Børn, der er kommet til verden via kunstig befrugtning, har dobbelt så stor risiko for misdannelser sammenlignet med børn undfanget naturligt.

Det viser et nyt, fransk studie, der netop er blevet fremlagt på en europæisk konference i Stockholm, skriver nyhedsbureauet Reuters.

»Vi fandt en større, medfødt misdannelse hos 4,25 procent af de børn, der er kommet til via kunstig befrugtning«, forklarer genforskeren Geraldine Viot, fra Port Royal hospital, der står bag undersøgelsen

LÆS ARTIKELDanmark går mod EU i fertilitetshjælp

Kvinderne er blandt andet blevet gravide ved hjælp af to af de mest anvendte former for kunstig befrugtning. Nemlig IVF-behandling – også kendt som reagensglasbehandling - og kvinder, hvis graviditet er opnået efter såkaldt mikroinsemination, hvor en sædcelle sprøjtes direkte ind i et æg i et laboratorium.

LÆS ARTIKELEkspert: Verdens dårligste forretning at sløjfe hjælp til barnløse

Ifølge forskeren er det kun to procent af de børn, der er kommet til på naturlig vis, der bliver født med misdannelser.

»Taget i betragtning af, at vores studie er det største af slagsen indtil dags dato, mener vi, at vores data med stor sandsynlighed viser, hvordan det generelle billede er«, siger Geraldine Viot.

Hun henviser til, at undersøgelsen omfatter data fra 15.162 børn fra 33 forskellige fertilitetsklinikker i Frankrig, som er holdt op imod oplysninger om børn undfanget på normal vis.

LÆS ARTIKELLesbiskes børn klarer sig bedre end andre børn

Professor Hans Jakob Ingerslev fra Fertilitetsklinikken på Århus Universitetshospital er ikke overrasket over undersøgelsens resultat.

»Det svarer til det, man også har fundet i andre undersøgelser. Men man har stadig ikke fundet den klare dokumentation for, hvad årsagen er til misdannelserne«, siger han og tilføjer:

»Nogle undersøgelser peger på, at det er selve effekten af behandlingen, der er årsagen til misdannelserne. For eksempel hormonbehandlingen eller dyrkningen af de befrugtede æg i laboratoriet, der på en eller anden måde påvirker risikoen for misdannelser«.

LÆS ARTIKELKunstigt befrugtede føder flere døde børn

Andre tyder på, at misdannelserne hænger sammen med problemerne med at få børn og forældrenes genetik.

Hans Jakob Ingerslev minder dog om, at risikoen for at få et barn med misdannelser er meget lille. Misdannelserne kan blandt andet være hjerteproblemer, skadede urinveje samt godartede svulster på huden.

»Der er stadig en altovervejende del af vores patienter, der får sunde og raske børn på grund af de her behandlinger. Man skal passe på, at man ikke skræmmer med det tal«, siger han.

Fortæller ikke om risiko uopfordret
Mens den franske genforsker lavede sin undersøgelse, fandt hun ud af, at mange fertilitetslæger i Frankrig ikke fortalte patienterne om den øgede sandsynlighed for, at barnet kunne få medfødte misdannelser.

Kun hvis patienterne selv stillede specifikke spørgsmål omkring risikoen ved det, blev det bragt på banen. Men par, der overvejer kunstig befrugtning, bør altid få oplyst disse ting af lægen, mener hun.

Vil ikke skræmme patienterne
Heller ikke Hans Jakob Ingerslev oplyser sine patienter, medmindre de selv spørger:

»Vi gør det, men ikke uopfordret. Det, synes jeg, er at jage en skræk i patienterne. Vi har alle en risiko for ikke at få et perfekt barn. Denne gruppe har en forøget risiko, men stadig over 95 procents sandsynlighed for at få et raskt barn«.

Men der er jo nok patienter, der gerne vil kende til den risiko?

»Ja, men det er at gøre meget ud af den lille risiko, der er. Jeg synes ikke, at man er forpligtet til at informere patienterne om så lille en risiko«, mener professoren.

I dag sker cirka otte procent af børnefødslerne efter fertilitetsbehandling eller kunstig befrugtning i Danmark.