Sovsen smager af langtidsreduceret fond på gode råvarer, og pizzaen smager af mere.

Men i stedet for at rose kokken, bør du i mange tilfælde rose de kemiske smagsforstærkere, der får din hjerne til at synes, at maden smager fantastisk. Snyd og smagshumbug, lyder kritikken.

Forarget
»Det er bedrag. Jeg bliver forarget, når man snyder for at få mad til at smage af mere, end råvarerne og tilberedningen kan bære.

Det er ikke i orden, at så mange mennesker udsættes for snyd, når de køber mad«, siger Lars Sonne-Hansen, forstander for Suhrs Madakademiet.

»Mad skal ikke være kemi«
Den gastronomiske entreprenør og kok Claus Meyer har heller ikke meget tilovers for kunstige smagsforstærkere.

»Jeg kan ikke se nogen som helst mening med at bruge kunstige smagsforstærkere. Hvis du bruger ordentlige råvarer, er der ingen grund til at peppe maden op med kemi«, siger Claus Meyer.

Smag i en dimension
Lars Sonne-Hansen synes, det er ærgerligt, at folk vænner sig til smagen af mad tilsat smagsforstærker, for det giver et endimensionalt smagsunivers.

»Det forfladiger vores madkultur, for smagsforstærkere giver en flad smagsoplevelse, hvor smagen af salt dominerer. Der er også en kemismag over det. Mad skal ikke være kemi. Det skal smage af det, det er«, siger han.

LÆS ARTIKEL Forbrugere presser udskældt E-nummer

Dårligdom skjules
Kemiske smagsforstærkere som mononatrium glutamat (MSG) smager ikke af meget i sig selv. I stedet påvirker de smagsløgene og hjernen til at opleve maden som mere velsmagende.

Den egenskab har gjort dem populære i fødevareindustrien.

Claus Meyer kritiserer industrien for at bruge smagsforstærkere til at dække over, at maden ikke smager af ret meget.

»Der er ingen tvivl om, at den største funktion, MSG har, er at hjælpe virksomheder til at sælge noget lort til en relativt høj pris, i forhold til hvad du får for pengene, for MSG kan bruges til at sløre elendigheden af dårlige fødevarer«, siger han.

Smagsforstærker kompenserer den industrielle proces
Fødevareproducenten Knorr, der bruger smagsforstærker i mange produkter, vedkender sig, at de bruger det for at gøre varerne billigere.

»Når forbrugerne efterspørger produkter, der kan holde sig længe, og som ikke koster så meget, er det svært udelukkende at gøre det ved hjælp af smagen af friske råvarer«, siger Lisa Ekroth, nordisk brand manager for Knorr.

Desuden er det svært at bevare smagen fra råvarerne i fødevarer, der tilberedes industrielt, forklarer hun.

»Derfor er der brug for smagsforstærkere til at kompensere for det tab af smag, som den industrielle proces giver«, siger Lisa Ekroth.

LÆS ARTIKEL Farligt stof bruges unødvendig i mad

Den femte grundsmag
Glutamat blev opdaget af den japanske kemiprofessor Kikunae Ikeda i 1908.

Han kaldte sin opdagelse for umami, som betyder velsmag på japansk. Siden er umami blevet kendt som den femte grundsmag i selskab med salt, sødt, surt og bittert.

Når umami – eller glutamat – tilsættes andre fødevarer, giver det en kødfuld, rig smag. Derfor bruges det til at give smag dybde.

Giver få kalorier smag
Efterspørgslen på kaloriefattige fødevarer giver smagsforstærkerne vind i sejlene, for det kan være svært at få kalorielet mad til at smage af meget.

»Vi må ikke blive fede af det, vi spiser, men i stedet for at lære folk at spise mad, der smager af noget, og spise mindre af det, producerer vi mad, man kan proppe i hovedet uden at tage på. Det er problematisk«, siger Lars Sonne-Hansen.

LÆS ARTIKEL Nu sælger briterne velsmag på tube