Annonce
Forbrugerkemi 10. okt. 2009 KL. 12.00

Tom fik dybe ar efter tatovering

Tom Hjorth fik lavet sin dæmon om til en klovn, men en allergisk reaktion tvang ham til at få tatoveringen fjernet helt.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Da godnatlæsningen for familiens ældste datter begyndte at ende i en tårevædet og hjerteskærende protest mod faderens tatovering, tog Tom Hjorth beslutningen om at få dæmonen på sin underarm forvandlet til en storsmilende klovn.

Før det havde den skælmske dæmon faktisk aldrig nogensinde skabt sig, heller ikke når den konsekvent blev dækket til.

Klovnens runde tud
Men knap 14 dage efter transformationen fra dæmon til klovn kunne 38-årige Tom Hjorth mærke, at der var noget rivende galt med klovnen, der smilede bredt til verden fra hans højre underarm.

LÆS ARTIKELTatovørblæk kan gøre dig syg

»Huden blev tykkere og tykkere som et sår på et skrabet knæ, der ikke ville hele, og tatoveringen hævede og ville ikke vokse sammen«, fortæller Tom Hjorth og peger på tatoveringens midte.

Hvor der før var en kuglerund næse så stor som en femkrone, er der nu et skæmmende ar midt i et forplumret farveorgie.

»Når jeg gik i bad, kunne jeg pille et helt stykke hud af, som var det et stykke plaster. Men der kom hurtigt skorpe på såret, som lignede en sprukken hæl på en gammel dame«, fortæller han.
Tom  hjorth fik ændret dæmonen på sin højre underarm til en glad klovn. Men glæden over den nye tatovering falmede hurtigt.
Tatoveringer siden teenagetiden
Nu er huden blevet fjernet i et fem centimeter bredt stykke, trukket sammen og syet til, og klovnen ser ganske ulykkelig ud uden den røde boldnæse og de fyldige læber.

Tom Hjorth blev kort tid efter henvist til professor i hudsygdomme Jørgen Serup på Bispebjerg Hospital, som ofte tilser patienter, der oplever komplikationer i forbindelse med tatoveringer.

Han havde aldrig drømt om, at han skulle få så voldsomme gener af en tatovering, for han har været tatoveret hele sit voksenliv. Som 17-18-årig lod han en tatovør gennemprikke sin hud for første gang, og siden er hudmalerierne kommet snigende et efter et.

Afhængig af tatoveringer
»Jeg synes, at tatoveringer er pæne. Det startede stille og roligt med, at jeg fik lavet en enkelt. Så blev det en form for afhængighed – mere vil have mere«, forklarer Tom Hjorth.

Da han smider T-shirten, myldrer det frem med kinesiske og japanske tegn og figurer, som alle har forbindelse til hans fascination af kampsporten Wing Tsun kung fu.

LÆS OGSÅTatoveringer er blevet allemandseje

På den ene skulder er Tom Hjorths kampsportstitel foreviget med skarpe sorte tegn, og på ryggen tumler en drage rundt og glimter i efterårssolen.

Er ikke blevet tatoveret siden
Det er nu et år siden, at klovnens næse og mund blev skåret af Tom Hjorths hud på Rigshospitalets brandsårsafdeling, og siden har han ikke vovet at få lavet nye tatoveringer.

»Jeg er nok også blevet lidt skræmt af det. Hvis jeg går og er nervøs for at få lavet en ny tatovering, vil jeg hellere lade helt være. Jeg vil ikke løbe nogen risiko«, fortæller han.

Overvej konsekvensen
Men det er ifølge professor Jørgen Serup de færreste, som overvejer konsekvenserne af en tatovering, før de får den lavet.

»Det er et ultimativt valg, folk træffer, og problemet er så, at man ikke altid gør sig klart, hvilke konsekvenser det kan få, for det er nemt at få dem lavet, men svært at få dem fjernet«, siger han.

LÆS ARTIKEL Danskere får rettet fejl i tatoveringer

Tom Hjorth troede, at der var kontrol på området, og at tatovørfarverne var i orden.

»Jeg havde aldrig troet, at det skulle blive et problem. Jeg tænkte bare, at producenterne gav tatovørerne en garanti for, at tingene var i orden«, siger han og tilføjer:

»Nu står jeg med noget, som altid vil ligne et eller andet mærkeligt. Det kan jo aldrig blive pænt igen, og en ny tatovering kan ikke dække«, forklarer Tom Hjorth, mens hans finger kører langs arret, der pløjer sig gennem den tegning, der skulle gøre datteren glad for at få læst historier op i parcelhuset i Taastrup.

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer
Annoncer

Frokost-fitness:
Find alle øvelser her


Er du gået glip af en af Birgitte Nymanns øvelser, så find dem her!

1-2 minutters træning lyder ikke af meget, men frokostfitness kan gøre en forskel. Politiken har i samarbejde med træningsekspert Birgitte Nymann lavet en række små træningsvideoer med træningsekspert Birgitte Nymann, der viser dig vej til velvære på arbejdet.

Klik her: Frokostfitness - alle øvelserne

Politiken plus

Vi tjekker

Find dit næste motionsløb


MOTIONSLØB over hele Danmark på motionslob.dk
MARATONLØB over hele verden på marathons.ahotu.com