Forestil dig, at du ser en fristende vare på tilbud - f.eks. et tv, et par sko eller en sofa. Inden du køber varen, vil du sikre dig, at den ikke indeholder plastikblødgørere og flammehæmmere, der er miljøskadelige eller farlige for menneskers sundhed. Det kan du spørge forhandleren om, og så har du krav på at få svar inden 45 dage.

LÆS ARTIKEL Butiktjek: Klar besked og tåget regelsnak om farlig kemi

Men ifølge Forbrugerrådet, Dansk Erhverv og Miljøstyrelsen er der meget langt mellem forespørgslerne, der skal give forbrugerne svar på, om varer indeholder lovlige, men farlige kemiske stoffer fra EU's såkaldte kandidatliste. Det er en liste over særlig problematiske stoffer. Når et stof havner på kandidatlisten, er det ofte et signal om, at brugen af stoffet med tiden vil blive begrænset eller forbudt.

»Måske er det for vanskeligt og langsommeligt at få svar, eller også har forbrugerne bare tillid til, at varerne er sikre at bruge«, siger funktionsleder Bent Horn Andersen fra Miljøstyrelsen.

Både Forbrugerrådet, Dansk Erhverv og Miljøstyrelsen mener, at svarfristen på de 45 dage passer dårligt ind i vores adfærd, hvor vi har brug for informationer her og nu. Især når det gælder tilbudsvarer, kan ventetiden være et problem.

»Vi så gerne, at man fik svar inden for 5 dage«, siger Claus Jørgensen, miljøpolitisk medarbejder i Forbrugerrådet.

Forbrugerrådet er ikke imod ordningen, men det burde være producenterne, der på en varedeklaration fortæller, om deres varer indeholder farlige kemiske stoffer, og ikke forbrugerne, der skal spørge, mener rådet.

LÆS ARTIKEL Butiktjek: Er der farlig kemi i varen?

Uanset om man får klar besked med det samme, eller der går 5 eller 45 dage, er spørgsmålet, hvad forbrugeren kan bruge oplysningerne til. Er der overhovedet grund til bekymring, når det viser sig, at der er anthracene i bundmåtterne til bilen og di-2-etylhexylftalat i de sko, man overvejer at købe? Kan det være farligt for familiens sundhed, eller skal man blot være opmærksom på at kassere varen i den rette container på genbrugspladsen?

»Forbrugerne mangler indsigt i, hvor og hvad risikoen er, hvis de skal kunne bruge oplysningerne til noget. Der er behov for nogle konkrete og lettilgængelige informationer fra myndighederne, så man kan bruge oplysningerne til at blive tryg i stedet for utryg«, siger miljøchef Jakob Lamm Zeuthen fra Dansk Erhverv og tilføjer:

»Det skal handle om de reelle risici og ikke ethvert tænkeligt forsigtighedsprincip, som jo kan medføre, at alle kemikalier kan blive farlige. Bliver forsigtighedsprincippet til overforsigtighedsprincippet, hvilket er på vej til at ske, så ender det jo med, at vi diskuterer farlighed og risiko for selv almindelige og relativt ufarlige kemikalier, som kan ende med at øge utrygheden hos forbrugerne«.

Jakob Lamm Zeuthen pointerer, at butikker med tiden, som der kommer mere fokus på problematiske stoffer, kan få en fordel af at sige, at de overhovedet ikke forhandler varer, der indeholder stoffer fra EU’s kandidatliste.

LÆS ARTIKEL Miljøstyrelsen urolig: Legetøj skal tjekkes for skadelige stoffer

Informationscenter for Miljø og Sundhed anbefaler, at man går uden om produkter med kandidatlistestofferne, hvis man vil være ekstra forsigtig.

»Det er umuligt for en forbruger at vide, om der er en reel risiko for en eksponering«, siger souschef Rikke Bille.

Forbrugerfokus følger
Dansk Erhverv og Miljøstyrelsen har de seneste måneder samarbejdet om en kampagne, der skal hjælpe importører og forhandlere med at få fod på EU's kemiregler og håndtere pligten til at informere om stoffer fra kandidatlisten.

Miljøstyrelsen vil på et tidspunkt sætte fokus på forbrugernes mulighed for at få oplysninger, men det er blot en sideting i den store sammenhæng:

»Det er godt, at forbrugerne har muligheden for at spørge, men det er først og fremmest producenterne, der skal leve op til det ansvar, de har fået. De skal bl.a. levere oplysningen videre til næste led i varekæden, hvis der bruges særlige problematiske stoffer fra kandidatlisten i deres produkter«, forklarer funktionsleder Bent Horn Andersen fra Miljøstyrelsen.

LÆS ARTIKEL Tjek dine varer for hormonkemi med ny app

I øjeblikket er der 73 stoffer på EU's kandidatliste, men mange af stofferne findes slet ikke i varerne. Det er hovedsagelig blødgørere til plast, de såkaldte ftalater, som stadig findes i mange varer. Mange ftalater er eller mistænkes for at være hormonforstyrrende.

FACEBOOKBliv ven med Politiken