Vintervejr med sne, sjap og vejsalt har sat sine grimme, hvide spor på vintersko- og støvler.

Skomager Christian Christensen fra nøglebaren på Istedgade i København har ofte besøg af kunder i sin butik, der kommer med lækre dyre støvler, der allerede efter kort tid i sæsonens saltsjap har fået tydelige skader og et slidt udseende.

SE GUIDESådan beskytter du dit fodtøj mod saltsjap

Men du behøver ikke nødvendigvis gå til skomageren med problemet - Christian Christensen kommer her med sit bedste råd til hjemmebehandling af støvlerne:

Sødmælk.

Fjern  saltranderne på læderskoene med en let fugtig klud og dup de angrebne områder med sødmælk.Sådan gør du: Lædersko
1. Tør først fodtøjet af med en let våd klud.

2. Dub derefter med sødmælk på de angrebne steder. Mælken neutraliserer saltets syre og stopper skadeprocessen.

3. Efter afvaskningen skal de stilles til tørre på en avis, men ikke ved en varmekilde. Den udtørrer fodtøjet og saltskaderne kan sætte sig fast.

Han har ingen erfaringer med sødmælks effekt på ruskind og nubuck, men afviser ikke, at det kan have en positiv effekt som på læderet.

Sådan gør du: Ruskindssko
1. Børst først overfladisk snavs væk med en blød børste.

2. Vask derefter skindet med en opløsning sæbevand af eksempelvis mild opvaskesæbe eller sæbespåner, der desuden giver lidt fedt. Pas på med at være for hårdhændet, da det kan skade farve og skind.

3. Efter du har skyllet sæben af skindet, bør du skylle efter med en mild eddikeopløsning, der modvirker vandets kalk og fungerer som et mildt skyllemiddel.

4. Efter afvaskningen skal de stilles til tørre på en avis, men ikke ved en varmekilde. Den udtørrer fodtøjet og saltskader kan sætte sig fast.

Efterbehandling af alle typer sko
Når skindet har været behandlet med sæbe er det meget vigtigt at man sørger for at tilføre fugt og fedt. Ligesom det er tilfældet med ens hænder. Skind er nemlig hud og kræver fugt og fedt for at bevare sin smidighed og friske udseende.

LÆS ARTIKELHøje hæle kan give gigt, grimme tæer og rygsmerter

Det bedste er dog - som alt andet her i livet - at forebygge skaden.

Inden første ibrugtagning
Inden sko og støvler bliver taget på første gang, bør man altid imprægnere dem. Det gælder sko af alle slags materiale. Der findes et hav af imprægneringsprodukter, og du bør forhøre dig hos forhandleren om hvad der det rigtige valg til netop din støvle.

Fodtøj af gummi eller med gummiapplikationer og syntetisk eller glat læder kan ikke imprægneres som skind. Her må du behandle med en særlig balsam som modvirker udtørring og bibeholder en smidighed, som modvirker sprækker og krakelering.

Daglig pleje
Mens vintervejret står på, skal du også være aktiv med at imprægnere dit fodtøj. Christian Christensen anbefaler, at man imprægnere sit skind eller tekstilfodtøj cirka hver tredje dag når vejret er som nu. Gummi bør behandles med balsam efter hvert møde med hårdt vejr.

Når du kommer hjem efter en lang dag i vintervejret og fodtøjet er blevet rigtig vådt, må du aldrig bare stille det til tørre på en avis eller ved radiatoren. Det udtørrer og eventuelle saltskader eller snavs vil sætte sig fast.

Tag de våde støvler eller sko ud i håndvasken og skyl med koldt vand. Brug eventuelt en ren opvaskebørste til at fjerne snavs og grus. Efter afvaskningen skal de stilles til tørre på en avis, men ikke ved en varmekilde.

Hvad gør man med langskaftede støvler
Er støvlerne langskaftede bør du afstive dem eller hænge dem op, så de ikke falder sammen og mister formen. Har du ikke kroge eller støvleskafter, kan du vende en stol på hovedet og bruge stolebenene. Du kan også rulle tykke magasiner sammen og stikke dem ned i støvlen eller krølle en masse avispapir sammen og udfylde støvlen med det.

Når skindet/gummiet er tørt skal du evt. behandle med skocreme, farvespray eller balsam og imprægnere igen inden brug. Christian Christensen understreger at det handler om at følge sine instinkter og behandle sine skindprodukter som den hud det er. Føles overfladen tør og stiv? Er læderet mat? Gør noget så snart du opdager det, og modvirk større skader.

FACEBOOKBliv ven med Politiken