Spørgsmål fra løser Peter Mouritsen
I svaret omkring stegepander 3. september synes jeg, det er lidt sjovt, at det eneste, der advares imod, er jernstegepander med rust. Når en brevkasse om kemi skriver den slags, ville det være rart at få specificeret, hvad problemet er med rust. Har det en tendens til at danne en aggressiv cyanidforbindelse med smør, eller giver det en bismag? Kan det misfarve rødspættefileten, når den dampes, eller hvad er problemet med lidt rust i maden?

Jeg nærer en stor kærlighed til støbejern i køkkenet og følte mig derfor lidt ramt. Jeg er ikke bange, for mennesker har i tusindvis af år brugt jern, men det ville da være rart at få at vide, hvorfor du advarer mod lige netop jernpander med rust.

Svar
Vi har fået en del henvendelser fra læsere, som har reageret på brevkasseindlægget om gryder og pander. Det giver mig anledning til at være lidt mere præcis om, hvad man kan være opmærksom på, hvis man vil tage hensyn til miljø og sundhed, når man køber og bruger gryder og pander.

LÆS OGSÅ: Kemibrevkassen: Hvilke gryder og pander er ufarlige?

Først og fremmest vil jeg gøre det klart, at jeg kun kan sige noget om fordele og ulemper ved de forskellige materialetyper mht. eventuelle problematiske kemikalier i materialerne og produkterne. Det er nemlig det, som vi ved noget om i Informationscenter for Miljø & Sundhed. Derfor udtaler jeg mig ikke om, hvad der ressourcemæssigt er det bedste miljøvalg, eller om, hvilke materialer til gryder og pander som fungerer bedst.

Når det kommer til gryder og pander af jern, handler rådet om, at man bør undgå rust. Baggrunden for dette råd er Fødevarestyrelsens anbefalinger, og det handler om hygiejne.

LÆS KLUMME: Kemibrevkassen: Er lugten fra linolien farlig?

Der kan dannes bakterielommer i rust – og måske især i huller i en emaljegryde, som kan være meget svære at få helt væk. Er der kommet rust i en gryde eller lign., kan man eventuelt fjerne den med salt og citron på en tør klud. Skyl blandingen af, og smør overfladerne med madolie for at holde rusten væk lidt længere næste gang.

Man skal ikke være bekymret for sin egen eller familiens sundhed, hvis man har skabet fuldt af teflon- eller titaniumprodukter. Til gengæld er materialerne ikke gode valg, hvis man gerne vil beskytte natur og miljø.

Og så var der lige kobber, som jeg slet ikke kom ind på sidste gang. Kobber giver umiddelbart ikke anledning til generelle bekymringer, når det gælder materialer og genstande i kontakt med fødevarer. Men Fødevarestyrelsen anbefaler alligevel, at man undgår direkte kontakt mellem kobber og fødevarer, da fødevaren kan misfarves, hvis kobberet er blevet grønt – noget, det naturligt gør med tiden, når det er i kontakt med ilten i luften.

Samtidig kan man forestille sig, at der ved denne afsmitning kan afgives nogle kobberforbindelser, som kan være problematiske. Nogle kobbergryder m.v. er overfladebehandlet netop for ikke at blive grønne. Men det er uklart, hvad de er – eller kan være – behandlet med.

LÆS OGSÅ: Kemibrevkassen: Er en dåse i grillkyllingen farlig?

Summa summarum, der er stadig nogle løse ender – også når det kommer til kemikalierne i vores gryder og pander. Hvilket fint illustrerer, at der er mange af de materialer, vi omgiver os med i det daglige, som vi ved forholdsvis lidt om, når det kommer til deres eventuelle påvirkning af vores miljø og vores sundhed.

Berit Asmussen