Annonce
Annonce
Annonce
Guides 3. apr. 2012 KL. 12.02

Guides Fem påskeægsaktiviteter

Tjek har fundet frem til fem påskeægsaktiviteter for både børn og voksne i påsken.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

1.Påskelege i Vintersbølleskoven. Hele familien er inviteret til påskesjov i Vintersbølleskov ved Vordingborg. Tag med på påskeæggejagt, mal æg ved Beværterhuset, og lær de gamle påsketraditioner som æggetrilning at kende. Naturvejleder Elise Hvelplund viser rundt i skoven, hvor anemonerne ventes at stå i flor, og fuglene har bygget reder.

Beværterhuset i Vintersbølleskoven
Vintersbølle Skovvej, Vordingborg.
31. marts kl. 13-16.
Gratis adgang.



2. Tag med på påskeæggejagt. Søfartsmuseet gemmer i anledning af påsken på en masse æg. Find æggene, besvar spørgsmålene, og vind en lille påskepræmie. Spørgsmålene findes på både dansk og tysk. For børn i alderen 5-9 år.

Museum Sønderjylland – Kulturhistorie Aabenraa
H.P. Hanssens Gade 33, Aabenraa.
31. marts-9. april, alle dage kl. 13-16.
Entre: Voksne 30 kroner, pensionister og studerende 25 kroner, børn u. 18 år gratis adgang.



3. Påskeæg og æggeløb. Slå gækken løs på Kroppedal Museum, hvor der males påskeæg på gammeldags maner, løbes æggeløb og trilles æg. Undervejs fortælles der om påsketraditioner og æggets betydning for påsken.

Kroppedal Museum
Kroppedals Allé 3, Taastrup.
1., 3. og 5. april kl. 13-15.
Pris: 30 kroner per person.



4. Påske på Valdemars Slot. Tæl de skjulte æg, der har gemt sig rundt omkring på slottet, og vær med i konkurrencen om en kurv fuld af chokolade. De voksne kan se de udsmykkede påskeborde eller udstillede biler.

Valdemars Slot
Slotsalleen 100, Troense, Svendborg.
1.-9. april, alle dage kl. 10-17.
Entre: Voksne 85 kroner, børn (4-13 år) 45 kroner, børn u. 4 år gratis adgang.



5.Prøv de gamle påskelege. Der trilles og dekoreres æg på Frilandsmuseet i påskedagene præcis som i de gode gamle dage. På Herregården laves der gammeldags traditionel påskemad og fortælles om de gamle påsketraditioner.

Frilandsmuseet
Kongevejen 100, Kongens Lyngby.
5.-9. april, alle dage kl. 10-16. Gratis adgang.

Find flere aktiviteter på:
www.kultunaut.dk
www.visitdenmark.dk