Annonce
Annonce
Forbrugerkemi 23. feb. 2012 KL. 11.41

Kemibrevkasse: Olie med faremærker

En læser blev overrasket over at finde diverse faremærker på noget så naturligt som æterisk lavendelolie.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

fakta

Her i brevkassen kan du hver 14. dag få svar på svar på spørgsmål om kemien i din hverdag. Det er det offentligt finansierede og uafhængige Informationscentrer for Miljø og Sundhed (IMS) der svarer ved sekretariatsleder Berit Asmussen. Skriv dit spørgsmål til: forbuger-kemi@pol.dk

Spørgsmål:

Jeg har købt en flaske æterisk lavendelolie fra Urtegården for at blande en dråbe i en neutral massageolie. Til min rædsel er lavendelolien deklareret med bl.a. følgende: »Farlig. Kan give lungeskader (…) kan give overfølsomhed ved kontakt med huden (…) brug egnede beskyttelseshandsker (...) kan forårsage uønskede langtidsvirkninger på vandmiljøet (…) meget giftig for organismer, der lever i vand« etc.

Jeg blev meget forskrækket og tør ikke bruge produktet. Undrer mig over, at det overhovedet må sælges, og har slet ikke lyst til at bruge det, som jeg troede, var et ufarligt, beroligende udtræk af lavendel.

Flasken er påsat to faremærker, sundhedsskadelig og miljøfarlig. Jeg har spurgt i butikken - en helsekostbutik - og hun fastholder, at produktet er ufarligt.

LÆS BREVKASSE Brevkasse: Er parfume på tøjet bedre?

Svar:

Jeg kan godt forstå, at du bliver forskrækket, når du havde forventet et helt uskadeligt produkt. Mange har en opfattelse af, at når noget er naturligt, er det ikke farligt, men naturlige stoffer kan være lige så problematiske som syntetiske stoffer. Naturlige duftstoffer er for eksempel lige så allergifremkaldende som syntetiske dufte, og de giver oftere anledning til allergi.

Produkter til personlig pleje skal indeholde en deklaration med alle ingredienser. Det, der er mest af, skal stå først, men koncentrationerne skal ikke oplyses. Koncentrationen af bestemte stoffer kan dog være så høj, at der skal være faremærker på produktet, og det er netop det, der er sket med dit produkt. Når du fortynder det ud i en anden olie, vil koncentrationen af stofferne blive mindre, og dermed bliver risikoen for sundhed og miljø også mindre. Her er det vigtigt, at du følger de instruktioner, der fulgte med, da du købte olien. Stofferne vil stadig være i den nye olie, du laver, bare i lavere koncentrationer. Hvis du er bekymret og gerne vil være forsigtig, kan du lade være med at bruge den æteriske olie.

Tænker du på at smide olien ud, skal du huske at aflevere den som farligt affald.

FACEBOOKBliv ven med Politiken