De to tvillingepiger var syv år gamle, da de begyndte at få bryster. Deres mor havde godt bemærket de runde former.

Men det var først på en ferie, hvor familien havde været en tur på stranden, at Majbrit Larsen begyndte at blive bekymret.

»Jeg kunne se, at de havde fået kønsbehåring. Det var et chok. Jeg kunne mærke det her sug, man får, når man bliver overrasket. Hvad var det her?«, fortæller Majbrit Larsen.

»Når jeg tænker tilbage og ser billeder fra den sommerferie, kan jeg ikke forstå, at vi ikke reagerede noget tidligere. For man kan tydeligt se, at de var ved at blive kønsmodne. De havde fået bryster. Og de var også begyndt at lugte af sved af og til. Men når man har to piger på syv et halvt år, tænker man jo ikke, at de er ved at komme i puberteten. Vi tænkte, at de nok bare havde taget på, og at det havde sat sig på brysterne«, fortæller Majbrit Larsen.

Læger mistænker skadelige stoffer
De to tvillingepiger er ikke alene om det.

På landets børneafdelinger finder man flere og flere børn med abnormt tidligt pubertet, som lægerne kalder det, når børn kommer i puberteten, inden de er fyldt otte eller ni år, og hvor forandringerne både kan ses på kroppen og måles på hormontallet.

Indtil videre har forskerne ikke fundet den endelige forklaring på, hvad der forårsager, at børnene modner så tidligt. Men hormonforstyrrende stoffer som parabener og ftalater, der findes i alt fra shampoo til legetøj, er under mistanke.

»Jeg kan huske, at vi sad i haven med plastiktrampolin og plastiksvømmebassin. Jeg tænkte, nu sidder vi så her i plastikhelvede. Den sommer sad jeg bare og tænkte, hold da op: så havde man været heldig at få ny barnevogn, da de var små, nyt tøj, nye senge og nye madrasser. Man tænker: Har det så bare stået og dampet af kemikalier? Set i bakspejlet havde man måske ikke behøvet at male det børneværelse eller købe nye møbler. Men der er mange ting, som er oppe i dag, som man ikke vidste dengang«, siger Majbrit Larsen.

Tvillinger i hormonbehandling
Det seneste år har de to piger været i behandling på Viborg Sygehus, hvor lægerne bremser deres pubertet med hormonbehandlinger.

Hvis børnene ikke behandles, risikerer de ikke at blive så høje, da piger generelt ikke vokser mange centimeter, efter de har fået deres menstruation.

Men det er ikke den eneste grund til, at Majbrit Larsen og hendes mand efter mange overvejelser besluttede at få pigerne i hormonbehandling.

»At skulle stå der som den første i skolen, og hvis man allerede som tiårig får sin menstruation ... Alle de tanker, man får, når ens børn skiller sig ud. Som mor vil man skåne sine børn for de trælse ting, det måtte medføre at være anderledes. Det gør ondt at tænke på«.

Frygter problemer i pigernes fremtid
Men behandlingen har ikke fjernet bekymringerne.

»Man kan ikke lade være med at tænke frem: Kan det her have nogen betydning for dem på langt sigt? Er de mere udsat for at få brystkræft? Man ved jo heller ikke, hvad der sker, når man går ind og piller ved deres system. Det ikke naturligt, at de kønsmodnes så tidligt. Men samtidig er det heller ikke naturligt at pille ved naturens orden«.

Pigerne har taget det hele pænt, fortæller Majbrit Larsen. Det lader ikke til, at de går rundt og føler sig anderledes. Men da det kun er den ene af pigerne, der har fortalt det til sine klassekammerater, ønsker familien ikke at stå frem i Politiken med deres eget navn.

»De snakker ikke ret meget om det. Det virker, som om de har accepteret, at det bare er sådan. Vi har sagt til dem, at det er ligesom, at nogle børn er født med fregner. Og så kan de jo se på hinanden. På den måde er de ikke helt anderledes«, siger Majbrit Larsen og tilføjer, at hun nok har været mere bekymret end dem.

»De var jo bare mine så piger, og så erkendelsen af, at det var de ikke længere. Når de begynder at kønsmodne som syvårige, mister de jo noget af deres barndom. De sidder og leger med bamser og har kønsbehåring samtidig«, siger Majbrit Larsen.