Annonce
Annonce
Forbrugerkemi 7. mar. 2012 KL. 11.47

Store kosmetikfirmaer bruger stadig hormonforstyrrende stoffer

17 hormonforstyrrende stoffer findes stadigvæk i cremer og kosmetik.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Der er god grund til at nærlæse det kemiske indhold, når du køber pleje- og kosmetikprodukter som ansigtscreme eller læbestift.

For en lang række større producenter bruger fortsat hormonforstyrrende stoffer som parabener og ftalater, skriver 24timer.

En ny opgørelse fra Forbrugerrådet viser, at mange helt store pleje- og kosmetikproducenter som L’Oréal, The Body Shop og Oriflame nægter at stoppe brugen af disse kemikalier, på trods af, at de er på både EU og Miljøstyrelsens lister over hormonforstyrrende stoffer.

Nedsat fertilitet og kræft
Dyreforsøg har vist, at stofferne påvirker hormonsystemet i kroppen, og det kan resultere i nedsat fertilitet, fedme eller i værste fald kræft.

LÆS OGSÅHormonforstyrrede mødre får døtre med deller

Forbrugerrådets direktør, Rasmus Kjeldahl, mener, at de store virksomheder ignorerer problematikken, fordi de frygter, at det vil skade deres brand, hvis de indrømmer at have brugt skadelige stoffer.

»Jeg er forundret over, at de ikke vil lytte til forbrugerne. De store producenter står for mange ton creme og kosmetik, som bliver smurt ud over danskerne, og vi ved, at selv ganske små mængder kan have en skadelig virkning«, siger Rasmus Kjeldahl til 24timer.

Matas er på listen over firmaer, der ikke anvender de 17 mistænkte hormonforstyrrende stoffer. Informations- og miljøchef Henrik E. Johannsen understreger, at det er besværligt og ressourcekrævende for producenter at udskifte stofferne, men mener alligevel, at det på sigt er en god investering.

Mange firmaer vil ikke udfase farlige stoffer
The Body Shop er på listen over firmaer, der ikke vil udfase 17 mistænkte hormonforstyrrende stoffer.

LÆS OGSÅIkea udfaser hormonforstyrrende stoffer

»70 procent af vores produkter er uden parabener, så vi kan tilbyde et bredt udvalg, og alle kan vælge det, de ønsker. Vi er desuden i gang med at fjerne parabener helt fra vores produkter og forventer, at alle produkter er parabenfri i løbet af nogle år,« siger Marianne Gulløv, der er kommunikationschef hos The Body Shop, til 24timer.

Udover The Body Shop har Forbrugerrådet identificeret en lang række virksomheder, der heller ikke ønsker at udfase alle de 17 hormonforstyrrende stoffer.

Heriblandt store virksomheder som Biotherm, Helena Rubinstein, Kérastase, Lancome, Ole Henriksen, Revlon og mange flere.

EKSTERNT LINKHer kan du se den fuldstændige liste fra forbrugerrådet.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

nyheder@pol.dk