Annonce
Annonce
Forbrugerkemi 25. aug. 2012 KL. 07.00

Kemibrevkasse: Sådan kan du lave solcreme selv

En læser spørger, om man egentlig selv kan lave en solcreme?

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Spørgsmål fra læser Søren S. Pedersen:

Hvorfor er zinkoxid ikke længere tilladt som solfaktor? Virker det ikke?

Zinkpasta er rigtig godt til røde babynumser. Er det ikke også zinkoxid, der er i det?

Kan man selv blande zinkpasta og Niveacreme og bruge det som solbeskyttelse?

Solcremer er helt urimeligt dyre, og jeg tror, at det skyldes, at der står ’solfaktor’ på dåserne og ikke, fordi det er dyrere at fremstille end så meget anden creme.

LÆS OGSÅ Sensommersol: Solbeskyttelse er stadig vigtig

Hvordan anskaffer man sig titaniumdioxid, hvis man selv vil blande det i f.eks. Nivea?

Svar:


De stoffer, som producenterne anvender som UV-filtre, skal være godkendte. Zinkoxid er ikke godkendt som UV-filter i EU. Baggrunden er, at der har været bekymring for, hvordan stoffet opfører sig i nanoform.

Stoffet er dog ved at blive vurderet, og der kommer efter sigende snart en afgørelse.

Det er ikke til at sige, om det vil betyde, at stoffet fremover bliver tilladt som UV-filter. Der er lande, f.eks. Tyskland, som har givet dispensation, så man der kan købe solcremer med zinkoxid.

Zinkpasta anvendes jo af rigtig mange børnefamilier. Her er zinkoxid ikke i nanoform, og man har derfor ikke den samme bekymring omkring dette produkt.

LÆS OGSÅTjek dine varer for hormonkemi med ny app

Og så er det rent teknisk muligt at lave sin egen solcreme, men det er svært for dig som almindelig forbruger at tjekke, om den solcreme du laver, rent faktisk har den beskyttende effekt, som du tror den har.

Solcremer bør beskytte både mod UVA og UVB-stråler, hvilket betyder, at du måske skal bruge flere forskellige UV-filtre på samme tid.

Du skal derfor have et indgående kendskab til de enkelte stoffer og den samlede virkning, hvis du vil sikre huden mod solens stråler.

Mine kollegaer og jeg ved en masse om kemiske stoffer i forbrugerprodukter, men det ligger uden for vores opgave – og viden – hvor man kan købe titaniumdioxid eller andre UV-filtre.