Annonce
Familieliv 14. okt. 2009 KL. 12.15

Unge gider ikke knob og bålsang

Over 20 år er der blevet en tredjedel færre spejdere. De unge søger i stedet mod den tv-skabte virkelighed.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Der er blevet længere mellem de små ulveunger i spejderuniform med knobmærker på tøjet og en spejderdolk i bæltet.

Spejderbevægelsen i Danmark har de seneste år oplevet et markant fald, hvor en tredjedel af de uniformklædte unge har forladt bevægelsen sammenlignet med for 20 år siden.

Det skriver Nyhedsbureauet Newspaq.

»Problemet er, at tilbud om fritidsaktiviteter til børn og unge er så enormt, så spejderlivet er trængt af andre aktiviteter«, siger sociolog ved Københavns Universitet, Bettina Hauge, til Nyhedsbureauet Newspaq. Hun forsker blandt andet i unge menneskers holdninger og konkrete adfærd i relation til klima & miljø.

Medlemsdyk på 30 procent
Èn af de største spejderorganisationer herhjemme - Det Danske Spejderkorps - havde i slutningen af 80'erne et medlemstal på omkring 38.000. I dag er medlemstallet 25.808 - et fald på 32 procent over en 20-årig periode.

Det samme er tilfældet for FDF, Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, der også har oplevet et fald på 32 procent på 20 år, så de i dag har cirka 24.000 medlemmer.

Det store frafald skyldes især børn og unges medieforbrug, som har indflydelse på deres valg af fritidsinteresser, mener Bettina Hauge.

TV-programmer trækker
»Det kan for eksempel være live rollespil, der har en større medieopbakning, som Barda-serien på DR. Man skal huske på, at børn og unge har et stort tv-forbrug og finder inspiration her til deres livsførelse«, siger Bettina Hauge og nævner som programmer som Talent 09 eller Vild med Dans som eksempler.

Og den tendens mærker man i Det Danske Spejderkorps, hvor man især oplever frafald, når børnene er omkring 12-13-år.

»Der er en virkelighed, der hedder, at man skal få spejder, musik, skole og fritid til at hænge sammen. Vi har ikke problemer med at få spejdere ind i vores spejderkorps. Vores udfordring er, at de børn og unge, der er inde, bliver ved med at vælge at være spejdere«, siger generalsekretær i Det Danske Spejderkorps, Mads Kolte Olsen til Newspaq.

Derfor forholder man sig i Det Danske Spejderkorps til, hvilke spejderaktiviteter, der giver mening for de unge mennesker i dag.

Naturen er vigtig
»Vi har en værdi om at værne om naturen, men vi sætter det ind i en aktuel ramme, hvor vi trækker den store globale problemstilling ned og gør den enkelt for børn og unge, så man kan handle og ikke bare tale om den.«

Bettina Hauge er enig og påpeger vigtigheden af, at børn og unge får en god forståelse for naturen.

»Netop natur-relationen er utrolig vigtig - ikke kun for den enkelte - men for vores samfund. I en tid med stadig større klima- og miljøproblemer er det væsentligt, at børn og unge har en tæt relation til naturen, så de bliver engagerede i forhold til naturens værdi og betydning«, siger Bettina Hauge.

Og der er behov for, at børn ikke gror fast foran tv'et eller computeren. En helt ny undersøgelse fra Danmarks Naturfredningsforening viser nemlig, at børn i dag kommer mindre end halvt så meget ud i naturen, som deres bedsteforældre gjorde.

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer
Annoncer

Frokost-fitness:
Find alle øvelser her


Er du gået glip af en af Birgitte Nymanns øvelser, så find dem her!

1-2 minutters træning lyder ikke af meget, men frokostfitness kan gøre en forskel. Politiken har i samarbejde med træningsekspert Birgitte Nymann lavet en række små træningsvideoer med træningsekspert Birgitte Nymann, der viser dig vej til velvære på arbejdet.

Klik her: Frokostfitness - alle øvelserne

Politiken plus

Vi tjekker

Find dit næste motionsløb


MOTIONSLØB over hele Danmark på motionslob.dk
MARATONLØB over hele verden på marathons.ahotu.com