Annonce
Familieliv 6. mar. 2010 KL. 06.00

Fitnesscentre sælger holdtræning uden plads

I stribevis af centre er der alt for få hold til alt for mange brugere.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print
Se også
  1. Fitnessfolket får bøde for ikke at træne

    Betaler du for at stå forgæves i kø til træning, er du langtfra alene. Se flere detaljer

  2. SKRIV: Er du fitness-snydt?
  3. Motionister kæmper for at svede i takt
Se alle guider

Se også

Medlemmerne får ikke, hvad de betaler for, lyder kritikken fra Forbrugerrådet.

Træn, hvad du vil, når du vil. Sådan sælger fitnesscentrene sig selv til hundredtusindvis af travle motionister, der ikke vil binde sig til at svede på et fast tidspunkt hver uge.

Du får ikke som lovet
Men du får langtfra altid den fleksibilitet, du betaler for.

LÆS ARTIKEL Fitnessfolket får bøde for ikke at træne

Lange ventelister til mange holdtimer gør det umuligt at dyrke spinning, aerobic og pilates, når der er et hul i kalenderen. Selv om man betaler for ubegrænset adgang til holdtræning.

SKRIV: Er du fitness-snydt?

19 procent af alle aktive brugere af fitnesscentre oplever ofte, at der ikke er plads på holdtræningen. Det viser en undersøgelse, som idrætsanalytiker Kasper Lund Kirkegaard fra Idrættens Analyseinstitut har foretaget blandt 4.747 aktive medlemmer af fitnesscentre i Danmark.

Ventelister kan volde problemer
Han vurderer, at muligheden for at træne, når man har tid og lyst, er hovedårsagen til fitnesscentrenes store succes – men det kan ventelisterne ødelægge. Konsekvensen er nemlig, at medlemmerne dropper træningen, mener han:

LÆS ARTIKEL Motionister kæmper for at svede i takt

»Når de opdager, at de ikke kan melde sig til et hold samme aften eller dagen efter, får de ikke dyrket motion. Medlemmerne får ikke den fleksibilitet, de troede, at de fik, og så falder de fra«, siger Kasper Lund Kirkegaard.

Ventelister til hold, man har betalt for ubegrænset adgang til, er et problem, mener Forbrugerrådet.

LÆS OGSÅ Fitnesskunder går til Forbrugerklagenævnet

»Skal man vente flere uger på at komme på det hold, man vil, får man ikke det, man betaler for. Når man køber et produkt, der giver ubegrænset adgang, har man en berettiget forestilling om, at man virkelig får ubegrænset adgang«, siger afdelingschef Mette Boye, Forbrugerrådet.

Salen sætter grænsen
Landets to største fitnesskæder, Fitness World og fitness dk, er godt klar over problemet med de lange ventelister.

»Der er grænser for, hvor mange der kan være i vores sale på en gang, og mange vil gerne træne på samme tid. Det er svært at få til at gå op«, siger Anders Hørsholt, administrerende direktør i fitness dk. Han mener dog, at fitnesskæden holder, hvad den lover:

»Er der ikke plads på det ene hold, kan vores medlemmer booke sig ind på et af vores mange andre hold eller på et andet tidspunkt«, mener Anders Hørsholt.

TV Chris MacDonald: Gruppetræning giver motivation

Mere plads skal der til
Fitness World prøver at ekspandere sig ud af problemet:

»Vi udvider, så det står os ud af ørerne, men nogle tidspunkter og centre er meget populære. Kunderne må jo træne i de centre, de vil, så det er svært at styre«, siger Per Lyngbak Nielsen, administrerende direktør i Fitness World.

På Fitness Worlds hjemmeside reklamerer de med, at »medlemskabet giver ubegrænset adgang til fitness samt holdtræning i alle Fitness World-centre«.

LÆS OGSÅ Guide: Få Chris MacDonalds fitnessråd

Per Lyngbak Nielsen vil nu se på ordlyden af løftet til medlemmerne: »Det kan da godt være, at vi med 200.000 medlemmer, der må melde sig til hold, som de lyster, ikke kan skrive, at vi altid har ubegrænset adgang til alle hold i alle centre på alle tidspunkter«, erkender han.

Arbejdstiden driller
Det er ellers, hvad der er nødvendigt for at få store grupper af befolkningen ud på fitnessgulvet.

Ifølge idrætsanalytiker Kasper Lund Kirkegaard er det typisk dem, som på grund af et anstrengende arbejdsliv har mest brug for at træne, der ikke har mulighed for at planlægge flere uger frem.

»Vores arbejdsliv har ændret sig, så mange har et kludetæppe af arbejdstid. Det betyder, at vi har brug for at motionere på fleksible tidspunkter«, konstaterer han.

Tag snakken selv
Forbrugerklagenævnet har ikke fået klager fra medlemmer af fitnesscentre, der er utilfredse med ventelister til holdtræning, men utilfredse kunder opfordres til at klage til nævnet:

»Man kan overveje, om man som forbruger får, hvad man betaler for, hvis man ikke har en reel chance for at komme på et hold. Det vil Forbrugerklagenævnet tage stilling til, hvis de får en klage«, siger jurist Pernille Mahler Larsen.

For at klage til Forbrugerklagenævnet skal man dog først have forsøgt at klare sagen direkte med sit fitnesscenter.

Se også

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer
Annoncer

Frokost-fitness:
Find alle øvelser her


Er du gået glip af en af Birgitte Nymanns øvelser, så find dem her!

1-2 minutters træning lyder ikke af meget, men frokostfitness kan gøre en forskel. Politiken har i samarbejde med træningsekspert Birgitte Nymann lavet en række små træningsvideoer med træningsekspert Birgitte Nymann, der viser dig vej til velvære på arbejdet.

Klik her: Frokostfitness - alle øvelserne

Politiken plus

Vi tjekker

Find dit næste motionsløb


MOTIONSLØB over hele Danmark på motionslob.dk
MARATONLØB over hele verden på marathons.ahotu.com