Tænk, hvis man uden videre kunne fastslå, om man var A- eller B-menneske.

Hvis man med sikker dokumentation for det ene eller det andet kunne indrette sit liv efter sin helt personlige døgnrytme og dermed få en lettere tilværelse – fyldt med energi og uden pinefulde sene aftener eller ditto tidlige morgener.

Steven Brown og hans kollegaer ved Zürichs universitet satte sig for at finde en nem og præcis metode til at afgøre, om en person var naturligt morgenfrisk eller uforbederlig natteravn.

Cellernes rytme
De vidste allerede, at menneskehjernens biologiske ur får et særligt gen i hudcellerne til at være aktivt i dagtimerne. Ved at forsyne celler, der blev dyrket i laboratorier, med et gen fra en ildflue, der lyste op, når aktivitetsgenet var i gang, udviklede de et meget præcist mål for hver enkelt forsøgspersons biologiske aktivitetsmønster.

De målte simpelthen rytmen i, hvornår cellerne lyste, og dermed hvornår personen naturligt ville være mest aktiv.

Kroppen er i strid med dagligdagen
Den anden del af undersøgelsen omfattede en sammenligning af cellernes aktivitet med forsøgspersonernes dagligliv og aktiviteter.

Hos hen ved halvdelen af personerne var der en ret præcis sammenhæng. Men hos de fleste andre var den naturlige rytme og dagligdagen i større eller mindre grad ude af trit med hinanden. Disse mennesker oplevede også oftere søvn- eller træthedsproblemer eller koncentrationsbesvær.

Vejen til en god nattesøvn
Browns nye celleteknik kan måske vise sig at være et vigtigt værktøj til fremtidige behandlinger af søvn- og stressproblemer. Det er heller ikke utænkeligt, at en undersøgelse af døgnrytmen en dag bliver en faktor, der skal tages med i overvejelserne ved en jobsamtale.

Man kan måske anbefale chauffører, hvornår de skal holde sig fra at køre, eller fortælle folk med meget krævende job, hvornår de er mest på toppen.

Kilde: New Scientist