Foto: ASTRID DALUM

I dag kratter Tine Peschardt-Hansen konstant hul på sin tatovering, selv om det nogle gange næsten gør for ondt til at klø.

Men da 41-årige Tine Peschardt-Hansen for fire år siden gik ind i en lille tatovørbiks ved Nørreport Station i København, havde hun aldrig drømt om, at en lille figur fra en tegneserie skulle skabe problemer for hende.

»Det er som at have nogle myggestik, der klør hele tiden. Det er blevet ren refleks for mig at klø, og når jeg vågner om morgenen, har jeg blod på fingrene«, fortæller hun.

Og Tine Peschardt-Hansen er ikke den eneste dansker med det problem.

Hver fjerde får gener
På Bispebjerg Hospital i København er professor i dermatologi Jørgen Serup i gang med et forskningsprojekt, der blandt andet ser på de skadelige virkninger af tatoveringsfarver.

Jørgen Serup ser mere end 60 patienter om året, og han vurderer, at 20-25 procent af alle, der har en tatovering, i perioder har gener i form af lysfølsomhed, hævelse og irritation.

Bliver ikke inden for stregerne
Foreløbige videnskabelige undersøgelser viser med al tydelighed, at tatoveringsfarver ikke forbliver inden for de sorte streger i huden, og særligt de farvede tatoveringer kan udvikle sig til et sandt mareridt for den tatoverede.

»Pigmenterne er fremmedlegemer, som vil prøve at komme ud af kroppen af al kraft. De vil prøve at slippe ud via hudens overflade, ud via lymfen eller prøve at komme over i blodkarrene«, forklarer professor i dermatologi Jørgen Serup, der er en af Danmarks førende hudspecialister.

På  hudprøver fra patienters tatoveringer ser man tydeligt, hvordan farvepigmenterne lægger sig i huden. »De fleste farvepigmenter, som i virkeligheden er små krystaller, lægger sig i de yderste hudlag. Men en del farve trænger meget dybere ind«, forklarer overlæge Jørgen Serup, Bispebjerg Hospital, som har udlånt billederne til Lørdagsliv. Øverst ses en biopsi fra en flerfarvet tatovering, mens billedet nederst viser, hvordan den røde tatoveringsfarve fordeler sig i huden.

Påvirker hele kroppen
Flere eksperter melder nu ud, at tatoveringsfarver kan være en trussel mod sundheden, for der er ingen opsyn med de kemiske stoffer, der bliver benyttet i pigmenter og farver i tatovørfaget.

»De stoffer, der bruges i tatovørfarver i dag, kan påvirke hele kroppen. Kemien i farverne burde som minimum opfylde reglerne for kosmetik og for produkter til medicinsk behandling«, siger farmaceut og ph.d. Heidi Søsted fra Gentofte Hospital.

LÆS ARTIKELDanskere får rettet fejl i tatoveringer

Heidi Søsted mener, at det er absurd, at det er lovligt at få foretaget indgreb i huden med nåle uden lovkrav til sikkerheden eller sundheden. Samtidig påpeger hun, at der ingen advarsler er på et område, hvor indholdsstofferne er som taget ud af bunden af en værktøjskasse.

»I medicinsk behandling ville man jo aldrig ikke løbe den risiko, men der mangler forskning på området. Stoffer, som man kommer ind under huden, burde der laves en hel speciel regulering på.«

Mere opsyn
I Dansk Tatovør Laug kunne formanden Johnny Hansen sagtens forestille sig, at der var mere opsyn med, hvad der foregår hos tatovørerne.

»Man må jo ikke bare åbne en tandlægepraksis, uden at sundhedsmyndighederne kikker forbi. Men man må godt købe tatovørgrej og åbne en biks uden at have så meget som en håndvask«, fortæller Johnny Hansen.

Problematiske stoffer
I 2002 stod Miljøstyrelsen under Miljøministeriet bag en anerkendt undersøgelse, der gav et tydeligt fingerpeg om, at tatoveringsfarver indeholder stoffer, der kan være problematiske at sprøjte ind i huden.

Miljøstyrelsens undersøgelse tog udgangspunkt i 17 pigmenter, som indgik i forskellige tatoveringsfarver på det danske marked.

I 12 af pigmenterne fandt man kemiske stoffer, som ikke er godkendte til brug på huden, fordi de anses som allergifremkaldende og irriterende for slimhinderne. Alligevel kunne disse 12 pigmenter sprøjtes direkte ind under huden.

Syv år senere er der stadig ikke nogen kontrol med, at tatoveringsfarver ikke indeholder stoffer, der kan være til skade for borgere.

Toppen af isbjerget
Professor Philippe Grandjean fra Syddansk Universitet er ekspert i miljømedicin, og han er slet ikke i tvivl om, at tatovørfaget er et regulært vildnis:

»Det er paradoksalt. Noget som kommer ind i huden burde klart være omgivet af flere restriktioner end noget, der ligger uden på huden«.

Kræft- og allergi-fremkaldende samt nyreskadende
Da professor Philippe Grandjean for et par år siden fik indleveret en hudprøve fra en tatoveret patient fra Odense Universitetshospital, blev han noget overrasket, da biopsien indeholdt metallet cadmium – et stof der er kræftfremkaldende, nyreskadende og stærkt allergifremkaldende.

»Havde patienten ikke haft så kraftig en allergisk reaktion på metallet, havde vi formentlig aldrig opdaget, at det røde pigment i tatoveringsfarven i dette tilfælde var fuld af cadmium. Så vi ser i virkeligheden kun toppen af isbjerget«, forklarer professor Grandjean.

»I min verden skal man ikke proppe noget ind i huden, som man ikke ved, hvad er. Jeg havde ikke regnet med, at jeg ville få de komplikationer - alt det bøvl, det er ikke særligt fedt«, siger Tina Peschardt-Hansen, som stadig venter på at få sin tatovering fjernet.

Ophobes i lymfekirtlerne
I ph.d.-projektet på Bispebjerg Hospital undersøger Jørgen Serup blandt andet, hvor i huden farvepigmenterne lægger sig.

Biopsier af patienter og obduktioner har nemlig vist, at farvepigmenterne kan ophobes i lymfekirtlerne, klatte sig sammen omkring blodkarrene og sive ud i blodet.

Men professor Jørgen Serup mener ikke, at blodkarrene skal være færdselsåre for uprøvet kemi.
Autolak i huden
»Kroppen vil naturligvis gerne af med stofferne, men man ved faktisk ikke, hvad de så kunne finde på at lave af ulykker på vej rundt i kroppen. Det er jo trods alt fremmed kemi«, siger professor Jørgen Serup.

Ifølge professoren er grunden til, at tatoveringer overhovedet er synlige, at tatovøren med hver eneste prik med tatovørnålen aflejrer titusindvis af små pigmenter, som i virkeligheden er mikroskopiske krystaller.

Umuligt at vide om farverne skader
Disse pigmenter og farver er ikke underlagt nogen særlovgivning i Danmark eller EU, og brancheforeningen Dansk Tatovør Laug erkender, at det er svært at sikre sig, hvad det er, der bliver sprøjtet ind i huden på kunderne.

»Vi var lige så overrasket, som alle andre, da undersøgelsen fra Miljøstyrelsen og EU viste, at der var både autolak og alt mulig andet skidt i tatoveringsfarverne«, siger tatovør Johnny Hansen, som er formand for de organiserede tatovører.

Han erkender, at det er praktisk talt umulig at være 100 procent sikker på, at tatoveringsfarverne ikke er til skade for kunderne.

Uddannelse bør kræves
Efter Miljøstyrelsen kom frem med deres rapport i 2003 forsøgte Dansk Tatovør Laug at tage kontakt til de kemiske laboratorier, der havde testet farverne for producenterne og frikendt dem for skadelige stoffer.

Men ifølge Johnny Hansen viste det sig, at ingen af laboratorierne eksisterede, selv om de stod anført på de certifikater, der fulgte med pigmenterne.

LÆS OGSÅHenna-tatoveringer kan være farlige

»Vi har slået på tromme for regler længe. Det vælter op med tatovører i Danmark. På to dage kan man få en maskine over nettet med farver, og så kan man begynde at tatovere venner og bekendte uden erfaring«, siger Johnny Hansen, som mener, at det er blevet for let at starte en tatovørbutik op i dag.

Han så hellere, at der blev udbudt en regulær uddannelse i samarbejde med tatovørerne, hvor der indgik kurser i sundhed og hygiejne.

Broget branche
For tatovørmarkedet er på alle måder en broget branche.

Ifølge Johnny Hansen er cirka 45 tatovørbutikker med i alt 90 tatovører medlem af Dansk Tatovør Laug. Men skaren af amatørtatovører tæller omtrent 500 på landsplan, og størstedelen har ikke godkendte sterilisationsapparater, engangsnåle eller kendskab til problematiske pigmenter.

Ar i tatoveringerne
Speciallæge i hudsygdomme, professor Peter Bjerring, har ofte henvendelser fra patienter, som oplever komplikationer i forbindelse med tatoveringer.

»Vi bliver opsøgt af folk med allergier, fordi de har får sprøjtet orange, gule eller røde farver ind i huden. De kan have ar i deres tatoveringer, fordi nogle stoffer stimulerer ardannelse, og så har de infektioner som følge af deres tatoveringer«, forklarer Peter Bjerring, som finder det betænkeligt, at alle og enhver kan købe et hvilket som helst stof og sprøjte det ind i folk.

Der mangler regler
Året efter at Miljøstyrelsen offentliggjorde sine resultater i 2003 indgik rapporten i en omfattende EU-undersøgelse, hvor effekterne af tatoveringsfarver skulle afdækkes. EU-undersøgelsesudvalget nåede de samme konklusioner, som den danske undersøgelse, og kom med 13 anbefalinger heriblandt:

Området skal reguleres, tatoveringsfarvernes kemi skal undersøges og registreres, og der skal være opsyn med sundhedsrisici og hygiejne ved tatovering.

»På det tidspunkt var tatovering blevet meget moderne, og der var stadig ikke nogen særlovgivning. Vi ville gerne have haft kommissionen til at forholde sig den rapport, som arbejdsgruppen lavede«, forklarer kemiker Anette Ejersted fra Miljøstyrelsen, men her syv år senere mangler der stadig regler på området.

Styrelse styrer ikke
Farmaceut og ph.d. Heidi Søsted på Gentofte Hospital sad i en arbejdsgruppe i den europæiske forbrugerorganisation BEUC i 2003, da EU-rapporten om tatoveringer lå klar. BEUC fulgte op med en rapport, hvor de bakkede op om EU-undersøgelsesudvalgets konklusioner.

Heidi Søsted er foruroliget over, at der stadig ikke er sket fremskridt med hensyn til reguleringen af tatoveringsområdet, og hun forstår ikke, at de danske myndigheder ikke har grebet ind tidligere.

Heidi Søsted opfatter langsommeligheden som udtryk for, at de har svært ved at beslutte sig for, hvem der skal påtage sig ansvaret.

»Man har valgt, at det er lovligt at tatovere, og vi lever altså i et samfund, hvor vi regner med, at tingene er rimeligt regulerede, så det burde ikke indebære en risiko at gå ind ad døren hos en tatovør«, siger Heidi Søsted, som mener de ansvarlige ministre og styrelser stikker hovedet i en busk.

Kemi skal undgås
Kemiker Anette Ejersted fra Miljøstyrelsen kan godt se, at det kan være et problem, hvis farlig kemi prikkes ind i kroppen.

»Det er bekymrende og tankevækkende, at det kan komme ind under huden«, siger hun, men mener samtidig, at der skal forskning på bordet, før regeringen begynder at lovgive.

»Det er problematisk, at vi ikke ved, hvad effekten er, for selv om et stof kan være allergifremkaldende at komme på huden, så ved vi ikke, hvordan det reagerer inde i huden«, siger Anette Ejersted.

Ingen opsyn
I dag er tatoveringsfarver regulerede under loven om kemiske produkter og produktsikkerhedsloven, men der er ikke opsyn med eller stikprøvekontrol af de tatoveringsfarver, som kan købes over nettet og fra danske importører.

Af samme grund kan en autolakproducent uhindret sælge sine farver til tatovører uden at være ansvarlig for brugen af dem. Lige til at sprøjte ind i kroppens yderste forsvarsværk - vores hud.