Det er bedst at bruge vandfast solcreme, fordi den bliver på kroppen, selv om man sveder.

Ja, Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne anbefaler, at man bruger vandfast solcreme med faktor 15, der beskytter mod både UVA- og UVB-stråling. Men husk, at solcreme aldrig må bruges som en undskyldning for at kunne ligge og stege i mange timer i solen – det er nordiske hudtyper ikke beregnet til.


Hvis huden er blevet rød og irriteret af solen, skal du bare smøre et ekstra tykt lag solcreme på, inden du går ud i solen igen.

Nej. Hvis du er blevet rød, skal du undgå at få mere sol, til al rødmen er væk. Der kommer altid noget stråling igennem en solcreme – derfor findes der heller ikke solblokkere. Det bedste er derfor at søge skygge og bruge tøj, der dækker den røde hud.


Aftersun-produkter kan minimere skaderne, hvis du er blevet forbrændt af solen.

Nej. Aftersun-produkter kan ikke mindske den ældning eller skade, som din hud har fået af solen. De kan lindre smerten lidt, men gør ikke noget ved skaderne.


Det er nødvendigt at bruge solcreme med meget høj solbeskyttelsesfaktor for at være ordentligt beskyttet.

Nej. For de fleste hudtyper er en solcreme med faktor 15 nok i den danske sommer. Du får kun et par procent ekstra beskyttelse ved at gå op i solfaktor. Men rejser du sydpå, eller er du særlig sart, er det en god ide at gå op i faktor. Husk, at uanset faktor skal der et tykt lag til for at give den rette beskyttelse.


Det er kun de solskader, du får i barndommen, som er farlige.

Nej. Alle solskader er farlige, også dem, du får som voksen. Og jo flere du får igennem livet, jo større risiko har du for at få kræft i huden. Så det er aldrig for sent at begynde at solbeskytte sig.


Man kan ikke blive brun, når man bruger solcreme.

Jo, det kan du. Mange danskere tror, de er brune, når de egentlig er mere røde. Bruger du solcreme, går det langsommere og giver huden bedre tid til at opbygge den brune farve.


Man risikerer at få D-vitamin-mangel, når man bruger solcreme.

Nej. Flere studier har vist, at de, der bruger solcreme, også har et højt D-vitamin-niveau, fordi de opholder sig lang tid ude i solen. Kroppen kan nemlig godt danne D-vitamin, selv om du bruger solcreme – det tager bare lidt længere tid.


En flaske med solcreme kan ikke tåle at ligge i solen.

Jo, det kan den godt, men indholdet kan holde i kortere tid.


En solcreme fra sidste sommer beskytter stadig mod solens skadelige stråler.

Ja. De fleste solcremer kan holde i to år. Du skal tjekke cremens farve, lugt og udseende – hvis alt er i orden, kan du roligt bruge solcremen fra sidste år.


Solspray beskytter lige så effektivt som solcreme.

Nej, ikke altid. Når du sprayer solcreme på i stedet for at smøre dig, vil du ofte få et for tyndt lag, som ikke giver den rette beskyttelse.

Solcreme er den bedste form for solbeskyttelse.

Nej. Det bedste er at søge skygge og tage tøj og hat på, hvis du skal være ude i mere end 10-30 minutter, når UV-indekset er 3 eller højere. Tiden, du kan tåle at være udendørs uden beskyttelse, afhænger af din hudtype og årstiden. Solcreme bør bruges, hvor skygge og tøj ikke dækker.

Det er bedst at bruge solcreme, som beskytter mod både UVA- og UVB-stråler.

Ja. Det anbefales, at solcremen beskytter mod begge typer af stråling, fordi begge typer skader huden og kan øge risikoen for kræft i huden.


Allergi over for stoffer i solcreme viser sig med samme, når du smører cremen på huden.

Nej. Allergi over for stoffer i solcreme er en kontaktallergi. Her går der typisk 18-48 timer, før du kan se en reaktion. Hvis du ’kun’ oplever irritation over for stoffer i solcremen, vil det kunne ses hurtigt.

Hvis du ikke kan tåle én solcreme, kan du heller ikke tåle andre.

Jo, sandsynligvis. Det kommer helt an på, hvorfor du ikke kan tåle din solcreme. Måske er det parfume og konserveringsmidler, du ikke kan tåle, eller måske er det solfiltret. Forsøg med en anden solcreme, f.eks. en, der er mærket med Den Blå Krans. Det er Astma-Allergi Danmarks mærke, som garanterer mindst mulig risiko for allergifremkaldende stoffer. F.eks. er parfume og produktsminke helt forbudt.


Lidt kemi på kroppen kan ikke skade. Det er værre at blive solskoldet.

Ja. Det vigtigste er at beskytte sig mod solens stråler. Så sørg altid for at tage solcreme på, uanset indholdet af problematiske stoffer. Man kan så vælge en creme uden problematiske stoffer, hvis man skal købe en solcreme.

Det behøver ikke at være enten-eller.


Man kan altid se på emballagen, hvad en solcreme indeholder.

Ja. Ifølge lovgivningen skal kosmetik og plejeprodukter være deklareret, så du kan se, hvilke indholdsstoffer der er i produktet. Hvis produktet har en størrelse, hvor det er svært at have en deklaration på, kan den vedlægges i pakken eller placeres i butikken. Der skal så på emballagen gøres opmærksom på dette med et symbol, der viser en bog og en hånd.

En økologisk solcreme kan godt indeholde problematiske kemiske stoffer.

Ja. Det at en solcreme er økologisk, siger som sådan ikke noget om indholdsstoffer. Det fortæller, at de plantebaserede dele, der er anvendt i cremen, er dyrket uden pesticider. De fleste øko-mærker stiller også krav til indholdsstofferne, men det er sjælden tydeligt, hvilke krav der er. Det er derfor en god idé at tjekke indholdsdeklarationen, også på de økologiske produkter.


Hudkræft afslører sig altid i form af modermærker, der vokser.

Nej. Der findes forskellige former for hudkræft. Nogle vil opleve det som sår, der ikke kan hele, og modermærker, der ændrer udseende, men der er også hudkræft, du ikke selv umiddelbart kan se.

Læs en stor test af solcremer og meget mere om solcremer i Politiken Lørdagsliv, der udkommer på lørdag.