Hvis du skal skifte praktiserende læge, er der i princippet frit valg på alle hylder. Men valget er ufrivilligt svært at træffe, for lægerne er sparsommelige med oplysninger.

Information ruster patienten
En ny undersøgelse fra Forbrugerstyrelsen viser, at danskerne efterspørger en lang række informationer, som er meget vanskelige eller helt umulige at opstøve.

LÆS OGSÅ Lægecenter giver ingen information

For eksempel finder 8 ud af 10 det væsentligt at kende ventetiden mellem tidsbestilling og konsultation. Det samme antal vil før et lægevalg gerne vide, hvor lang tid der afsættes til hver konsultation.

»Flere informationer vil gøre folk i stand til at træffe mere kvalificerede valg, når de skal skifte læge. I værste fald kan man forestille sig, at informationsmanglen afholder nogle fra at skifte læge, selv om de ville«, siger Monica Andersen, specialkonsulent i Forbrugerstyrelsen.

Mere synlighed ønskes
Styrelsen kigger nærmere på informationsniveauet, fordi de praktiserende læger i flere år har ligget lavt på den årlige Forbrugerredegørelses barometer over forskellige markeders gennemsigtighed.

Sundhed.dk er et redskab, der skal lede borgere hen til en lokal læge. Men her får man kun præsenteret praktiske forhold, såsom rutevejledning, handikapfaciliteter – og om der er plads til nye patienter.

I undersøgelsen efterspørger næsten 7 ud af 10 informationer om lægernes grad af efteruddannelse. Det er en information, som i dag ikke er til at opstøve.

Kronisk sygdom bliver hyppigere
Danske Patienter, der har 800.000 medlemmer, repræsenterer særligt grupper med kroniske sygdomme. Her får man ofte henvendelser fra patienter, der er blevet kastet rundt blandt forskellige sundhedsfolk, fordi den praktiserende læge ikke var opdateret på fagområdet.

»Som eksempelvis diabetiker skal man ofte til kontrol, og så er det meget vigtigt, at ens egen læge er opdateret på den nyeste viden. Men muligheden for at finde ud af det er meget dårlig, så patienterne er ringe stillet«, siger direktør Morten Freil, der fremhæver, at antallet af kroniske syge vokser hastigt og udgør 1,7 millioner.

LÆS ARTIKEL Yngre får oftere sukkersyge

Svært at opdage læger med bijob
Danske Patienter mener generelt, at de praktiserende læger bør lægge flere informationer frem. Også for lægernes egen skyld, fordi fagligheden vil blive højnet, når de kan sammenligne sig med hinanden, siger Morten Freil.

I undersøgelsen udtrykkes der også et kraftigt ønske om indsigt i de praktiserende lægers bibeskæftigelser i særligt lægemiddelindustrien.

I dag findes der en liste over læger, som har fået grønt lys af Lægemiddelstyrelsen til at bijobbe for medicinalfirmaer. Men listen har fået hård kritik for at være ufyldestgørende, og samtidig er den vanskelig at finde på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

Læger skal gøres uafhængige
Netværket Læger uden Sponsor arbejder for, at sundhedsfolk skal være helt uafhængige af medicinalindustrien. Initiativtager Inga Marie Lunde fortæller, at netværket ofte får henvendelser fra patienter, som vil finde en uafhængig læge.

»Jeg har endnu ikke mødt patienter, der selv har kunnet finde frem til listen. Derfor er det helt oplagt, at et økonomisk forhold til et firma bliver en del af lægernes selvdeklaration på sundhed.dk«, siger speciallæge Inga Marie Lunde.

Øg fokus
Lægernes arbejdsgiver, Danske Regioner, efterlyser også større åbenhed. Ulla Astman (S), formand for regionernes sundhedsudvalg, siger, at borgernes ønsker flugter med regionernes krav til lægerne.

Overenskomstforhandlinger mellem lægerne og regionerne har været strandet siden september i fjor på grund af økonomisk uenighed. Ifølge Ulla Astman har regionerne i forhandlingerne opstillet servicemål for at få ventetider, konsultationstider og lægernes efteruddannelsesniveau frem i lyset.

Oplysninger er ubrugelige
»Alt, hvad vi kan lægge frem af relevant info, skal frem. Lægerne kalder sig ganske vist private erhvervsdrivende, men de er betalt gennem det offentlige, så det er kun rimeligt, at vi og borgerne får et indblik i niveauet af service og efteruddannelse«, siger Ulla Astman.

Praktiserende Lægers Organisation (PLO) mener umiddelbart ikke, der er behov for at give flere informationer om familiedoktorernes virke:

»Vi vil gerne levere informationer, hvis det er meningsfuldt, men det kan hurtigt give meget lidt mening. Når patienter flytter, kigger de på lægens køn og alder og spørger måske andre til råds. De ting er afgørende for lægevalget«, siger Henrik Dibbern, formand for PLO.

PLO styrer processen
Han mener, at f.eks. opgørelser over gennemsnitlige vente- og konsultationstider vil være ubrugelige. I de nuværende regler garanteres en maksimal ventetid på fem dage – og det er patientens behov, der afgør en konsultations varighed, siger Henrik Dibbern.

Til gengæld har PLO selv krævet fire betalte efteruddannelsesdage i forhandlingerne med regionerne. Og hvis det krav kommer igennem, kan de sagtens lægge oplysningerne frem på en hjemmeside, siger han.

Ulla Astman fra Danske Regioner er skuffet over, at lægerne ikke er mere åbne.

LÆS ARTIKEL Læger vil lade patienten tjekke regningen

»Lægerne glemmer, at de er til for patienternes skyld. De undervurderer borgerne og ville sagtens kunne håndtere at lægge oplysningerne frem«, siger hun.

Overenskomstforhandlingerne har været strandet, fordi regionerne har afvist et krav fra PLO om lønstigninger i stil med det resterende sundhedsvæsen.

Landets omkring 3.600 praktiserende læger er i dag blandt de højest lønnede i sundhedsvæsnet med en indtjening på i snit cirka 1,1 million kroner om året.