Et stort indtag af raffinerede kulhydrater, som sukker og sodavand er efter al sandsynlighed en væsentlig årsag til, at et stærkt stigende antal børn og unge får konstateret type 1-diabetes.

Det viser ny forskning fra Bartholin Instituttet på Rigshospitalet, skriver Børsen FødevareSundhed.

Raffinerede kulhydrater, som f.eks. rent sukker, kan være det rene gift for insulincellerne, fordi de bliver stressede af sukkerpåvirkningen, og dermed får kroppens eget immunsystem lettere ved at angribe og ødelægge de celler, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

»Derfor er der efter al sandsynlighed en årsagssammenhæng mellem et stort forbrug af sukker og sukkerholdige drikke og den kendsgerning, at et stærkt stigende antal børn og unge får konstateret diabetes 1,« forklarer genforsker Knud Josefsen, Bartholin Instituttet.

Vaccine på vej
Han og hans team satser på inden for en overskuelig fremtid at kunne finde frem til en vaccine mod sygdommen.

»Det kan også være i form af et præparat, der skal indtages gennem munden - vi er i fuld gang med at klassificere de antigener, som immunsystemet reagerer på i forhold til udvikling af diabetes 1,« forklarer Knud Josefsen.

Men konklusionen holder ikke vand, siger en række af Danmarks førende diabetesforskere, som fagbladet Ingeniøren har talt med.

»Det er en teori, men jeg har ikke hørt andre fremføre den. Det er lidt som at sige, at fordi der kommer flere storke, så stiger fødselstallet«, siger forskningschef Peter Rossing fra Steno Diabetes Center, som behandler diabetikere og forsker i sygdommen.

» Med type 1- diabetes er det et mysterium, hvad der gør udslaget. Men der er ingen studier, der viser, at børn, der spiser mere sukker, får mere type 1- diabetes«, siger Peter Rossing.

Også Allan Flyvbjerg, formand for Diabetesforeningen og overlæge Birgitte Hertz, formand for Den Danske Studiegruppe for Diabetes hos børn og unge, er skeptiske overfor påstanden om sukker og diabetes 1.

Børn og unge med den sjældnere form for sukkersyge - diabetes 1 - er vokset med over 50 pct. siden 1998.

Svær opgave for forskerne
Den anden type sukkersyge - diabetes 2 - har også været stærkt stigende blandt børn og voksne i den vestlige verden pga. usund livsstil og for lidt motion.

Men fordi diabetes 1 hidtil ikke været sat i forbindelse med livsstil, har det været langt sværere for forskerne at finde forklaringerne på, hvorfor sygdommen er i kraft vækst.

Ifølge Knud Josefsen spiller arvelighed en ikke ret stor rolle i forhold til risiko for at udvikle diabetes 1.

Det gør i stedet miljøpåvirkning, der spiller derimod en stor rolle, forklarer Knud Josefsen.

Kan føre til blindhed og amputationer
I den forbindelse peger han på, at eksperimenter med mus især støtter teorien om, at for kliniske omgivelser - dvs. for meget renhed og for få bakterier i børnenes hverdag samt for mange raffinerede kulhydrater og gluten i kosten øger risikoen for at udvikle den kroniske sygdom diabetes 1.

Sygdommen kan give senfølger som blindhed, hjerte- og nyreproblemer samt amputation af lemmer på grund af nervesygdomme.

Artiklen er rettet i forhold til en oprindelige version med en række fagpersoner, der ikke er enig i resultaterne fra Rigshospitalet.