Annonce
Annonce
Forbrugerkemi 25. jul. 2012 KL. 13.03

Kemibrevkasse: Flamingo er skidt for miljøet

Flamingobakker til kød og andre madvarer er en belastning for miljøet, men om de er skadelige for vores sundhed er ikke lige så nemt at svare på.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Katrine Lanty-Dall:

Er der noget problematisk i de flamingobakker, man kan købe is eller kød i? Belaster de for eksempel miljøet meget, eller er der fundet kræftfremkaldende eller hormonforstyrrende stoffer i dem?

LÆS ARTIKELKemibrevkasse: Din isbøtte kan være risikabel at genbruge


Svar:
Ja – flamingobakker belaster miljøet. De er dels lavet af olie, dels er de energikrævende at lave, dels kan plasten i dem være tilsat stoffer, der kan belaste miljøet. Om det er meget eller lidt, må du selv tage stilling til.

Med hensyn til sundhed har jeg desværre ikke et helt klart svar til dig, hvis du vil være ekstra forsigtig. Men jeg kan fortælle dig, at der er regler for alle materialer og genstande, der er beregnet til at være (eller komme) i kontakt med fødevarer. Producenten skal garantere, at de er sikre at bruge til det, de er lavet til. Og der er også fastsat grænseværdier for, hvor meget der må kunne komme over i maden – når det gælder mange forskellige problematiske stoffer. De fleste af disse regler gælder over hele EU.

LÆS ARTIKELKemibrevkasse: Kan sølvpapir være skadeligt for maden?

Du kan eventuelt læse mere på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Selv om produktet overholder lovgivningen, kan der dog stadig være stoffer, som du ønsker at gå uden om, hvis du gerne vil være forsigtig i forhold til en eventuel effekt på din sundhed.

LÆS ARTIKELHer er den giftigste emballage

Flamingo er polystyren, der er pustet op til en let skumplast. Den isolerer og beskytter godt mod stød. Rent polystyren er ikke problematisk for din sundhed, men der bliver ofte brugt hjælpestoffer, når det fremstilles, for eksempel farve og stoffer, der skal gøre materialet mere stift. Flamingobakker kan altså være lavet på forskellig måde, og derfor kan jeg ikke give dig et generelt svar omkring eventuelle mistanker til indhold med problematiske effekter.

LÆS ARTIKELKemibrevkassen: Kan man pakke mad ind i affaldsposer?

Desværre er hele området omkring materialer, der er i kontakt med mad, ikke særligt grundigt belyst. Det er en af grundene til, at vi i år og næste år arbejder ekstra grundigt med netop dette emne i Informationscenter for Miljø & Sundhed.