Annonce
Annonce
Forbrugerkemi 20. jul. 2010 KL. 14.21

Hårfarvekatastrofer er sjældnere hos frisøren

Kemien i farverne er den samme, men færre bliver syge af frisørudført hårfarve.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Selv om du kan købe de samme hårfarver i supermarkedet som mange frisører bruger, er det sikrere at bruge de ekstra penge og få håret farvet i frisørsalonen.

Det oplyser Thorkild Menne, ledende overlæge på Dermatologisk afdeling på Gentofte Hospital og ekspert i allergi

»I princippet indeholder alle produkter de samme kemiske farvestoffer, men vi ser flere anfald ved hjemmefarvning end ved farvninger på en frisørsalon. Når man farver hjemme, får man i større omfang farvestofferne på huden og i hårbunden og ikke kun i håret«, siger Thorkild Menne.

De omstridte farver og hårblegemidler er nemlig langt fra ufarlige. De kan både give kraftige allergiske reaktioner og ætse hovedbund og hår så kraftigt, at det aldrig kommer igen.

LÆS ARTIKELHårfarve kan sende dig på hospitalet

Frisørerne lærer at håndtere de kraftige kemikalier i løbet af deres uddannelse, og det kan overlægen se.

»Det bliver simpelthen håndteret bedre i salonerne end derhjemme«.

Frisører skal kunne sige nej
Danske frisører har gennem de sidste ti år i stigende grad sat fokus på de skadelige kemikalier, som også rammer frisørernes helbred hårdt. Blandt andet er der dannet et videncenter for frisører, som viderefører viden om allergi og kemi til frisørerne.

Det betyder blandt andet, at undervisning i kemikalier er en vigtig del af grunduddannelsen på frisørskolerne, forklarer forbundsformand Poul Monggaard fra Dansk frisør og kosmetikerforbund.

LÆS ARTIKEL’Naturlige’ frisørfarver kan give livslang allergi

»Frisørerne kender mere til doseringer, og de analyserer kundens hår. De gør meget ud af at beskytte både kunden og sig selv ved at undgå for meget hudkontakt med farverne«, siger Poul Monggaard.

Analyserne kan også ende med, at frisøren afviser at farve håret. For selv om det kan være svært at se, hvilke kunder der kan være sårbare overfor hårfarve, forsøger den enkelte frisør at vurdere det samlede billede.

»Frisøren ser på hårets struktur, den ønskede hårfarve og kundens egen hudfarve. Er det for eksempel en meget lyshudet person. Så kan man vurdere, hvor meget farve det vil kræve for at det virker som man ønsker. Og hvis det så ikke virker rigtigt, så vil den professionelle håndværker, som frisøren er, sige til kunden: Det synes jeg ikke du skal, det er ikke godt for dig«, siger Poul Monggaard.

LÆS ARTIKELHårfarve sætter immunforsvaret i bund