Overvægtige med store vægttab slipper for de overflødige kilo, men til gengæld må de døje med løsthængende hud mange steder på kroppen.

For flere af dem er generne så store, at de har behov for en plastikkirurgisk operation. Men retningslinjerne for at få fjernet huden på det offentliges regning er forskellige landet over. Det skriver 24timer.

Nogle patienter tvinges til selv at betale, fortæller Nina Frahm, der er formand i Adipositasforeningen – Landsforeningen for overvægtige.

Ingen strand og svømmehal
»Nogle har måttet flytte til en anden region for at blive opereret, og andre har opgivet kampen og har selv betalt på et privathospital. Men det er dybt kritisabelt. For disse mennesker er den løse hud utroligt hæmmende, og de gemmer sig bag tøj, selv om de havde glædet sig til at komme til stranden og i svømmehallen efter vægttabet. Nogle synes ligefrem, at de så pænere ud før, da de ikke havde misfarvet og slap hud hængende over det hele,« siger Nina Frahm til 24timer.

Ifølge hende bør det offentlige tilbyde operation mod løs hud som et naturligt led i en fedmeoperation.

»Har man sagt A og tilbudt en fedmeoperation, og folk har tabt sig 50-60 kilo, så må man også sige B og hjælpe dem med deres løse hud. Tingene hænger sammen«, siger hun.

Danske Regioners formand, Bent Hansen (S) er enig:

»Det er en del af velfærdssamfundets udvikling, at der også er et tilbud til de patienter. Vi er klar over, at en hudkorrektion skal være en del af den efterfølgende behandling«, siger han.

Stigning i fedmeoperationer
Netop fedmeoperationer, hvor mavesækken opereres mindre, og sulten reduceres, fører ofte til store vægttab. Og antallet af operationer er stærkt stigende.

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at 1.830 personer fik en operation sidste år mod 280 i 2005. I samme periode er antallet af operationer for løs hud efter en fedmeoperation steget fra 12 til 169.

Og det tal har langt fra toppet endnu, vurderer chefkonsulent Niels Würgler Hansen i Sundhedsstyrelsen.

»Det går stærkt, og alt tyder på, at tallet vil stige betydeligt de kommende år,« siger han.

Ensretning i behandlingen
Derfor har Sundhedsstyrelsen bedt plastikkirurgerne udarbejde retningslinjer, så behandlingen bliver den samme landet over, og de plastikkirurgiske afdelinger kan forberede sig på det øgede pres.

»Nu kan vi ikke vente længere med at få nogle klare retningslinjer på plads. Dels for at få ens kriterier for operationerne på tværs af landet, men også af hensyn til patienterne, som har et rimeligt krav på at vide hvilke kriterier, der gælder. Patienterne skal også vide, at dette er både kompliceret og ofte forbundet med mange og til tider alvorlige komplikationer,« siger Niels Würgler Hansen.

I dag skal patienterne være normalvægtige med et BMI på 25 for at komme i betragtning til en operation mod løs hud. Samtidig skal de have fysiske gener af den løse hud som for eksempel sår, eksem eller hudløshed.

Brug for flere ressourcer
Og sidstnævnte kriterier skal der holdes fast i, mener plastikkirurg Morten Bischoff-Mikkelsen, som er med til at udarbejde de nye retningslinjer.

»Kriteriet skal være funktionelt og ikke kosmetisk. I forvejen er der ventetid til de plastikkirurgiske operationer, og med rekonstruktionerne efter vægttab venter der os en kæmpe opgave i det offentlige system. Der er brug for flere ressourcer og mere personale, og vi kommer ikke til at kunne løfte opgaven fra den ene dag til den anden,« siger han.

Danske Regioners formand, Bent Hansen, vil gerne se på problemstillingen, men flere ressourcer kan patienterne indtil videre se langt efter.

»Det er den samme sang på de fleste sundhedsområder, for der skal løses flere og flere opgaver. Men jeg kan ikke knipse med fingrene og har ingen løsninger her og nu«, siger han.

En mulighed kunne være at uddanne andre faggrupper.

»Vi må i gang med at uddanne flere plastikkirurger, betale dem for overarbejde og måske også inddrage andre faggrupper. Der skal findes ressourcer til området«, siger Bent Hansen.