Annonce
Vi guider 5. okt. 2010 KL. 07.31

Vi guider Vi drømmer om det kolde gys

Der bliver stadig flere vinterbadere. Få inspiration og en guide til det daglige gys

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Klubber

Jylland:

Frederikshavn:
Vinterbaderne, Rønnerhavnen, Nordre Strandvej 40
Venteliste: nej
www.frhvinterbader.dk

Aalborg:
Vikingeklubben Isbjørnen, Ralvej 14
Venteliste: nej
www.isbjornen.com

Skive:
Vinterbaderne i Skive, ved Skive Roklub, Strandvejen 22
Venteliste: nej
www.viski.dk

Ebeltoft:
Vikingerne, ved badebroen på Ebeltoft Havn, Havnevej 11
Venteliste: nej

Århus:
Vikingeklubben Jomsborg, Salonvejen 1
Venteliste: nej

Sønderborg:
Sønderborg Vikingeklub, Carl Plougs Vej 6
Venteliste: nej
www.sonderborg-vikingeklub.dk

Fyn:

Nyborg:
Vikingelauget Erik Klipping, Østerøvej 41-43
Venteliste: ja.

Sjælland:

Roskilde:
Roskilde Vikinge Vinterbadere, Museumshavnen ved Vikingeskibsmuseet, Vindeboder 12
Venteliste: nej

Gilleleje:
Gilleleje Vintersvømmere, ved Gilleleje Ro- og Kajakklub, Gilleleje Havn, Østmolen
Venteliste: ja

Rungsted:
Hørsholm-Rungsted Vikingelaug, Vinterpaladset på Rungsted Havn, Rungsted Havn 10
Venteliste: ja
www.horsholm-rungsted-vikingelaug.dk

København:
Det Kolde Gys, ved Helgoland Badeanstalt, Amager Strandvej 45
Venteliste: ja

Køge:
Valkyrien, Sdr. Molevej 22
Venteliste: nej
www.valkyrien-koege.org

Find flere vinterbadeklubber på www.vinterbadning.dk

Research: Kristine Kierkegaard Permild

En 100 år gammel tradition for velvære, fællesbade og nøgenhed har fået ny luft.

Ikke mindst på Østerbro i den nordlige ende af København, hvor den netop indviede strand og bademole har lokket en masse wannabe-vinterbadere ud i bølgen.

Det er mandag morgen. Manden og kvinden står på den lille trekant af sand, som er Svanemøllebugtens nye strand. De træder ud af joggingtøjet, som de lægger sammen oven på de hvide håndklæder. Det ligner en helt almindelig tur til stranden, bortset fra at det er overskyet, blæsende, og at vandet kun er 13 grader.

Nu står de nøgne i vestenvinden. Hånd i hånd går parret over volden af brunt tang og grønt ålegræs ud i Øresund. Med det iskolde vand om benene ligner de et tableau, man kunne kalde ’Adam og Eva på vej mod Sverige’.

Medlemstallet eksploderer
For tre år siden var der 11.000 organiserede medlemmer af Vifu, Vinterbadeklubberne i Danmark. Den forening er nu nedlagt, men der er flere klubber end nogensinde før – cirka 50 over hele landet – og antallet af medlemmer er steget med næsten 50 procent til 16.000, anslår kassereren fra Det Kolde Gys på Amager. Hertil kommer alle de, der spontant smider kludene uden for badesæsonen.

»Der er snart ikke den by, der har bare en lille smule vand, der ikke har en vinterbadeforening«, siger Jørgen Melskens, kasserer i Det Kolde Gys, som holder til på Helgoland på Amager, hvor man har dyrket vinterbadning siden 1929.

LÆS GUIDETræn dig op til vinterbadning

Medlemstallet er eksploderet hos Det Kolde Gys, hvor 2.100 i dag har nøgle til anstalten, og der er ikke mulighed for at optage flere medlemmer. De sidste 10 år er det gået stærkt, siger Jørgen Melskens.

»For 20 år siden, da jeg selv startede, syntes folk, man var bindegal, men sådan er det ikke i dag. Vores gennemsnitsalder er gået fra 50+ ned til omkring 35 år. Der er mange unge, og så er der mange par. Derfor er vi også ved at bygge fællessauna, så vi kan gøre noget for kærestefolk«.

Jørgen Melskens mener, at det er på mode lige nu. Ligesom løb og hele fitnessbølgen.

»Vi har mange, der kommer og hænger deres tøj og løber inden badet. Det gjorde os lidt nervøse at se tøj på knagen uden at kunne få øje på ejermanden, så nu har vi fået lavet et skilt, man kan hænge over tøjet: ’Jeg er ude at løbe’. Man skal have respekt for vand«.

Venteliste til gyset

I Danmarks største vinterbadeforening, Jomsborg, i Århus, har 5.000 adgang til badestuerne. En af de nyeste foreninger er Svane Vinterbad i Svanemøllehavnen, der åbnede i januar med en nybygget fællessauna til 35 personer.

NYHEDSBREV:Få tjeks daglige nyhedsbrev i din mailboks

Der er nu 1.300 medlemmer og venteliste. Foreningen blev dannet, fordi formandens kone var træt af at have stået på venteliste i syv år til Charlottenlund Søbad.

»Hvorfor det er populært? Det er vel, fordi det er oppe i tiden, og fordi der er et stort socialt aspekt. Man deler nydelsen med andre. Man føler, at man lever. En hel kultur. Vi har også lavet fuldmåneaftener med undervandslys og fakler, og så går vi på Cafe Sundet bagefter«, forklarer Klaus Lange, der er arkitekt og formand for foreningen.

Hvordan med blufærdigheden, når mænd og kvinder bader sammen uden tøj?

»Man har et håndklæde om sig hele tiden, bortset fra lige når man bader, og så er der den etiske regel, at man holder blikket i øjenhøjde«, siger Klaus Lange.

Gamle liebhavere i badekåbe
Trenden er også tydelig for Kasper Lund Kirkegaard, der forsker ved Idrættens Analyseinstitut. I sin bog ’Fra muskelmasse til massebevægelse’ skriver han om den wellnesskultur, der voksede ud af kurbadene og blev til badeanstalter og vinterbadning i 1920’erne i Danmark.

LÆS ARTIKEL
Kitesurfing nu en officiel idræt

»Traditionelt var vinterbadere gamle liebhavere i badekåbe. Det udspringer af en hundrede år gammel bade- og velværetradition«.

»Jeg synes, det er skønt, at en ny generation får lyst til at være med i noget, der handler om at belønne sig selv og nyde sin krop – som ikke er så dyrt, og som man kan gøre selv. «.

På Svanemøllens bademole er to 20-årige piger i gang med at tørre sig efter deres hurtige dukkert. De går på gymnasiale suppleringskurser, og de ville bare lige ned og prøve for sjov.

»Det er ikke noget, jeg gør normalt, men mange, jeg kender, gør det«, forklarer Katrine Myhr.

Veninden Karen Witt supplerer:

»Det er i hvert fald forfriskende og en god start på dagen«.

Imens gør Klaus Jarnvig, 29 år, klar til en tur i baljen. Han er pædagogmedhjælper og er lige kommet fra nattevagt på en døgninstitution, så nu skal han bare lige have en dukkert inden sin lur.

»Jeg er vild med natur, vandring, telemarkski, klatring – det her giver lidt af den samme fornemmelse, når man nu ikke kan være i Sverige eller i Frankrig hele tiden. Og så sker der noget i kroppen, ligesom når man løber de sidste kilometer på en maraton«.

Hul i isen
Faktisk er 13 grader lunkent for Klaus Jarnvig, der indledte sin karriere som vinterbader i januar, hvor han var ude og hugge hul i isen sammen med en kammerat og sin daværende kæreste. Og han er så rutineret, at han – til forskel fra de to unge piger – hopper i kun iført naturens eget læderbetræk.

»Hvorfor man gør det i bar røv? Det er nok noget med, at det er ubehageligt at komme op med våde badebukser og skulle stå og have dem af i kulden«.

Hvad er dit bedste tip til folk, der vil forsøge sig med at bade uden for sæsonen?

»Gør det ikke alene – og sørg for et publikum. Hvis nogen kigger, går det altid lidt lettere. Så vågner den gamle ’showpony’«.

LÆS GUIDEFup og fakta om virusmyterne

Mens Klaus Jarnvig svømmer rundt, kommer Ralph Kempinski, 65 år, forbi med hunden Coco i snor. Han bor i det gule hus for enden af molen, og hans ældste datter har overtalt ham til at gå i vandet hver dag.

»Jeg elsker fornemmelsen. Jeg hopper ud på benene, går lodret ned og stiger op som en prop. Det gør så meget godt for mig. Jeg er psykiater, og dengang jeg var ung, talte man om ’morgenvånden’ – altså at man var modløs og ikke kunne komme i gang. Vinterbad er den bedste kur mod morgenvånden«.

Det kan lægen Jerk W. Langer skrive under på.

Det, man ved, er, at mødet med det kolde vand får kemiske signalstoffer til at strømme ud i hjerne og krop, bl.a. forsvarsstoffer som adrenalin og binyrebarkhormoner, samt humørstoffer som serotonin. Desuden frigives der endorfiner – kroppens eget morfin – der virker smertestillende, afstressende og humørløftende. Disse effekter holder sig typisk i 2-4 timer.

LÆS ARTIKELEpidemi af kold lungebetændelse er på vej

»Og så kan man gætte på, at vinterbadning styrker immunforsvaret, øger fedtforbrændingen og forbedrer funktionen af blodsukker og insulin, dvs. forebygger hjerteproblemer og sukkersyge, ligesom nogle gigtramte finder, at deres smerter lindres. Men det er altså gætterier. Ingen har forsket ordentligt på det her område. Det vigtigste er jo også velværen«, siger Jerk W. Langer.

Sådan bliver du vinterbader

Start nu. Fortsæt badesæsonen, da langsom tilvænning til koldere vand er bedst. At kaste sig i bølgerne i januar er for barsk for de fleste.

Gå roligt i. Hop ikke ud på dybt vand, for det kan give en chokeffekt og lamme musklerne. Du skal helst have hele kroppen under vand. Hovedet skal dog højst under ganske få sekunder, da du ellers kan få kraftig hovedpine.

Vent med sauna. Det er hårdt for kroppen, hvis den er varmet helt op inden mødet med det kolde vand. Så gå i sauna efter dukkerten.

Pas på. Vær forsigtig, hvis du har problemer med hjertet eller højt blodtryk. Det er en hård belastning for hjertet at vinterbade, da systemet arbejder voldsomt for at holde varmen.

Lad være. Undgå at vinterbade, hvis du er forkølet, har feber eller føler dig utilpas, samt hvis du er påvirket af alkohol eller andet.

Kilde: læge Jerk W. Langer

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer
Annoncer

Frokost-fitness:
Find alle øvelser her


Er du gået glip af en af Birgitte Nymanns øvelser, så find dem her!

1-2 minutters træning lyder ikke af meget, men frokostfitness kan gøre en forskel. Politiken har i samarbejde med træningsekspert Birgitte Nymann lavet en række små træningsvideoer med træningsekspert Birgitte Nymann, der viser dig vej til velvære på arbejdet.

Klik her: Frokostfitness - alle øvelserne

Politiken plus

Vi tjekker

Find dit næste motionsløb


MOTIONSLØB over hele Danmark på motionslob.dk
MARATONLØB over hele verden på marathons.ahotu.com