I det første års tid er nybagte børneforældre flittige gæster hos lægen.

Derefter går det ned ad bakke, og ved fireårsalderen undlader over en tredjedel af forældrene at sende deres barn til forebyggende helbredstjek – lige som omtrent hver 10. barn ikke bliver vaccineret.

Det viser en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen af børnefamiliers brug af de såkaldt forebyggende børneundersøgelser, som i alt tilbydes syv gange op til femårsalderen, skriver 24timer.

Den statistik er sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) ikke tilfreds med. Derfor vil han udbygge det planlagte vaccinationsregister, der efter planen skal være klar i 2011, til også at omfatte overvågning af de forebyggende helbredsundersøgelser, så barnets forældre kan kontaktes, hvis barnet ikke har fået undersøgelsen.

Kan opdage overvægt eller astma
»Det er dokumenteret, at langt de fleste af børnene kommer til undersøgelserne. Men det er ikke godt nok. Specielt fordi det primært er børn i de socialt mest udsatte familier, som ikke får de forebyggende børneundersøgelser,« siger sundhedsministeren til 24timer.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er de forebyggende helbredsundersøgelser vigtige, fordi det ofte er her, at man bliver opmærksom på, om børn er ved at udvikle overvægt, astma eller problemer med psyke og adfærd. Det er også her, at børn vaccineres mod alvorlige sygdomme som polio, mæslinger og meningitis.

Ved at følge med i det nye register skal det blive muligt for de praktiserende læger at ringe til forældre, der ikke benytter sig af tilbuddet om børneundersøgelser.

Lægerne er med på idéen
Ideen falder i god jord hos lægerne, som dog på forhånd undslår sig, at overvågningen og forældrekontakten bliver en pligt.

»Vi kan bruge registeret til at minde os om, at vi skal tale med børneforældre, når de for eksempel selv dukker op til en undersøgelse. Men vi skal være forsigtige med at lade folk forstå, at vi kommer ud og henter dem, hvis ikke de selv dukker op,« siger Henrik Dibbern, der er formand for de Praktiserende Lægers Organisation.

Ifølge eksperter i overvågning kommer danskerne også til at vænne sig til tættere overvågning på sundhedsområdet.

»En velfærdstat som den danske lader ikke sine borgere gå i fred, og den her form for omsorgsovervågning bliver mere og mere udbredt. Nogen vil formentlig opleve det som en form for omklamring, men formålet her er ikke at kontrollere eller disciplinere, men at tage vare på vores sundhed,« siger Peter Lauritsen, der er leder af Forum for overvågningsstudier og lektor ved Aarhus Universitet.