Ditte Stevn Olesen har lige været en tur på posthuset i Aars for at sende en bluse fra H&M retur.

Blusen var bestilt over nettet i Danmark, men da hun prøvede den, viste den sig at være alt andet end passende.

»Det skulle være sådan en tætsiddende tunika, men da jeg så fik den på, lignede den altså mere en burka«, siger den 28-årige farmakonom.

SKRIV: Kan du finde den rigtige størrelse?

Hun er en af de mange danskere, der har haft problemer med at finde den rigtige størrelse, når hun har shoppet tøj på nettet. Overalt i elektroniske diskussionsfora brokker forbrugere sig over størrelsesforvirringen.

Og det er der ikke noget at sige til. Der findes nemlig ingen standarder for tøjstørrelser, og der kan være stor forskel på, hvordan producenter tolker størrelserne – ligesom der er forskel på de forskellige landes systemer.

LÆS ARTIKELVi klager mere over netbutikker

Et grundigt kig på en række forskellige webshops viser, hvor store uoverensstemmelser der er i størrelserne.

En damebluse i størrelse 38 varierer f.eks. op til fire centimeter i både brystmål, taljemål og hoftemål alt efter, om H&M, Bonaparte eller Smartgirl.dk fastsætter størrelserne.

Derudover er der blandt de tre netbutikker uenighed om, hvorvidt en størrelse 38 tilhører kategorien ’small’ eller ’medium’.

»Jeg synes, det er svært, for jeg ved aldrig, om jeg skal have en størrelse 40 eller 42. Og det er sjældent, at jeg får hevet målebåndet frem og tjekker mine mål på hjemmesidens størrelsesguide«, indrømmer Ditte Stevn Olesen.

Endnu mere uoverskueligt bliver det, når der er tale om udenlandske forhandlere. Firmaerne Esprit og Urban Outfitters opgiver slet ikke de specifikke mål på tøjet, så man kan se, hvad en størrelse 38 egentlig betyder i brystmål og taljemål.

Her nøjes de med at oversætte størrelserne landene imellem, så man f.eks. kan se, at en engelsk størrelse 10 svarer til den danske størrelse 38.

(U)enighed i branchen
I tøjbranchen er mange også enige om, at det er svært for forbrugerne at navigere rundt i størrelsesjunglen.

LÆSSådan får du kompensation for tv-fejlkøb

»Det er virkelig forvirrende for forbrugerne: I et mærke skal du have en størrelse 36, i et andet en størrelse 38, og nogle gange skal du minsandten op i en størrelse 40«, erkender Kis Krarup.

Hun deltager som ekspert for Dansk Standard i en arbejdsgruppe under EU, der arbejder på at finde en fælles standard for størrelserne.

Modebranchens organisation, Dansk Mode og Textil, er enig.

»De forskellige størrelser kan være en jungle for forbrugerne at finde rundt i, og desværre er der lang vej igen, hvad angår et fælles europæisk mærkningssystem«, siger teknik- og miljøchef, Aage K. Feddersen.

Danskerne køber cirka 5 millioner stykker tøj på nettet om året, viser tal fra FDIH, Foreningen for Distance- og Internethandel. Men der er intet overblik over, hvor meget tøj der bliver sendt retur på grund af forkerte størrelser.

De internetforhandlere, Politiken har talt med, kender dog alle problemet. De fleste mener, at mange af deres internetkunder kender de forskellige mærker, og derfor også tit ved, hvilken størrelse de bruger. Det giver Ditte Stevn Olesen dem ret i.

LÆSGucci kræver ulovlig erstatning på 25.000 kr

»Jeg synes, man bliver bedre til det, jo mere man køber på nettet. Men det går jo alligevel galt en gang imellem«, siger hun.

Mange hjemmesider er da også ofte forsynet med små forbehold, om at størrelserne kun er vejledende og kan variere afhængigt af mærke og model.

14 års forhandlinger
Selv om der altså er enighed om, at et fælles system ville gøre det hele lidt nemmere for alle, er det svært for landene at blive enige.

I EU-arbejdsgruppen, som Kis Krarup sidder med i, har man på nuværende tidspunkt brugt mere end 14 år på at diskutere, hvordan en fælles tøjkode kunne se ud. Og der er stadig ingen løsning i sigte.

Planen er, at den nye tøjkode skal gøre op med landenes forskellige systemer, så en størrelse hedder det samme, lige meget om man handler i Belgien, Danmark eller Italien.

Og så skal indholdet af størrelserne også ensrettes, så en størrelse ikke længere kan variere flere centimeter.

Alligevel vil hverken Forbrugerrådet eller den europæiske forbrugerorganisation ANEC presse på for at gøre spørgsmålet politisk.

Begge organisationer siger, at de kun vil blande sig i tøjstandarder, hvis det handler om sikkerhedsspørgsmål i forhold til børnetøj, brandfarlighed etc.

Hos Dansk Erhverv mener man heller ikke, at det er et spørgsmål, politikerne skal blande sig i.

LÆS Danskerne netshopper som vilde i Kina

»Standardisering af tøjstørrelser har ikke lovgivningsmæssig karakter, for der er jo ikke noget farligt ved at kalde tingene noget forskelligt«, siger Ole Schmidt, globaliseringschef i Dansk Erhverv.

Skulle det en dag lykkes arbejdsgruppen at finde frem til en fælles standard, vil ordningen kun blive frivillig, og den stiller derfor heller ingen garanti for, at producenterne vil rette sig efter den.

Udsigterne til som forbruger at undgå fejlkøb kan altså have lange udsigter, og de nethandlende danskere må forberede sig på mange år med en ekstratur til posthuset.

Ligesom 21-årige Lærke Krarup Nielsen, som for nylig også måtte sende en kjole retur til netbutikken asos.com, fordi den, modsat Ditte Stevn Olesens burkalignende tunika, var alt for lille.

»Jeg bestilte den størrelse, jeg plejer at bruge, men jeg kunne slet ikke få den ned over brystet«, fortæller Lærke Krarup Nielsen.