Glade unger med ildrøde kinder, teenagere i fuld krigsmaling, velvoksne mandfolk og graciøse gamlinge.

Skøjteløb tiltrækker alle aldre, og denne vinter er de endnu mere synlige. Minusgraderne har lagt tyk glasur på mange søer, som byder op til sjov på isen.

Bare ikke for os, skøjtebanernes kroniske bænke- og bandevarmere, som altid takker nej til den slags.

Os, som gerne holder frakker, støvler og tasker og henter varm kakao, bare vi slipper for at få et par skarpe klinger under fødderne. Fordi vi ikke tør, fordi vi aldrig har lært det, eller fordi minderne om at hamre halebenet ned i isen stadig smerter.

Alle kan lære at skøjte
Men alle kan lære at skøjte, lover Dansk Skøjte Union.

LÆS ARTIKEL Så kan københavnerne godt spænde skøjterne på

Så skal det da prøves, vedtager Politikens Lørdagslivs-sektions to voksne begyndere, som mødes med Frederikke Muff, 17-årig eliteløber og skøjtetræner fra Gentofte Kunstskøjteløber Forening.

I anledning af frostvinteren foregår begynderlektionen på Gentofte Sø, hvor vi på bævende ben straks konstaterer, at isen er lidt bulet i overfladen.

Bambi og Kylling på glatis
Bambi og Kylling, alias Mie Salmark på 21 og Lørdagslivs udsendte 46-årige, lægger ud med pingvingang:

»Gå lidt ned i knæ, vend fødderne udad og gå på isen. Hold armene ud til siden«, instruerer Frederikke Muff.

LÆS ARTIKELGuide: Byens bedste kælkebakker

Mie Salmark er selvkørende fra start, mens jeg klamrer mig til Frederikkes hænder. Efter et par minutter som pingvin vover jeg at nøjes med en enkelt hånd fra træneren og kort efter følger den første skøjtesejr: Jeg står på isen. Helt alene. Og jeg bliver stående!

Armene ud til siden
»Superflot«, opmuntrer Frederikke Muff os begge. Hun mener, at vi er klar til at få lidt fart på klingerne, og viser, hvordan vi skal sætte fra med den ene skøjte lidt på skrå.

LÆS ARTIKELGuide: Vælg den rigtige skøjte

»Og husk så armene. Hold dem ud til siden«, gentager hun flere gange, inden vi tager fat på den vigtige faldteknik, der kan spare os for grimme blå mærker. En anden repetition gælder mavemusklerne:

»Tænk på kroppen som en kasse, I skal holde på plads«, råder instruktøren.

Ud  med armene. Hold armene ud til siden, repeterer instruktør Frederikke Muff gentagne gange – her under vendeøvelserne på den frosne, men bulede Gentofte Sø.Rødspættetegning
Frederikke Muff er vant til at undervise børn, og hendes billedrige beskrivelser af øvelserne med pingviner og rødspætter gør sig også godt til voksenbrug.

»Forestil dig, at du tegner rødspætter på isen«, siger hun om øvelsen, hvor vi sætter fart på skøjterne ved at vende fødderne udad og samler dem igen med hjælp fra muskler i ben og balder. Først tegner vi fiskene forlæns, og så prøver vi at køre baglæns.

Hele kroppen arbejder
»Kan I mærke, hvor mange forskellige muskler I bruger? Hele kroppen arbejder«, siger Frederikke Muff.

Jo tak, det fornemmer vi tydeligt. Til gengæld har vi glemt alt om bulerne i isen. Det er da bare noget, man skøjter hen over. Frederikke Muff fortæller, at børn ofte er hurtigere end voksne til at lære at stå på skøjter.

»Børn tænker ikke så meget over, hvad der kan ske. De kaster sig bare ud i det. Voksne er nok mere forsigtige«, vurderer hun – der selv har dyrket skøjteløb, siden hun var fem år, og i dag træner på eliteniveau 15 timer om ugen.

Hvad med pruetter?
At hun har fået noget ud af de mange timer, fremgår tydeligt, da hun viser os nogle af de klassiske spring og øvelser, hvor hun snurrer rundt i turbotempo.

»Kan du også lære os at lave piruetter«, spørger Mie Salmark, som for længst har forladt de usikre begyndermanøvrer. Kort efter har hun lært at sætte takkerne i isen, gå lidt ned i knæ og dreje rundt om sig selv.

»Supergodt«, jubler træneren.

Trætheden kommer snigende
Vi har været på isen i over en time og mærker trætheden komme snigende. Men det er svært at stoppe, for det er jo sjovt, det her, og vi vil også lære at bremse og vende.

Frederikke Muff tilbyder igen at holde hånd og repeterer bevægelserne et par gange. Og vel er det ikke verdens bedste opbremsning på is, vi præsterer. Men fornemmelsen af, at det er os, som styrer skøjterne, os, der får et par iskrystaller til at sprøjte ud under klingerne, får store smil frem.

Så nu er det slut med at holde frakker og hente kakao. Næste gang er vi med ude på isen.