Annonce
Annonce
Forbrugerkemi 12. jan. 2012 KL. 10.47

Kemibrevkasse: Mistanke til parfumestof

Dorhe vil gerne vide, om Linalool - som findes i mange cremer - er kræftfremkaldende.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Brevkasse om kemi

Her i brevkassen kan du hver 14. dag få svar på spørgsmål om kemien i din hverdag. Det er det offentligt finansierede og uafhængige Informationscenter for Miljø & Sundhed (IMS) der svarer ved sekretariatsleder Berit Asmussen. Skriv dit spørgsmål til: forbruger-kemi@pol.dk

Spørgsmål:

Er parfumestoffet Linalool stadig under mistanke for at være kræftfremkaldende? Det er svært at finde cremer og hudpleje uden stoffet. Ofte er de også i de økologiske mærker. Skal man være betænkelig ved at bruge de økologiske certificerede hudplejemærker i forhold til sundheden?

LÆS BREVKASSE Ingen mascara med svanemærke

Svar:

Linalool er mistænkt for at være kræftfremkaldende og for at kunne skade barnet under graviditet. Mistanken er baseret på computermodeller. Disse computermodeller kan forudsige kemiske stoffers farlige egenskaber på baggrund af oplysninger om stoffernes struktur og fysisk-kemiske egenskaber. Det vurderes, at computermodellerne er cirka 80 procent nøjagtige. Det vil sige, at de i cirka 20 procent af tilfældene vil vise en undervurdering eller en overvurdering af stoffernes farlighed.

Som status er nu, har vi ikke kendskab til undersøgelser, der afkræfter mistanken. Hvis du vil være forsigtig i forhold til Linalool, kan du gå efter svanemærket, når du køber plejeprodukter. De må nemlig ikke indeholde stoffet.

Du kan læse om Linalool på www.kemiinfo.dk.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken