Annonce
Familieliv 9. jan. 2010 KL. 09.00

Tandpatient pines i klagelabyrint

Hans Jacobsen har klaget over ødelagte tænder til tre instanser. Alle afviser.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Sjusk, fusk, selvmodsigelser og arrogance. Sådan oplever Hans Jacobsen klagesystemet for tandpatienter.

Hans nye tandlæge har påpeget, at han har fået fejlbehandlet fire af sine tænder af sin tidligere tandlæge.

Tre instanser i systemet har afvist hans klage- og erstatningssag, men i mellemtiden har den kritiserede tandlæge selv erkendt fejlbehandling på tre af tænderne og tilbudt Hans Jacobsen en erstatning.

LÆS ARTIKEL De fattige danskere dropper tandlægen

»Det klagesystem er så sammenspist, at det er farceagtigt. Det hele er bygget op for at varetage Tandlægeforeningens og forsikringsselskabets interesser – slet ikke patienternes. Det kan simpelthen ikke være rigtigt«, siger Hans Jacobsen og ryster på hovedet i sin stue i Virum.

Opgøret mellem den 69-årige pensionerede A.P. Møller-shippingmand og tandsystemet tager fart i oktober 2008.

LÆS ARTIKEL Bedøvelsen gik aldrig væk

Hans Jacobsen skifter tandlæge, da han er utilfreds med behandlingen af en tandbyld i højre side af undermunden.

Hans tidligere tandlæge har indført i journalen, at nerven i tanden 3- er død.

LÆS ARTIKEL Tandlægens bedøvelse kan skade patienter for livet

Tandlægen indleder en rodbehandling, men da han ikke kan finde kanalindgangen, knækker han en rodfil. Og i forsøget på at fjerne den, skærer han det meste af tandkronen bort, ligesom han kommer til at bore i nabotanden 2-.

Alvorlig fejlbehandling
Hans Jacobsens nye tandlæge siger, behandlingen er noget af det værste, hun har set. Under behandlingen finder hun ud af, at nerven i tanden 3- faktisk er levende, hvilket hun indfører i sin journal.

LÆS ARTIKEL Dyre lån ødelægger tandlægefidus

Hun finder tre andre eksempler på fejlbehandlinger. Under hele forløbet har hun taget røntgen- og almindelige billeder af tænderne.

Så kontakter hun Hans Jacobsens tidligere tandlæge for at få ham til at melde fejlbehandlingerne til Tandlægeforeningens Patientskadeforsikring. Men han afviser enhver snak om fejl.

I stedet opfordrer Hans Jacobsens nye tandlæge ham til selv at søge erstatning hos Patientskadeforsikringen, der er tandlægernes privat oprettede erstatningskasse.

LÆS ARTIKEL Plastfyldninger gør tandlægen dyrere

12. november 2008 anmelder han fire fejlbehandlinger og i øvrigt to journaliseringsfejl, idet tandlægen har byttet om på tænder i undermunden og overmunden.
Efter  at have været igennem tre instanser i tandlægernes klage- og erstatningssystem føler Hans Jacobsen sig uretfærdigt behandlet. Blandt andet har hans nye tandlæge taget et billede, der angiveligt viser fejlbehandling af to tænder. Men fotografiet blev ikke fremlagt under syn og skøn i regionstandlægenævnet.
Afvisning fra Codan
Tre en halv måned senere modtager han svar fra Codan. At svaret kommer fra et forsikringsselskab undrer ham, men det skyldes, at Codan administrerer Patientforsikringen for Tandlægeforeningen.

Mere forundret bliver han dog over Codans afvisning af erstatningskravet på alle fire tænder.

I forbindelse med den påståede fejlboring af tanden 2- i undermunden begrunder Codan sin afvisning med, at »der er indført i journalen ved undersøgelsen den 1. oktober 2008, at tanden var angrebet af caries«.

Af journalen fremgår det dog, at det er den tilsvarende placerede tand i overmunden, altså 2+, som har caries.

»Der har aldrig været caries i den tand, så jeg kan kun tolke det som en løgn, der skal forhindre Codan i at slippe penge«, siger Hans Jacobsen.

Han anker straks sagen til Tandskadeankenævnet. Der går otte en halv måned, før han får svar. Afgørelsen er en stadfæstelse af Codans afgørelse, og den er egenhændigt truffet af ankenævnets formand.

I sin redegørelse skriver formanden, i overensstemmelse med journalen, at der 1. oktober 2008 blev konstateret caries i tanden 2+.

Alligevel stadfæster han Codans afgørelse om tanden 2-, altså i undermunden, med følgende ordlyd: »det var ikke muligt at afgøre, om forholdet ved tanden 2- skyldes caries eller fejlboring«.

Chokeret over afgørelse
Hans Jacobsen troede ikke sine egne øjne, da han fik brevet 25. november:

»Afgørelsen er fuldstændig selvmodsigende, og formanden afslører sig selv i ikke at have læst sagen igennem. Det er jo skræmmende«.

Forinden har hans tidligere tandlæge endda erkendt fejlboring i tanden 2- samt fejlbehandling af to andre tænder.

Indrømmelsen kom i forbindelse med, at Hans Jacobsen efter Codans afgørelse også klagede til Regionstandlægenævnet.

I skrivelsen 2. april sidste år tilbyder tandlægen sin tidligere patient 6.000 kroner. De angivelige fejl har kostet Hans Jacobsen omkring 12.000 kroner i udbedringer, men det er ikke derfor, han har afvist tandlægens ønske om forlig:

»Den her sag forfølger jeg ikke for pengenes skyld, men for princippernes. Der er tale om en ualmindelig dårlig og skødesløs tandlæge, som jeg gerne vil advare andre imod. Men systemet holder hånden over ham«, siger Hans Jacobsen.

Tredje gang ikke lykkens gang
På trods af tandlægens indrømmelser blev Hans Jacobsens klage til Regionstandlægenævnet også afvist. Sagen kom til syn og skøn, hvor to besigtigende tandlæger kiggede nærmere på hans tandsæt.

Af besigtigelsesrapporten fremgår det, at Region Hovedstadens sagsbehandler ikke medtog de billeder, som Hans Jacobsens nye tandlæge havde taget af skaderne.

Og da den nye tandlæge havde udbedret dem, kunne skønsmændene ikke finde tegn på fejlbehandling.

I rapporten fremgår det, at »skaden på 2- (...) er meget svær at finde«, og »3- er begyndt rodbehandlet, pga. at nerven var død«.

I skønsmændenes egen gennemgang af journalen fremgår det dog, at Hans Jacobsens nye tandlæge netop fandt, at nerven i tanden 3- var levende.

Mere sammenspist end Frimurerlogen

Straks efter afgørelsen henvendte Hans Jacobsen sig til regionen for at få en forklaring på, hvorfor de kliniske fotos ikke var taget med til besigtigelsen, men efter tre måneder venter han stadig på svar.

I Region Hovedstaden vil enhedschef Bodil Vestergaard ikke udtale sig om den konkrete sag.

»Alt materialet bliver sædvanligvis – men ikke nødvendigvis – forelagt syn og skøn. De besigtigende tandlæger skal tage stilling til, hvordan tænderne ser ud i dag, og så skal nævnet inddrage den vurdering i deres endelige afgørelse«, siger Bodil Vestergaard.

Hans Jacobsen har valgt ikke at anke Regionstandlægenævnets afgørelse til Landstandlægenævnet. Han vil i stedet gå til domstolene, fordi han føler, han har oplevet så meget »sjusk og fusk« i sin sag:

»Systemet er pilråddent og mere sammenspist end Frimurerlogen«.

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer
Annoncer

Frokost-fitness:
Find alle øvelser her


Er du gået glip af en af Birgitte Nymanns øvelser, så find dem her!

1-2 minutters træning lyder ikke af meget, men frokostfitness kan gøre en forskel. Politiken har i samarbejde med træningsekspert Birgitte Nymann lavet en række små træningsvideoer med træningsekspert Birgitte Nymann, der viser dig vej til velvære på arbejdet.

Klik her: Frokostfitness - alle øvelserne

Politiken plus

Vi tjekker

Find dit næste motionsløb


MOTIONSLØB over hele Danmark på motionslob.dk
MARATONLØB over hele verden på marathons.ahotu.com