Annonce
Annonce
Forbrugerkemi 21. apr. 2012 KL. 14.00

Kemiekspert: Derfor lugter din nye sofa

En læser spørger hvorfor hendes nye sofa bliver ved med at lugte af kemikalier og om det er problematisk.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Spørgsmål fra læseren Marianne Førrisdahl:
Vi har købt en sofa, som blev leveret midt i februar. Den lugtede meget ny i starten, men jeg synes stadig, den lugter for meget, og det svier i mine øjne, når jeg sætter mig i den.

Jeg har ringet til sælger og nævnt det. De mente, jeg skulle lufte mere ud. Men hvor lang tid skal/tør vi vente? Kan man måle, om der er skadelige stoffer i?

LÆS BREVKASSE:Kemibrevkasse: Lad sofaen dampe af


Svar:
Jeres nye sofa kan være behandlet med forskellige kemikalier for at få den til at holde længere, afvise brand, afvise smuds m.v. Nogle af de stoffer, som sofaen kan være behandlet med, kan være problematiske for sundheden – når man indånder dem fra luften eller er i direkte kontakt med dem.

I kan eventuelt slippe af med nogle af de problematiske stoffer, som måske er i sofaen, ved at lufte den godt ud. Vi råder generelt til, at man lader nye møbler dampe af enten udenfor eller i et velventileret rum, inden man tager dem i brug. Møbler har nemlig tit været pakket ind i plast, inden du får dem, og en del stoffer fra produktionen, som ellers ville afdampe, kan have været lukket inde. Dette gælder måske også jeres nye sofa. Jeg kan ikke sige noget om, hvor længe I skal vente på, at sofaen ikke lugter mere. Om det er et problem eller ej, kommer helt an på, hvad det er, som får den til at lugte.

LÆS ARTIKELDine nye møbler damper af kemi

Hvis den bliver ved med at lugte så meget, at det generer jer, kan I kontakte Forbrugerrådet for at få oplyst, hvilke rettigheder I har i forhold til returnering eller lignende.

Der findes flere forskellige analyselaboratorier i Danmark, der kan teste for problematiske stoffer. Men det er ikke sikkert, at de kan give et svar på, hvad det er, der lugter. Og samtidig er det ikke helt billigt at få foretaget sådan en analyse.

Berit Asmussen