Annonce
Forbrugerkemi 14. aug. 2010 KL. 14.00

Naturlig babyshampoo giver også allergi

Nogle af de kraftigste allergifremkaldende stoffer er naturlige, advarer Miljøstyrelsen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Økologisk æterisk rosengeranieolie lyder umiddelbart økolækkert, men parfumestoffet indeholder geraniol og linalool, der begge er på EU’s liste over 26 særligt allergifremkaldende stoffer.

Alligevel findes det i mange økologiske skønhedsprodukter. Det samme gør flere andre stoffer fra EU’s liste.

I fire ud af syv tilfældigt indkøbte skønhedsprodukter, der markedsføres som økologiske, fandt tjek.dk ingredienser, der ifølge EU giver særligt mange mennesker parfumeallergi. Det gælder også i såkaldt økologiske produkter til småbørn.

Flertallet af de allergifremkaldende stoffer er økologiske, men det spiller ifølge Miljøstyrelsen og Astma-Allergi Forbundet ingen rolle for, om den kan udløse overfølsomhed.

»Naturlige og økologiske ingredienser kan være mindst lige så allergifremkaldende som konventionel kosmetik. Det er ikke mere sundt, og der er ikke lavere risiko for allergi«, fastslår Lærke Ambo Nielsen, farmaceut i Miljøstyrelsen.

Forbrugerne tror naturligt er sundt
Men det ved mange ikke. Ifølge Astma-Allergi Forbundet er det en udbredt misforståelse, at hvis noget kommer fra naturen, er det bedre for os end syntetiske stoffer.

»Vi oplever, at rigtig mange ringer til os og siger, at de har købt et produkt, fordi det var økologisk, og de derfor troede, at de kunne tåle det. Men sådan fungerer det ikke«, siger toksikolog Ewa Daniél fra Astma-Allergi Forbundet.

Den hyppigste form for allergi udløst af økologisk og naturlig creme og shampoo er parfumeallergi.

»Faktisk er parfumestoffer tit meget koncentrerede i naturlige produkter, og nogle af dem er ekstremt allergifremkaldende«, advarer Ewa Daniél.

Maskulin egeduft kan gøre dig syg
For eksempel er et af de mest allergifremkaldende stoffer overhovedet det naturlige egemos, der bruges til at give plejeprodukter en maskulin duft.

Har man først fået parfumeallergi, slipper man aldrig af med det igen.

»De stoffer, du reagerer på, vil du ikke kunne tåle resten af livet. Desuden risikerer du, at der skal mindre og mindre til, før du reagerer, når du kommer i kontakt med det, du ikke kan tåle,« siger Lærke Ambo Nielsen.

Økologiske babyprodukter vildleder
200.000 danskere lider af parfumeallergi, og Astma-Allergi Forbundet oplever, at folk bliver yngre og yngre, når de får det. Vi bliver udsat for produkter med parfume i en tidligere alder og i større koncentrationer, lyder forklaringen.

»Det værste er, når forældre køber dyre økologiske produkter, fordi de vil sikre, at deres barn ikke kommer i kontakt med for meget skidt, og ikke aner, at de i virkeligheden udsætter barnet for en unødvendig risiko, fordi produkterne indeholder allergifremkaldende stoffer«, siger Ewa Daniél.

Flest særligt allergifremkaldende stoffer fandt tjek.dk i ’Mádara ecobaby mild baby shampoo’.

Vasker man sin babys hår i den, putter man 5 ud af de 26 særligt allergene stoffer fra EU’s liste i sit afkoms hår. Det bekymrer ikke Dansk Helios, der importerer shampooen til Danmark fra Letland.

»Stofferne stammer fra naturlige æteriske olier, derfor opfatter vi det på ingen måde som alarmerende. Desuden gør indholdsfortegnelsen det muligt at fravælge produktet, hvis man ikke vil have ingredienser, der er på EU’s liste«, siger Jette Plougheld, direktør for Dansk Helios.

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer
Annoncer

Frokost-fitness:
Find alle øvelser her


Er du gået glip af en af Birgitte Nymanns øvelser, så find dem her!

1-2 minutters træning lyder ikke af meget, men frokostfitness kan gøre en forskel. Politiken har i samarbejde med træningsekspert Birgitte Nymann lavet en række små træningsvideoer med træningsekspert Birgitte Nymann, der viser dig vej til velvære på arbejdet.

Klik her: Frokostfitness - alle øvelserne

Politiken plus

Vi tjekker

Find dit næste motionsløb


MOTIONSLØB over hele Danmark på motionslob.dk
MARATONLØB over hele verden på marathons.ahotu.com