Annonce
Familieliv 21. apr. 2010 KL. 11.53

Danskerne vil tvinge cykelhjelmen på børn

Men kun SF og de radikale vil stemme for et lovkrav om at køre med cykelhjelm.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Børn skal ikke have lov til at hoppe op på cyklen og drage ud på cykelstierne, uden at de først har spændt cykelhjelmen.

69 procent af danskerne mener, at det skal være lovpligtigt for børn under 15 år at cykle med cykelhjelm. Det viser en undersøgelse, som YouGov Zapera har foretaget for 24timer.

Kun otte procent svarer, at et sådant krav vil få deres barn til at stille cyklen i garagen og søge andre transportveje.

PRISTJEK:Spar over 200 kroner på cykelhjelmen

Lektor Jens Troelsen på Syddansk Universitet forsker i vores omgivelsers betydning for fysisk aktivitet og sundhed, og han mener, at undersøgelsens resultat skal udnyttes – især fordi der er dokumentation for, at det vil reducere antallet af kranie­brud.

Sverige gik lovvejen i 2005
Han anbefaler derfor at indføre et lovkrav for alle under 15 år om at bruge cykelhjelm, som man gjorde i Sverige i 2005.

»Børn i den alder har et dagligt transportbehov for at komme i skole, så hvis de ikke vil køre med cykelhjelm, er de nødt til at gå, og i et sundhedsperspektiv er det lige så godt. Det vil kun være en meget lille andel, der vælger at tage bussen eller får deres forældre til at køre dem i stedet, så derfor vejer det tungere at få et kulturskifte med cykelhjelme, som kan redde menneskeliv.«

LÆS ARTIKELDet kan cykelstyrt gøre ved din hjerne

SF har tidligere fremsat et lovforslag om, at det skulle være lovpligtigt for børn under 12 år at køre med cykelhjelm. Forslaget blev ikke vedtaget, men SF vil fortsætte kampen.

Det kommer til at tage mange år
»Vi er rigtig glade for, at danskerne bakker op om cykelhjelmen. Vi vil gerne sende et klart signal om, at vi skal køre med cykelhjelm. Ellers vil der være forældre, der tænker, at det ikke er så vigtigt, når det ikke er lovpligtigt, og dem vil vi gerne give en løftet pegefinger. Det tog 10 år at få selen lovpligtig, så det kommer sikkert til at tage det samme med cykelhjelmen,« mener trafikordfører Pia Olsen Dyhr (SF).

I Rådet for Sikker Trafik mener direktør Anders Rosbo, at man kommer længere ad frivillighedens vej:

»Vi skal kun lovgive, hvis problemet er så stort, at det ikke kan løses på anden måde. Så længe vi kan flytte lige så meget ved vores kampagner og ved at gøre hjelmene smartere, synes jeg ikke, at man skal tvinge folk.«

SKRIV:Skal børn tvinges til at bruge cykelhjelm?

Den holdning deler Dansk Cyklist Forbund.

Intet flertal i Folketinget
»Der er ingen grund til at lovgive, hvis folk gør det frivilligt. Siden 90’erne er der 20 procent færre børn, der cykler til skole, og vi skal ikke have flere ned af cyklerne, og det frygter jeg, at et lovkrav vil føre med sig. Det er farligere for børns sundhed ikke at bevæge sig, end det er at cykle uden hjelm,« siger direktør Jens Loft Rasmussen.

Heller ikke i Folketinget møder SF – og danskernes holdning – opbakning. Alle partier på nær de radikale vil stemme imod, hvis et forslag om lovpligtig cykelhjelm til børn under 15 år kom til afstemning i dag.

»Jeg var enig med danskerne, indtil jeg satte mig ind i tingene og fandt frem til, at alle eksperter advarer imod en lovgivning. Det kan være en kamp bare at få de unge op på cyklen, og jeg frygter, at et krav vil få endnu færre til at cykle. Det går ud over folkesundheden og Danmark som et cykelland,« siger trafikordfører Magnus Heunicke (S).

Han foreslår, at man i stedet laver en forsøgsperiode, hvor danskerne får en cykelhjelm med gratis, når de køber en ny cykel.

Det må være forældrenes ansvar
Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen, mener, at det er forældrenes ansvar at sørge for, at deres børn husker hjelmen:

»Det må være forældreansvaret og oplysning, der skal være i højsædet, når det gælder om at få børnene til at bruge cykelhjelm.«

Den 1. januar 2005 blev det lovpligtigt for børn un­der 15 år at køre med cykelhjelm i Sverige.

I 2004 var der 35,2 procent svenske børn under 10 år, der kørte med cykelhjelm. I 2009 var det 69,1 procent. For børn i alderen 6-15 år lå tallet i 2004 på 36,6 procent. I 2009 var det 46,6 procent.

Ifølge Dansk Cyklist Forbund skyldes den lave andel af børn med cykelhjelm, at der mangler håndhævelse af loven i Sverige. Den havde en signaleffekt, da den blev vedtaget, men effekten er taget af siden.

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer
Annoncer

Frokost-fitness:
Find alle øvelser her


Er du gået glip af en af Birgitte Nymanns øvelser, så find dem her!

1-2 minutters træning lyder ikke af meget, men frokostfitness kan gøre en forskel. Politiken har i samarbejde med træningsekspert Birgitte Nymann lavet en række små træningsvideoer med træningsekspert Birgitte Nymann, der viser dig vej til velvære på arbejdet.

Klik her: Frokostfitness - alle øvelserne

Politiken plus

Vi tjekker

Find dit næste motionsløb


MOTIONSLØB over hele Danmark på motionslob.dk
MARATONLØB over hele verden på marathons.ahotu.com