Navlestrengt. Anne Marie Queseth havde, indtil Lørdagsliv kom på besøg, ladet sig overbevise til at betale 23.000 kroner til Stemcare for at gemme sit kommende barns stamceller fra navlestrengen. - Foto: Astrid Dalum

I slutningen af marts skal Anne Marie og Hans-Henrik Queseth have deres første barn.

Det bliver en pige, viser skanningerne, men ægteparret er stadigvæk i tvivl om, hvad barnet skal hedde. En anden diskussion, der har fyldt stuen i Vedbæk på det seneste, handler om stamceller og sygdomme.

Ide fra kollega
Gennem kolleger på jobbet som indkøbsplanlægger i Telenor har Anne Marie Queseth hørt om Stemcare, der kort efter fødslen kan fryse barnets stamceller fra navlestrengen ned.

LÆS ARTIKELLøfter om stamceller er groft vildledende

»Jeg vidste godt, det eksisterede, men jeg vidste ikke, det var gennem navlestrengen. Den form for stamceller skulle være de bedste«, siger Anne Marie Queseth.

Ret overbevisende
Hun har opsøgt informationer om Stemcares ydelse på firmaets hjemmeside. Det virker ret overbevisende, synes hun.

»Jeg forstår det sådan, at man allerede i dag kan bruge stamcellerne til at behandle leukæmi og nogle andre cancersygdomme. Og i fremtiden ser man ud til at kunne behandle nye typer af sygdomme«, siger hun.

Giver ro i sjælen
I hendes afdeling venter fire kolleger barn om kort tid. Derfor har de kommende forældre brugt en del frokostpauser på at opveje fordele og ulemper ved investeringen mod hinanden.

Argumenter imod er primært prisen på over 20.000 kroner. Derudover har én sagt, at stamcellerne vist ikke kan holde sig i mere end ti år, og at der vist kun er stamceller nok til en enkelt behandling.

Argumenterne for købet hos Stemcare er mest af alt den ro i sjælen, det vil give, siger Anne Marie Queseth.

»Hvad nu, hvis vores barn en dag får leukæmi, og de her stamceller er nødvendige? Så vil vi jo aldrig tilgive os selv for ikke at have gemt stamcellerne bare på grund af nogle penge. Det er nok den dårlige samvittighed, der nager – vi tør ikke at komme i den situation, hvor vi har ladet være«, siger den 27-årige kvinde.

Det skal vi bare have
Da hun fortalte om Stemcare til sin mand, der er advokat, var hans umiddelbare reaktion, at familien bare skal have den ekstra forsikring. Koste, hvad det vil.

Selv har Anne Marie Queseth nok været lidt mere skeptisk, siger hun, men parret hælder i dag til at betale Stemcare for at hente navlesnoren på fødselsstuen.

»Vi ved ikke, om det her er nødvendigt eller opreklameret. Men man vil jo det bedste for sine børn, og som førstegangsforælder ved man ikke rigtig, hvad man går ind til. Derfor vil vi nok gøre det; som en slags forsikring, der er god at have, just in case«, siger Anne Marie Queseth.

Får mere information
Vi præsenterer nu Anne Marie Queseth for fagfolks og Sundhedsstyrelsens oplysninger om produktet fra Stemcare. Vi fortæller hende, at Stemcares postulater om stamcellers betydning for kræftbehandlingen i dag ikke har noget at gøre med produktet.

Som professor i medicinsk genetik ved Aarhus Universitet Thomas G. Jensen siger:

»Det vil bestemt ikke være en fornuftig investering, for sandsynligheden er meget lille for, at man får behov for denne type stamceller. Normalt når man køber en forsikring, så ved man, hvad man køber, og at der er en vis sandsynlighed for at få brug for den. Men det her produkt er endnu mere usikkert end en forsikring«, siger Thomas G. Jensen.

Det kan de glemme
De nye oplysninger vender fuldstændig Anne Marie Queseths overvejelser om Stemcare på hovedet:

»De kan glemme det. De får det til at lyde, som om man kan bruge mit barns stamceller til alt muligt i dag, mens det i realiteten er at hælde 20.000 kroner ud af vinduet. Vi kan godt bruge de penge på noget andet«, siger hun.

Hun mener, at forbrugere selv har et ansvar for at fremskaffe sig informationer før et køb.

Det er for frækt
Men fordi emnet og produktet er så kompliceret og ømtåleligt, mener hun, at Stemcare træder over stregen.

»Det er for frækt. For almindelige mennesker er det her jo svært at forstå, og så er det nemt at køre på nye forældres dårlige samvittighed. Men det er etisk forkert at bruge hele paraplyen af viden om stamceller for at beskrive et lille produkt, som kan en brøkdel af det, de siger«.