opmærksomme
Klaus Børch ser med stor bekymring på, at der findes legetøj, der kan være til fare for børn.

Han råder forældre til at undgå at købe legetøj med små dele og sikre sig, at det ikke kan hives fra hinanden.

»Hvis man selv kan rive det i stykker, er der risiko for, at barnet også kan«, siger han.

Er allerede testet
Ifølge kædechef i Bog & Idé, Henrik Christensen, er legetøjet allerede blevet sikkerhedstestet af to udenlandske testvirksomheder, og her blev de godkendt.

»Legetøjet blev blåstemplet, men jeg ved ikke, om de har brugt samme testmetode som Forbrugerlaboratoriet. Hvis de to instanser har godkendt noget, der ikke har været i orden, har de et problem,« siger Henrik Christensen, der i dag har kontaktet Sikkerhedsstyrelsen for at bede dem vurdere, om legetøjet bør fjernes fra hylderne.

Indtil Sikkerhedsstyrelsen kommer med sin vurdering, vil legetøjet fortsat være på hylderne i boghandlerkæden.

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer
Annoncer

Frokost-fitness:
Find alle øvelser her


Er du gået glip af en af Birgitte Nymanns øvelser, så find dem her!

1-2 minutters træning lyder ikke af meget, men frokostfitness kan gøre en forskel. Politiken har i samarbejde med træningsekspert Birgitte Nymann lavet en række små træningsvideoer med træningsekspert Birgitte Nymann, der viser dig vej til velvære på arbejdet.

Klik her: Frokostfitness - alle øvelserne

Politiken plus

Vi tjekker

Find dit næste motionsløb


MOTIONSLØB over hele Danmark på motionslob.dk
MARATONLØB over hele verden på marathons.ahotu.com