Annonce
Familieliv 8. aug. 2009 KL. 15.00

Lad de nye i trafikken få erfaring

Træning og voksenselskab er vigtigt, når børn skal lære at komme alene til skole.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Færre børn cykler

Antallet af børn (6-16 år), der bliver kørt i bil til og fra skole, er fordoblet fra 1993 til 2000.

En del af stigningen forklares med flere biler, skolenedlæggelser og lavere gennemsnitsalder blandt børn. 55-60 procent skyldes ændrede holdninger. Bl.a. en mindre positiv holdning til at cykle samt en øget bekymring på børnenes vegne blandt forældre, der sætter nye grænser for børnenes selvstændige transport.

Andelen af børn (6-16 år), der cykler til og fra skole, er faldet med knap 30 procent fra 1993 til 2000.

Antallet af dræbte og kvæstede 6- til 16-årige i trafikken er faldet med 46 procent fra 1985 til 2000.

Dette skyldes bl.a. øget brug af sikkerhedsudstyr (sele, cykelhjelm m.m.) og kommunale trafiksikkerhedstiltag (fysiske foranstaltninger, skolebusordninger, kampagner etc.) målrettet skolebørn.

Hyppigheden af cykelulykker, som fører til skadestuebesøg eller indlæggelse, stiger med alderen, og er størst blandt børn (drenge) i alderen 13-14 år.

Kilder: ’Sikre skoleveje’, Danmarks Transportforskning, 2002, ’Børneulykker i Danmark’, Statens Institut for Folkesundhed, 2006.

Her i skolestartens første uge fylder alt det nye med kammerater, fag og lærere meget.

Så meget, at den kaotiske trafik på vej til og uden for skolen næppe levnes mange tanker.

Men skolevejen kan hurtigt blive en udfordring og et irritationsmoment.

LÆS ARTIKEL Det skal dit barn kunne i trafikken

Politiets årlige razziaer med fangst af fartbøller midt i mylderet af rottehaler og skoletasker bekræfter et nyt hold af forældre i, at det er for farligt at lade børnene færdes alene, hvorfor mange vælger at køre eller følge dem. Det har Rådet for Sikker Trafik fuld forståelse for:

Sikker trafik kræver overblik
»Uanset om man går, tager bus eller cykler, er de yngste skolebørn ikke i stand til at tage turen til skolen alene. De kan endnu ikke overskue og aflæse trafikken«, siger projektleder Katrine Formann Røjel.

Problemet opstår, hvis der ikke sker en udvikling. Især hvis transportmidlet er bil, og det er det i stigende omfang. Andelen af børn i alderen 6 til 16, der ankommer til skole i ’forældretaxi’, er fordoblet i løbet af en tiårig periode.

»Forældre, der bliver ved med at køre deres børn til skole, trafikhandikapper deres børn, så de ikke får de nødvendige erfaringer, og så bliver det ved med at være for farligt at slippe dem løs alene.

Samtidig medvirker de til, at skolevejene, der grundlæggende er udstyret med forskellige former for trafiksikring, bliver farligere. Det er jo ikke alle, der kører lige hensynsfuldt, når de først har sat deres eget barn af.

Udvikling og træning
Vejen frem er at være bevidst om, hvornår det enkelte barn er klar til nye udfordringer. Her skal – både på gåben, cykel og med f.eks. bybus – skeles til udviklingstrin (hjernens evne til at aflæse trafikken), personlighed (evnen til at følge regler og koncentrere sig) samt selvfølgelig trafikken i det konkrete område.

Det handler om træning, træning og atter træning.

LÆS ARTIKELSådan bliver dit barn trafiksikkert

Om at lære barnet færdselsregler og træne dem, når man går.

Om at sørge for, at barnet bliver sikker på cyklen, inden man tager på cykelture sammen i stadig mere udfordrende trafik.

Om at øve skolevejen sammen, uanset hvordan den tilbagelægges.

Forskel på vejenes farlighed
»Når børn er 8-10 år, er de fleste i stand til at gå alene i skole, og når de er 10-12 år, kan de fleste cykle alene. Det store aldersspænd skyldes, at der er meget stor forskel på skolevejenes farlighed«, siger Katrine Formann Røjel.

Hun tilføjer, at Rådet for Sikker Trafik har fuld forståelse for, at det kan være svært at få travle morgener til at hænge sammen, og at fordringen om trafiktræning derfor kan opleves som en belastning.

Ned i børnehøjde
»Vi siger ikke, at det er forbudt at tage bilen. Man kan bo, så det er den eneste reelle mulighed. Men vi siger, at man er nødt til at tage ansvaret for sine børns trafiktræning, og det kan man sagtens gøre uden at lave om på alt.

Man kan f.eks. parkere 400 meter fra skolen og gå det sidste stykke eller vælge at gå/cykle med barnet en enkelt dag om ugen. Det giver en fornemmelse af, hvad barnet kan«.

Når man vurderer, om et barn er parat til at gå eller cykle alene, er det vigtigt at sætte sig i barnets sted og helt konkret gå ned i børnehøjde.

LÆS ARTIKELForældre bør kende deres forældrestil

En halv meter kan betyde meget, når man f.eks. færdes i et byområde med tæt trafik og travle kryds. Måske kan barnet ikke som den voksne se den lastbil, der lige er drejet om hjørnet.

Fysik, fristelser og fællesskab
Husk også, at der er forskel på barnets opførsel under trafiktræning med far eller mor, og når det f.eks. følges med en flok kammerater hjem fra skole. Selskab er en faktor, der trækker ned i alder, for opmærksomheden afledes let.

»Desuden er alle måske ikke trafiktrænet lige godt, og går man i 3. klasse, skal der godt nok meget til at gå 200 meter længere hen til et lyssignal, hvis de andre skrår over vejen«.

Men fællesskabet kan også være en ressource. Bor man i gåafstand til skolen, er såkaldte gåbusser en oplagt løsning. Her skiftes forældre, der bor relativt tæt på hinanden, til at hente og følge en gruppe børn i skole.

fakta

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer
Annoncer

Frokost-fitness:
Find alle øvelser her


Er du gået glip af en af Birgitte Nymanns øvelser, så find dem her!

1-2 minutters træning lyder ikke af meget, men frokostfitness kan gøre en forskel. Politiken har i samarbejde med træningsekspert Birgitte Nymann lavet en række små træningsvideoer med træningsekspert Birgitte Nymann, der viser dig vej til velvære på arbejdet.

Klik her: Frokostfitness - alle øvelserne

Politiken plus

Vi tjekker

Find dit næste motionsløb


MOTIONSLØB over hele Danmark på motionslob.dk
MARATONLØB over hele verden på marathons.ahotu.com