Gymnasielæreren, advokaten og lægen bruger langt mere tid på deres børn end eksempelvis kasseassistenten, maleren og politibetjenten.

Forældres uddannelsesniveau har nemlig stor betydning for, hvor meget tid til omsorg, der bliver brugt på børnene i en familie.

Det viser en af de undersøgelser, der er publiceret i en ny bog, der hedder ’Forældres brug af tid og penge på deres børn’, som Rockwool Fondens Forskningsenhed står bag.

Fem timers forskel
Og forskellen er markant.

Mens mødre med en ikke-faglig uddannelse i snit bruger ni timer og 21 minutter om ugen på børnene, er timeantallet for mødre med en lang videregående uddannelse 14 timer og 53 minutter. Altså en forskel på over fem timer i de to ender af uddannelsesskalaen.

LÆS ARTIKELPiger får tid, drenge får ting

Omsorg er højtlæsning og fodbold
For fædrenes vedkommende er forskellen mindre – nemlig knap fem timer såkaldt primær omsorg for de ufaglærte til otte en halv timer ugentligt for de højtuddannede.

Med primær omsorg menes, at børnenes behov er i fokus som at spille fodbold, lave lektier, bade eller læse godnathistorie.

Forsker og forfatter af bogen, Jens Bonke, er overrasket over tallene.

De bedste til sine børn
»Man ville forvente, at det var modsat, fordi højtuddannede ofte får en høj løn og derfor mister penge ved at skifte arbejdstid ud med børnetid«, siger han.

En af forklaringerne til den store forskel kan – ifølge Jens Bonke – være at højtuddannede forældre mener, at de er de bedste til at tage sig af sine egne børn.

LÆS ARTIKELForældre bruger mere tid på deres børn

»De mener, at de er bedre end andre, når det gælder deres børn. Men det kan også skyldes, at højtuddannede simpelthen prioriterer samværet med deres børn højere end dem, der har en kort uddannelse«, forklarer forskeren.

To former for samvær
Tallene er fra 2001 og er de nyeste, der findes og ikke tidligere været offentliggjort. Selv om tallene er nogle år gamle, vil mønstret være det samme i dag. Samme mønster ses nemlig i lande som USA, viser nyere undersøgelser, understreger Jens Bonke.

Men bare fordi forældre med de længste uddannelser yder mest primær omsorg over for børnene, er det ikke ensbetydende med, at lavtuddannede så er mindre sammen med sine børn.

Det er bare en anden form for samvær.

Sammen uden at være i centrum
Det forklarer Mette Deding fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, der blandt andet forsker i familieliv.

Der er nemlig også noget, der hedder sekundær børneomsorg.

»Man prioriterer anderledes, men man kan jo godt være sammen med børnene alligevel. Måske bliver der ikke brugt lige så lang tid på at læse lektier som hos højtuddannede familier, men det forklarer ikke spændet for hele gruppen«, siger Mette Deding og tilføjer:

»Selvom barnet ikke bliver sat forrest i samværet, er forældrene alligevel ofte sammen med dem i form af, at børnene går rundt ved siden af, når forældrene laver nogle ting. Eller at de sidder og ser tv, mens forældrene er i nærheden.«