Annonce
Forbrugerkemi 26. jul. 2010 KL. 07.52

'Grønne' frisører giver kunder falsk tryghed

Du er ikke sikret mod skadelig hårfarve, fordi frisøren kalder sig grøn.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Grøn salon

Der er 25 grønne saloner i Danmark og fem flere på vej. Ordningen forvaltes af Københavns Kommunes Center for miljø og Energitjenesten.

En Grøn Salon skal opfylde 7 obligatoriske krav, for at blive godkendt. Salonkravene vedrører kemi og kvalitetskrav til salonen.

Det er en forudsætning af Salonens daglige leder har gennemført et Grøn Salon kursus.

Find vej til den nærmeste grønne salon

Grøn salon har disse kemikalier på forbudt-listen:

  • 1-naphthol Stærkt sensibiliserende, allergi
  • Aminophenol Stærkt sensibiliserende, allergi
  • Formaldehyde og formaldehyde frigørere Kræftfremkaldende, giftige
  • Hydroquinone Neurotoksisk, dermatitis. Måske kræftfremkaldende
  • Methylisothiazolinone og methylchloroisothiazolinone Måske neurotoksisk, allergi
  • Parabener Hormonforstyrrende (i lille grad). Allergene effekter (i lille grad). Nogle parabener er tungtnedbrydelige i vandmiljøet.
  • PPD = p-phenylenediamine Ekstremt sensibiliserende. Toksisk, lokalirriterende, miljøskaedelig
  • Resorcinol Hormonforstyrrende
  • Toluene-2,5-diamine Ekstremt sensibiliserende, måske genotoxisk. Giftig, sundhedsskadelig, miljøskadelig

Listen indeholder ikke alle skadelige stoffer, der kan forekomme i hårprodukter.

Danmarks førende ekspert på kemi i frisørbutikker advarer kunderne mod at tro, at det er sikkert at få farvet håret i en grøn eller økologisk frisørsalon.

For selv om en række grønne saloner og økologiske frisører arbejder seriøst på at fjerne skadelige kemikalier i deres butikker, så står det alle frit for at kalde sig 'grønne' eller økologiske.

Det giver problemer for kunder, som gerne vil undgå skadelige kemikalier i hårfarve eller blegemidler. Opsøger de en 'grøn' frisør er de ikke sikret, mener seniorforsker Heidi Søsted, som leder Videncenter for Frisører og Kosmetikere.

LÆS ARTIKEL Anett svulmede op efter hårfarvekur

»I forhold til hårfarve, giver det ikke nogen sikkerhed. Alle frisører kan kalde sig ’økologisk’. Det er ikke en beskyttet titel, men blot noget de kalder sig«, siger hun.

På hospitalet efter hårfarvning
Flere eksperter har advaret mod især stoffet PPD, som findes i de fleste mørke permanente hårfarver både hos frisøren og i de midler, man kan købe til selvfarvning i butikkerne. Det er stærkt allergifremkaldende og giver kraftige skader.

Også hårblegning har de seneste år ført til alvorlige ulykker, hvor personer har fået ætset både hår og hovedbund væk af de krasse blegemidler.

LÆS ARTIKELHårblegning kan skalpere din hovedbund

»Økologiske frisører har også blegemidler, og det er de almindelige som dem andre frisører bruger, og som man kan købe i butikkerne. Jeg vil tro at veluddannede frisører er mere omhyggelige, men når det er sagt, findes der ikke et blegemiddel, hvor de ætsende indholdsstoffer ikke er i«, siger Heidi Søsted Rask.

Ægte grønne frisører kræver kontrol
Hos de frisører, der reelt forsøger at fjerne skadelige kemiske stoffer fra deres hårfarver, giver det stor frustration, at alle kan smykke sig med ord som 'grøn' og 'økologisk'.

»Der er rigtigt meget løgn og bedrag i denne branche. Og det er ikke frisørerne, der er de værste. Leverandører og producenter vil meget gerne smykke deres produkter med ord som økologisk«, siger Johan Galster fra Center for Miljø i Københavns Kommune. Han er ankermand på projektet 'grøn salon', som frisører kan blive medlem af ved at opfylde en række miljø- og sundhedskrav.

LÆS ARTIKELNorsk ekspert vil have hårfarve på recept

En af Johan Galsters opgaver er at hjælpe frisørerne i grøn salon med at kende de kemikalier, som de skal undgå.

»De mest skadelige og mest almindelige kemikalier, som er påvist at være giftige, allergifremkaldende eller kræftfremkaldende må ikke findes i grøn salon. Jeg sikrer, at frisørerne har en kort liste over stofferne, som ikke er fuldstændig, men måske rammer 95 til 99 procent af de skadelige stoffer«, siger han.

Tre frisører smidt ud af 'grøn salon'
Ud fra listen er det frisørernes egen opgave at opdage, om stofferne fra den sorte liste er i de produkter, som de får tilbudt af de produktsælgere, der kommer i frisørsalonen.

En gang om året kontrollerer Johan Galster, om de grønne saloner i København lever op til kravene. I andre dele af landet står energitjenesten for kontrollen.

LÆS ARTIKELHårfarvekatastrofer er sjældnere hos frisøren

Selv om kontrollen er sjælden opfangede Johan Galster sidste år tre saloner, der alligevel arbejdede med skadelige kemikalier.

»Vi måtte smide de tre ud, selv om det var ærgerligt«, siger Johan Galster.

Ønskes: Miljømærkede frisørsaloner
I frisørkæden Zenz, som for år tilbage startede med at kalde sig økologisk, har indehaver Anne Sophie Villumsen et helt klart ønske: Frisører skal kunne mærkes med det nordiske miljømærke Svanen.

»Hvis man indførte Svanemærket for frisørerne, så ville der blive opstillet helt klare kriterier for, hvad man skulle leve op til og hvilke stoffer, der måtte være i produkterne. Og frem for alt ville der være en mere effektiv kontrol«, siger Anne Sophie Villumsen.

LÆS ARTIKELHårfarve sætter immunforsvaret i bund

Svanemærkede frisører ville også skulle arbejde med svanemærkede produkter, som man kan stille klare krav til og på den måde få fjernet alle de skadelige stoffer, som gør både kunder og frisører syge.

Seniorforsker Heidi Søsted anbefaler også frisørerne at gå efter de svanemærkede produkter.

»Der findes en del Svanemærkede frisør hårvaske- pleje- og stylingspeodukter på markedet, og der kommer flere til efteråret. Med Svanemærkede produkter har frisører og forbrugere en rimelig sikkerhed for ikke at få sundhedsskader. Jeg håber vi i fremtiden vil få Svanemærkede hårfarver, så de der vil ændre deres hårfarve kan gøre det uden store risici«.

Kunden må lege den lille kemiker
Indtil det sker, må kunderne tage sagen i egen hånd, mener rådgivningschef i Astma- og allergiforbundet, Betina Hjorth.

LÆS ARTIKELUlovlige hennatatoveringer skader for livet

»Hvis du er ramt af allergi i forvejen, så må du vurdere fordele og ulemper ved at farve håret. Og så må du lege den lille kemiker og have en liste med til frisøren over de stoffer, som du gerne vil undgå. Med listen i hånden kan du spørge frisøren: Hvad er der i den farve, du vil putte i mit hår«, siger Betina Hjorth.

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer
Annoncer

Frokost-fitness:
Find alle øvelser her


Er du gået glip af en af Birgitte Nymanns øvelser, så find dem her!

1-2 minutters træning lyder ikke af meget, men frokostfitness kan gøre en forskel. Politiken har i samarbejde med træningsekspert Birgitte Nymann lavet en række små træningsvideoer med træningsekspert Birgitte Nymann, der viser dig vej til velvære på arbejdet.

Klik her: Frokostfitness - alle øvelserne

Politiken plus

Vi tjekker

Find dit næste motionsløb


MOTIONSLØB over hele Danmark på motionslob.dk
MARATONLØB over hele verden på marathons.ahotu.com